Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Præcisionspotentiale?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2
Hej Formænd!

Der er for nylig landet en Sako Vixen kaliber 223 Remingtom i mit våbenskab. Efter en opgradering af optikken til Zeiss Conquest 3½-10x44 og en grundig rengøring af piben, har jeg været på skydebanen med den lille ny. Så vidt jeg ved, har den 12" stigning. Riflen er i god stand og har et godt aftræk. Alle skruer er stramme,kikkerten er monteret af Rex og piben er frilagt.

Jeg har prøvet flere forskellige ammunitionsfabrikater og -kuglevægte herunder RWS, Winchester, Hornady, Remington, MagTech, Sako og AMA i kuglevægte fra 50-75 grains i alt cirka 200 skud. Riflen er tilsyneladende noget kræsen med ammunitionen, idet Sako Gamehead 55 grains klart er det mest præcise. Spredningen med disse er cirka 30 mm i hht. DRALF-jagtnorm. Skudt liggende med fast anlæg. Vejret var almindeligt dansk sommervejr; cirka 20 grader, gode lysforhold og let til frisk vind. http://www.riffeljagt.com/forum/code/topic.asp?TOPIC_ID=8097&SearchTerms=DRALF,standard
Det er jeg egentlig ikke så imponeret over, da jeg forlods havde hørt/læst Sako Vixen fremhævet som et meget præcist våben til småvildt- og råvildtjagt.

Mit næste skridt bliver at håndlade nogle patroner. Til formålet har jeg indkøbt hylstre fra Lapua, Sako og Remington samt diverse projektiler i 50-60 grains.

Jeg vil gerne høre om jeres mening vedrørende præcision i en småvildtriffel.

Hvad er realistisk at forvente med en jagtriffel kaliber .223 med almindelig pibeprofil?

Hvad ville I være tilfredse med?
Gode råd og tips til at forbedre pæcisionen modtages med kyshånd.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Hvilken Vixen er det - L461, AI, S491 eller 75/I ?

Mvh Søren
Har du prøvet at polere piben indvendig med Gold Medalon eller lignende polermidler? Det kan ind i mellem udrette mirakler[Smile] og det skader ihvertfald ikke

Mvh. Jakob
Lars@ Inden du kaster dig frådende over diverse gode råd med polering med mere, så fortæl lige om rengøringen af piben? Min Sako er nu ikke sart med denne del, og alligevel kan riflen gruppere bedre end jeg kan skyde. Men hvis nu der i din riffel er en belægning af tombak/kobber (har den været udsat for Barnes X?) så vil den smide med projektilerne. Hvis du er 99% sikker på rengøringen så kontroller venligst mundingen, og kig nøje efter om riffelgængerne er skarpe hele vejen ud? Hvad med kroningen, er den på nogen måde skæv/stukket i matrialet, kan det ligeledes få den til at miste præcisionen.

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Citat:quote:

Originally posted by Kjeldsen

Hvilken Vixen er det - L461, AI, S491 eller 75/I ?

Mvh Søren



Det er en L461.

@ GD. Da jeg fik riflen, rengjorde jeg den på følgende måde:
1) Riflen blev adskilt i hoveddele.
2) Bundstykket blev adskildt og rengjort.
3) Vha en boreguide blev piben fyldt med Bore Foam, som fik lov at virke 15 min.
4) Piben blev rengjort med filtpropper, indtil den var tør/ren.
5) trin 3 + 4 blev gentaget 3 gange. Herefter var der ingen blåfarvning af filtpropperne.
6) Kammeret blev rengjort med en uldvisker.
7) Løbet fik en let oliering inden den blev stillet i skabet.

Inden jeg anvender riflen fjerner jeg alt olie fra piben med en tør filtprop. I løbet af de cirka 200 skud, som jeg har skudt med riflen, er proceduren med Bore Foam blevet gentaget 2 gange.

Når mundingen inspiceres kan jeg ikke umiddelbart se hakker, skader eller lign. Sammenlignet med min S&L er der ikke væsentlig forskel på riffelgangene.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Jeg ved ikke om du har erfaring nok til at vurdere mundingen, ellers lad en kompetent smed kigge på den.

Er alt det i orden, så prøv at lade nogle patroner, med en sættedybde, der gør, at de kun lige akkurat er fri af riffelgangene.

Virker intet af dette, vil jeg overveje at få riflen plastbedded.

Min erfaring er, at 461'erne normalt har bedre præcision end den du beskriver. Mange endda væsentlig bedre. Det er ikke ualmindeligt, at der er en enkelt ammunitionstype, de ikke kan lide, men det er usædvanligt, at der ikke er bare et par typer, der skyder godt, med den mængde du har testet.

Mvh Søren
@ Kjeldsen!

Jeg ser lige hvor langt jeg kommer med hjemmerullet ellers skal den måske på kurophold hos Hatting efter sommerferien.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Jeg skyder selv med Sako Vixen 222 rem.
Hvad rengøring angår har jeg haft de bedste resultater med goldmedaljon.
Men hvordan ser det ud med bedningen, det har jeg gode erfaringer med.
Vh Lars
Jeg har gode erfaringer med 50 grs Nosler Ballistic tip i både 223 og 222.

Mvh Søren
Jeg er nu sikker på at sandheden er at du lider af rekylskræk [Big Grin][:0]

Sako'en er overhovedet ikke sart med rengøring, men muligheden foreligger da. Jeg har om nogen været et svin med min Sako, da den i min tid endnu ikke har oplevet andet end en enkelt bronzebørste der forvildede sig ned (omkring 400 skud [:I]) Med hjemmerul og V-max er præcisionen under 15mm på 100 meter, og den kan komme længere ned hvis bare ejeren kunne nosse sig sammen til lidt mere skydning [:o)]

Mvh.
Lars/Great Dane
lars@reloadersnest.com
Skype : gunsandlead
Jeg har lige set efter. Riflen er plastbeddet.

Men bortset fra det har GD ret. Jeg må se at få monteret en ordentlig rekyldæmpende bagkappe, inden jeg bliver slået til lirekassemand [Wink].

Jeg må nok få en proffesionel til at se på den.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Og hvis íkke der er noget der virker så køber du bare en plastic Tikka Varmint[Big Grin]

"Det eneste , der er kedeligere end at lære ting udenad, er at høre, hvad andre har lært udenad"

[Image: topp_sommar.gif]
UPDATE:

I dag havde jeg et ærinde i det nordlige Århus og da Nystrøm & Krabbe lå lige i nærheden, kørte jeg ind forbi.
Der var kun få kunder i butikken, så Torben havde god tid til at kigge nærmere på riflen. Efter hans og een af bøssemagernes mening så både pibe og kroning fin ud. Han kunne samtidig oplyse, at stigningen ganske rigtigt var 12" og at den skulle kunne skyde med op til 63 grains tunge projektiler.

Hans tip var at håndlade nogle patroner og se, havd det kunne give. Ellers var han naturligvis villig til at skifte piben for mig. Prisen for det vil dog nærme sig anskaffelsesprisen for hele riflen [:I]

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Citat:quote:

Spredningen med disse er cirka 30 mm i hht. DRALF-jagtnorm. Skudt liggende med fast anlæg. Vejret var almindeligt dansk sommervejr; cirka 20 grader, gode lysforhold og let til frisk vind. http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...F,standard
Det er jeg egentlig ikke så imponeret


Skal lige høre, hvor meget blæste det og fra hvilken retning. Hvilket anlæg brugte du?

Mvh Søren
Hej Lars,

Som så mange andre har jeg også en Vixen. Godt nok i .222. Den skød meget acceptable grupper med stort set al ammunition i original udførelse (altså når man først havde vænnet sig til rekylen). I et forsøg på, at opnå endnu bedre grupper (her taler vi sub 20mm)fjernede jeg på et tidspunkt den medfødte punkt bedding i enden af forskæftet. Det medførte, at den faktisk ikke længere var særlig glad for f.eks. SAKO's fabriksladede (som den ellers skød rigtig godt med), men kun kunne lide hjemmerullede. Særligt Sierra Game King og Match King går fint, men det var altså på bekostning af præsissionen med fabriksammo. Blot en idé, som du måske kunne efterprøve er at etablere en trykpunkt bedding med et par plast dupper eller andet i enden af forskæftet.

Hjemmeladeren

Born to hunt - forced to work
Citat:quote:

Originally posted by Kjeldsen

Citat:quote:

Spredningen med disse er cirka 30 mm i hht. DRALF-jagtnorm. Skudt liggende med fast anlæg. Vejret var almindeligt dansk sommervejr; cirka 20 grader, gode lysforhold og let til frisk vind. http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...F,standard
Det er jeg egentlig ikke så imponeret


Skal lige høre, hvor meget blæste det og fra hvilken retning. Hvilket anlæg brugte du?

Mvh Søren



Hej Søren!

Det blæste fra venstre med en styrke, der fik det til at rasle i løvet. Anlægget bestod af et standard trebenet fod med justerbar højde, som man ser dem på de fleste skydebaner. Bagskæftet blev understøttet af min venstre hånd. Skudgrupperne var pænt runde.
Jeg havde egentlig en god fornemmelse af stabilitet, da jeg skød, men da isenkrammet tilsyneladende er i orden, tør jeg ikke helt udelukke et vist element af chaufførfejl [:I]

Jeg melder tilbage, når skydebanen åbner igen efter ferien.

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Hej Lars!

Jeg synes du skal gentage din testskydning. Men prøv denne gang at fylde en sok med fint sand som du så lægger under kolben. Prøv evt. også at fylde en lille smule sand i endnu en sok som du kan hvile forskætet på i den støtte du bruger på skydebanen. Du vil nu opleve en stabilitet som du kun finder i skydebænke! Jeg tror det kan gøre underværker - det gjorde det for mig! Det handler om, at du rører så lidt som muligt ved riflen når du tester dens præcision, og dermed eleminerer alle tænkelig menneskelige fejl - eller ihvertfald minimerer dem... blot et godt råd, der virker for mig!

Jamo
Der er ikke andet for, end at lade lidt patroner og prøve igen.

Vær opmærksom på, at der ikke skal meget vind til for at flytte kuglen 2-3cm. Derfor skal det helst være rimeligt vindstille når du præcisionstester en 223.

God fornøjelse.

Mvh Søren
UPDATE:

Da det længe har været svært at få skydebanetid pga sommerferien, har jeg haft god tid til forberedelser.

1) Et par udtjente jagtbukser blev syet om og fyldt med cirka 30 kg ovntørret kvartssand. Resultat: 1 stk front rest med "ører", 1 stk kileformet rear rest samt 1 stk uspecificeret sandbag.

2) Genladning: Lapua Match hylstre blev kalibreret, trimmet og sorteret efter godstykkelse i halsen. Herefter blev der laddet med Hornady Match HP 53 grains, Hornady SP 55 grains, Nosler BT 55 grains og Speer HP 60 grains. Krudtet var i alle tilfælde Norma 201. De tre førstnævnte projektiltyper blev hver laddet med 23,0, 23,5, 24,0 og 24,5 grains - 10 styks pr ladning. Speer blev laddet med 23,0, 23,5 og 24,0 grains - 6 styks pr ladning.

3) Jeg fandt en velegnet skive på http://www.targetz.com

4) Hos en ven lavede vi en improviseret skydebane, hvor vi forsøgte at få så meget læ som muligt. Jeg skød med fast anlæg på mine sand bags. Der var skygge på standpladsen, men sol på skiven. Vinden var mindst frisk og kom fra højre.

5) Resultat:
Hornady Match gav gennemsnitlige 3-skudsgrupper på hhv 36 mm, 30,5 mm, 30,5 mm og 30,5 mm for de fire forskellige ladninger.
Speer HP gav på tilsvarende vis 44 mm, 25 mm og 37 mm for de tre ladninger.
Nosler BT gav 30,5 mm, 24 mm, 7,5 mm og 31 mm for de fire ladninger.

Nedenfor ses (forhåbentlig) to serier skudt med Nosler BT og 24,0 gr
[Image: Skydeskiver223Rem29072008005.jpg]
[Image: Skydeskiver223Rem29072008004.jpg]

På grund af tidspres har jeg ikke nået at teste Hornady SP, men det er vel næppe forhastet at udråbe Nosler BT 55 grains med 24,0 grains N201 som testvinder i min riffel.
Det var et tidskrævende og lidt besværligt arbejde, men absolut det hele værd. Nu vil jeg sælge mine projektilrester og købe et stort parti Nosler BT. Og når jeg har sundet mig lidt begynder det hele forfra i jagten på et råvildt-projektil [Big Grin].

mvh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Hej Lars!

Ja det må siges at du har fundet "ladningen" med disse Nosler BT. Det er stort set ligegyldigt hvilken kaliber og riffel man hælder BT i, så skyder de som en drøm!!!

Du nævner at du nu skal på jagt efter den perfekte råvildtkugle... Nu kan jeg ikke huske hvilken stigning en Vixen har - men er det ikke noget i retning af 1:12"??? Hvis den er hurtigere skal du helt klart gå efter Sierra GK 65 grains, Wincehster PP 64 grains, Barnes TSX 62 grains eller Nosler Partition 60 grains. Sidst nævnte kan være svær at få til at gå præcist!!! De to andre har ved test vist sig at svampe perfekt op og holde rigtig godt sammen på kappe og kerne!

I 55 grains har jeg gode erfaringer med Remington Core Lokt. De er meget præcise og har en god virkning i vildtet! Ellers skal du købe de dyre bondede kugler...

Smider du ikke lige en bemærkning her i tråden når du har testet dig frem til din "råvildtkugle"???

Jamo
Sider: 1 2