Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Rhino 50 grains .224
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej!

Jeg har søgt lidt på ovenstående kugle herinde. Der findes en del snakken om kuglen, men ingen har tilsyneladende testet den eller anvendt den i praksis. De indlæg jeg læste har dog også været lidt ældre, så måske nogen havde gjort sig erfaringer nu?

Jeg har lige købt en kasse af dem, som jeg vil lade til min .223R. Jeg ved at de er molycoated, men de skal bruges i en spritny pibe, så jeg forventer ikke noget "bøvl" der.

Mit umiddelbare indtryk af kuglerne er, at de ikke er ret ensartede. Nu har jeg ikke vejet dem, men kuglernes spids varierer en del. Det er som om der på nogen af dem sidder en en del overskudsbly fra påfyldningen. Jeg kan se på nettet at den skal være "fladnæset", men det er langt fra dem alle der er det. Om det har noget at sige rent praktisk ved jeg ikke, men når en kugle koster helt op til 9 kroner/stk, så forventer jeg sgu en bedre finnish.

Nå, men de bliver testet fredag, og så kommer der lidt testresultater her. De er iøvrigt ladet som følger: S&B 55 grains FMJ --> af med FMJ-kuglen og på med Rhinoen - samme sættedybde som originalkuglen (7,3mm). Det er første forsøg - hvis jeg er heldig virker det - er jeg ikke, så lader jeg fra bunden. Jeg skal bare lige have fundet ud af, hvilken krudttype jeg skal anvende til den lave kuglevægt - Norma 201-200, VV N133/135??? Måske nogen kan være behjælpelig her.

Takker for hjælpen!

Jamo
Hej Jamo

Jeg købte på et tidspunkt Rhino til 300 wmg.

Da jeg havde ladet 3 patroner opdagede jeg at de ikke havde samme længde. Jeg kiggede i æsken og fandt uden større eftersøgning meget forskellige former, længder og ved vejning også udsving på indtil 5 grains.

Jeg tror ikke det kan give fornuftig/acceptabel egenspredning. Så de blev skilt ad igen og æsken foræret til en der troede mere på projektet.

Jeg har dog hørt kvaliteten skulle være strammet op(Rex). Det kan være dine er et gammelt parti, du evt. kan få byttet.

VH Søren

Big Green for ever
Jeg har en jagtkammerart der benytter Rhino i sin 22-250 og han er rigtig glad for dem. Jeg har set nogle han har skudt ned i en tønde med vand og de er alle helt perfekt opsvampet. Han har ikke klaget over at de spreder meget.

Jeg har selv flok liggende som jeg skal teste når min nye riffel kommer og så skal jeg nok skrive om resultaterne.

I mellemtiden så kan jeg da fortælle lidt om en flok remmington projektiler (120 grs leveret i en pose) jeg købte til min 6,5x55 til brug på banen. Her var der tydelig forskel på længden og vægten var heller ikke den samme. Jeg var derfor meget skeptisk da jeg tog på skydebanen første gang. Jeg har efterhånden skudt en del 3-skuds-grupper med dem. De fleste gange er der 2 der rører hinanden og så en der sidder en halv til en hel centimeter fra de andre når jeg skyder på 100 meter. Jeg har dog haft et par grupper hvor alle rører hinanden. Spredningen er dermed en stykke under 2 cm så jeg tror at de forskelle jeg kan se betyder mindre end jeg først havde forventet. Det bliver dog ikke de projektiler jeg skal have med på jagt. Her har jeg valgt SST'erene som ser meget ens ud.
@ 308KOMP!

Jeg tror du har ret - det er nok et gammelt parti jeg har fået. På nogen af dem er der grønne pletter fra kobberet - jeg fik dem også temmelig billigt - men nu prøver jeg. Til jagt kan jeg acceptere at de ikke sidder hul i hul - det er noget andet på banen!
@ULG!

Tak for linket - den fik jeg ikke støvet op under min søgning!??!! Har du gjort dig flere erfaringer siden du startede tråden?

Jeg synes at diskussionen om knald/fald-effekt og lange flugtstrækninger er enorm diffus. Jeg har den teori, at hvis dyret har sat sig for at løbe, så løber den. Jeg fatter ikke hvordan det kan ske med lunger, hjerte og lever skudt i stykker - men det kan de altså - op til 50-100 meter. Man hører jo de samme historier fra krigszoner hvor mennesker har taget imod enorme mængder bly uden at der sker noget. Som det fremgår af din tråd ULG, så tror jeg tit det kan have noget at gøre med, om dyret er på vagt eller om det er trygt og roligt. Udskilles der adrenalin, så kan man næsten glemme alt om knald/fald med mindre man kapper rygsøjlen eller rammer et bestem center i hjernen.

Generelt mener jeg at gennemskud skal priroteres meget højt - og derfor er kuglevalget til de små kalibre så vigtigt. Nå, men det er slet ikke sikkert, at jeg kan få disse Rhino'er til at gå præcist nok - i så fald må jeg igang med Sierra GameKing 65 grains. Den virker ved jeg...og så er den billig!

Takker for alle jeres svar!

Jamo
Der er mange 100-meter løbere der ikke trækker vejret under et løb. Kroppen har ikke brug for ilt for at løbe kortere distancer og derfor har manglende lunge- og hjertefunktion ikke betydning for om et dyr kan løbe fra skudstedet eller ej (leveren har endnu mindre betydning). Det der kan få et dyr hurtigt ned at ligge er fysisk påvirkning - det vælter af slaget eller fx skulderne bliver slået i stykker.
Herefter spiller psyken helt sikkert ind - nogle har viljestyrken til at rejse sig og andre giver op.
En anden ting der har meget stor betydning er blodtrykket. Et kraftigt fald i blodtrykket kan udløse chock som også vil kunne få dyret til at ligge sig hurtigt.

Det der slår dyret ihjel er manglende ilttilførsel til hjernen og hjertet (vi har det i hvertfald med at definerer døden som noget med at hjertet stopper).

Men pointet er at musklerne har et beredskab af energi der ikke er afhængig af ilttilførsel og dermed ikke afhængig af lunger og hjerte. Og jeg tror derfor at man når man kigger på effektiviteten af kugler og kalibre skal skelne imellem knald/fald effekt og hurtigt/effektivt drab.
Det lyder RIGTIG RIGTIG klogt det der, og forklarer også at hvorfor dyrene løber fra stedet med de bedst placerede kugler med den til formålet bedst tænkelig kugle. Den krølle, der bare ALTID kommer med ind over når vi taler knald/fald-effekt er "minimal kødødelæggelse". Det er mange krav at stille til kuglerne. Rhino 50 grains - på trods af træg ekspansion - leverer ifølge det jeg kan læse mig frem til et godt stykke arbejde, hvis man accepterer at der ikke er knald/fald effekt.

Når jeg placerer kuglen på råvildt, tilstræber jeg at ramme lige midt i dyret (over bladet). Det har indtilvidere givet rigtig gode resultater, da jeg rammer lungerene klokke rent. Det hamonerer også med det du skriver Yeti vedr. trykfald i systemet. Jeg har nemlig hørt at det største trykfald i kredsløbet opnås ved et lungeskud. Derudover har i de fleste tilfælde også oplevet at toppen af hjertet har været ramt. Ikke en eneste af dem er løbet så meget som 1 meter fra stedet (10stk). Om det er tilfælde ved jeg ikke, men jeg fortsætter indtilvidere med at placere kuglen der så vidt det overhovedet er muligt...
Hej Jamo-nej jeg har ikke skudt mere med disse kugler.Min gode gamle Vixen er pludseligt begyndt at skyde af H-til. Jeg overvejer i øjeblikket hvad der skal gøres.Gammeltoft lokker med en ny pipe i .223,og det er jo fristende-men jeg ved det ikke rigtigt endnu.

Hilsen Ulrik
.223R vil du ikke fortryde! Er det en S&L-pibe han lokker med? Husk at få den med en stigning på 1:10" eller mindre - helst 1:8"!!!

Jeg har iøvrigt hørt at Rhino kan være svære at få til at gå præcist nok (hvad det så vil sige). Det skyldes at de minder meget om en homogen kugle i konstruktion, og derfor er længere grundet at kobber/zinklegeringen jo er lettere end bly. Da de lange projektiler er sværere at stabilisere end de korte. Kunne det betyde, at Rhino-kuglerne på trods af sin lave vægt (i forhold til længden) kræver en hurtigere stigning?

Jamo
så længe det kun er en 50 grains kugle, så går den også fint i 12" stining. min sako 75 er med 12" stining og den skyder meget godt med stort set alle kugler op til og med 60 grain
Har brugt Bear claw i min 300 winmag og barns X i min 222 rem.
Min erfaring med disse er at de afsætter en del kobber i løbet som foringer præsision meget, er der ikke noget med rino kuglerne er bygget op som bear claw med massiv kobber og kobber kappe i et.
Gold medaljon har givet gode resultater for mig.
Men nu må min 222 rem nok alligvel snart til doktor Gammeltoft.
Venlig hilsen Lars