Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Remington Managed Recoil
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Jeg har været på skydebanen med min 30/06 og et par æsker Remington Managed Recoil.

Det er en jagtpatron til råvildt og mindre vildt, som ikke koster mere en Norma Jagtmatch. Kuglevægten er 8,2 gram og udgangshastigheden er 810 meter pr. sekund.

Det var en rigtig god oplevelse. Jeg kan godt holde skudgrupperne samlet, når jeg skyder med Norma Jagtmatch 9,7 gram eller Lapua Mega 12 gram, men jeg skød alligevel væsentligt bedre med Remington Managed Recoil.

Det hele kørte som smurt i olie. Både våbenbetjening, skudhastighed og træfsikkerhed. Jeg blev med andre ord meget imponeret af patronen på skydebanen.

Så imporneret at jeg overvejer at bruge patronen til bukkejagt.

Remington oplyser på deres hjemmeside, at de har tilpasset Core-Lockt projektilet til patronens reducerede ladning, så projektilet ekspanderer 2 gange på afstande mellem 50 og 200 yards med 75% restvægt.

Er der nogen som har jagterfaring med 30/06 Remington Managed Recoil og som kan beskrive virkningen på råvildt og evt. ræv ?
Hej Lars

Jeg har selv været på jagt efter disse patroner mhp den kommende bukkejagt, men har ikke kunnet finde dem - hvor har du købt dem?

Mvh. Martin
Hej Martin

Jeg har købt dem hos Gamefair i Nærum ca. 20 km nord for København.

Forretningen har også en hjemmeside,som hedder http://www.gamefair.dk

Remington Managed Recoil patronerne er imidlertid ikke medtaget i

varekataloget på internettet, men det var de heller ikke, da jeg

købte dem i butikken, så forretningen har dem nok stadigvæk på

lager.

Du kan ringe til forretningen på 40 80 90 16

Nu ved jeg ikke hvor du bor, men hvis du bor langt fra København er

problemet, at Gamefair ikke sender våben eller ammunition. Det skal

afhentes i butikken og udleveres først efter at alle behørige

tilladelser er fremvist.

Hvis du ikke kan møde op personligt i forretningen, må Gamefair

kunne oplyse et telefonnummer til importøren, som må kunne henvise

dig til en forretning tættere på din bopæl.

Prøv at ringe til forretningen og hør hvad de siger.

Med venlig hilsen

Lars
Der er en lille trykfejl i ovenstående indlæg

Telefonnummeret til Gamefair er 45 80 90 16
Hej

Remington patronen er vel ikke meget andet end en nedladet patron med Deres 125 grains PSP kugle.

Jeg mener at NORMA tidligere solgte en patron i 308 W og i 30.06, med en 130 grains soft point kugle, NORMA´s version var dog ikke nedladet.

Jeg skyder selv ind i mellem med en 110 grains Hornady V max i min 308 W, der er væsentlig forskel i rekylen med denne patron i forhold til en hårdt ladet patron med en 180 grains kugle.

Det er fuldstændigt normalt, at du har bedre samlinger af dine skudgrupper, når du bruger en patron med lav kuglevægt.

http://www.remington.com/products/ammuni...enterfire/

Vh.

cck