Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Friflugt
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej herinde.

Jeg har været ved at lade nogle patroner op til min Remington Seven.

Jeg synes at projektilerne skal sættes usædvanligt dybt for at få en passende friflugt før kontakt med riffelgangen. Jeg sætter gerne projektilet med 2 mm. friflugt.

Jeg måler mig frem via en rensestok og afmærker på denne med låsen lukket og derefter med et projektil isat i kammeret. Derefter måles totallængden med skydelære og fratrækkes så 2 mm. hvorefter jeg jo skulle have færdig patronlængde.

Specielt med Oryx'en som jeg er ved at eksperimentere med - synes jeg, at den skal sættes uhørt dybt.

Kan friflugten i selve piben være "for lille"?

Input modtages gerne :-)

Mvh.

Lars
Hvilket kaliber, kugle og kuglevægt?

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
Oryx er som med Lapuas kugler...rundingen - eller hvad man kalder det punkt, hvor kuglen begynder at spidse til - ligger noget længere fremme på disse to kugler. Derved skal de sættes dybere for ikke at gå mod riffelgangen. Lapuas fabriksladede (224) går næsten konsekvent mod riffelgangen - har prøvet det på mange forskellige rifler... Der er dog ingen tegn på overtryk, og præcisionen er i top!

Jeg gør det, at jeg sætter en kugle i et tomt (sized) hylster UDEN fænghætte. Så prøver jeg at kamre den forsigtigt - går det ikke ryger den i seateren igen og få en lille smule...sådan bliver jeg ved indtil jeg kan lukke låsen problemfrit. Dermed har du en referancepatron, som jeg kalder det fsva friflugt. Andre sætter kuglen i et tomt, sized hylster og kamrer den så med magt, så kuglen skubbes ned i hylsteret. Hvis du vælger den metode skal du være opmærksom på, at kuglen med næsten 100% sikkerhed bliver trukket lidt ud igen, fordi den vil binde lidt i riffelgangen. Det er derfor en god idé at sværte kuglen lidt inden den isættes så du kan se hvor meget den er trukket ud. Herefter kan du seate den det sidste stykke. Derved opnåes en referancepatron hvor den pågældene kugler præcist rører ved riffelgangen...

Jamo
Ja, Ujensen - du har ret - for mange detaljer manglede i første indlæg.

Det drejer sig om en Remington Seven .223 og kuglen er =ryx 55 grain. Men jeg synes faktisk også at jeg skal sætte andre kugler temmelig dybt.

Mvh.

Lars
2 mm lyder af meget i mine ører. Nu er jeg ikke nogen hardcore hjemmeruller, så min mening om dette skal tages med alle forbehold, men jeg mener da generelt man sagtens kan gå tættere på bommene, bare man ikke går imod dem.

Venlig hilsen Lasse
...Buy the best and cry only once.
Hvis du lukker bundstykket på din riffel, sætter rensestokken i fra mundingen og så sætter en streg på rensestokken der hvor mundingen når op til når stokken støtter mod bundstykket. Herefter sætter du et at projektilerne ind i piben så det lige akkurart går fast, og gentager så turen med rensestokken. Fra den målte afstanden imellem de 2 streger på rensestokken skal du så trække den friflugt du ønsker...
Friflugt kan være fra nul til +10mm. Der er ingen faste regler.

I en ældre Sauer 80 jeg har kendskab til var der over 10mm friflugt, så de fleste kugler slet ikke kunne sættes fast i hylsteret.

Min grænse for kort friflugt uden reduktion i ladningen er 0,5mm. Så er der plads til lidt afvigelser i spidsens blyhat. De er ikke altid lige ens og ikke alle kuglesættere berører kuglen nede på ogivalen.

Friflugt, kort eller lang, behøver ikke nødvendigvis påvirke præcisionen. Jeg kan bedre lide det tyske udtryk "rotationslosen geschossweg". Hvis kammerrivalen ellers har en høj kvalitet med de rette mål, så er kuglen styret på hele sin omkreds imens den bevæger sig fra hylsterhals til den entrer rifelgangen.

Hvis man rent teoretisk forestiller sig et kammer med laaaang friflugt, længere end kuglens bæreflade og samme kammer lades med en kugle der sidder i en hylsterhals der har varierende godstykkelse, så må det jo være en fordel med den lange friflugt, idet kuglen bliver rettet op inden den entrer riffelgangen.

Hvis samme skæve patron i stedet skal affyres i et kammer med meget kort friflugt, så holder det skæve hylster projektilet i en skæv vinkel mens det entrer riffelgangen. Resultat = dårlig præcision.

Nu er det 2 tænkte scenarier, men det er for at forklare at det ikke nødvendigvis er en ulempe med et kammer med lang friflugt. Noget som Weatherby forøvrigt anvendet bevidst for at sænke trykket i de hårdtpumpere Weatherby kalibre.

--
mvh M@X.
Udnævnt til "autonom bandit" af "jeg er ikke nærtagen" Blasergun
[Image: wardwarf-1.jpg]
Jeg tror du har meget ret i det du skriver M@X...jeg har oplevet bedre præcision ved at øge friflugten (til en hvis grad) i min .223R fremfor at sætte kuglen frem mod riffelgangen... Med Sierra GameKing 65 grains har jeg en COL på 57mm - friflugt 4mm... jeg prøvede med 57,4, hvor de så rørte ved riffelgangen, men det blev det ikke bedre af - tvært imod...

Samme har jeg oplevet med min 308'er. Jeg har ladet nogle Mega i 185 grains med en COL på 67,5mm - her er friflugten laaang - ved faktisk ikke hvor lang, men det er ret meget! Men præcisionen kan jeg ikke sige noget til - 3 skud dækkes af ét plaster...

Men det kan da godt være, at man kan opnå øget præcision ved at mindske friflugten til det minimale, hvis man er hysterisk med sin bearbejdning af hylsterhalsen, og man ved at overgangskonus (eller hvad den hedder) er perfekt m.v.

J.