Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Rensning af skæfte - gør jeg det rigtigt ?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.

Technimec4ever

Hej Alle

Min gamle Baikal http://www.s3.dk/izh/izh54.html

Er ved at få en overhaling. Formanden i jagtforeningen talte lang og længe om, hvorledes jeg "bare" kunne tage skæftet af og give det en gang ovnrens, som også beskrevet andensteds herinde.

Nu har jeg givet skæftet ovnrens - 20 min - afskylning - aftørring og endnu en gang ovnrens - 20 min - afskylning og aftørring.

Herefter har jeg læst mig til at skæftet skal blive helt mælkevidt, men det gør det ikke. Der er steder hvor det er "mælke-agtigt" men det er lagt fra mælkevidt over det hele. Træets naturlige mørke farve er stadig at se, omend det er lysnet rigtigt meget af ovnrens-turen.

Er det OK ? Det er Sterling ovnrens, til "kold ovn" og noget virkeligt giftigt stads.

Herefter følger en uges tørring, osv. jf. Walnut og andres udemærkede beskrivelser...

Det lykkedes mig iøvrigt at skille låsen/baskulen ad i atomer. Jeg har haft en del besvær med at regne ud hvordan det hele skal samles. Er det ikke rigtigt at rækkefølgen er :

1. Hammer sætten på den gennemgående split.
2. Slagfjeder (V formet stykke metal), sættes/presses under hammeren, så denne er i spænd.
3. Armen til spænding af slagfleder monteres.

??

Herefter følger slibning af baskulen/skæfte med vådslibepapir (800+1200) så det hele kommer til at skinne og så får jeg forhåbentligt det hele samlet igen på et tidspunkt...
Du har da godt nok rodet dig ud i et projekt.. pøj pøj med det :-)

.....nu også ejer af en pumpehagler :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Hej T4e .

Sålænge at skæftet ikke har en ens jævn udsende tror jeg ikke du har fået det renset helt i bund (med mindre det er skadet af en eller anden væske), men det er heller ikke sikkert at du kan få det som nyt igen .

Prøv at give det bejdse til det ser ens ud , det er ikke så farlig , det er nemt at pudse af igen hvis du ikke synes om det .

Du kan også give det farvet olie men så skal det renses helt i bund igen , hvis det ikke bliver ens !

Hilsen A-bolt
Hej Technimec4ever.
Det er da noget af en renoverings-projekt du er kommet igang med og held og lykke med det [Smile]
Du skriver at du har adskilt låsen/baskylen og her skal du være forsigtig hvis ikke du er vant til dette.
Forkert samling af hammer, slagfjere og evt. sikring kan få katastrofale følger såsom klikkere og endnu værre skud i utide. Dette arbejde vil jeg på det kraftigste anbefale dig at få udført hos en bøssemager.
For en sikkerhedsskyld, Dine/Vores. God arbejdslyst.
Mvh. Nemo

Technimec4ever

Jeg har snakket med jagtbutikken i Horsens. De mener at man vil kunne samle geværet for en lille 400 kr-seddel. Til den pris vil jeg afgjort lade fagfolk om det !

Iøvrigt. Er der en venlig sjæle som vil fortælle mig hvordan jeg får skæftetræet poleret blankt ? Jeg har givet det lysebrun skæfteolie til det var mættet fire aftener i træk så fundamentet burde være lagt. Er der noget med at olien skal hærde ? I så fald, hvor lang tid tager det ?
Citat:quote:

Originally posted by Technimec4ever

Jeg har snakket med jagtbutikken i Horsens. De mener at man vil kunne samle geværet for en lille 400 kr-seddel. Til den pris vil jeg afgjort lade fagfolk om det !

Iøvrigt. Er der en venlig sjæle som vil fortælle mig hvordan jeg får skæftetræet poleret blankt ? Jeg har givet det lysebrun skæfteolie til det var mættet fire aftener i træk så fundamentet burde være lagt. Er der noget med at olien skal hærde ? I så fald, hvor lang tid tager det ?



Hej Technimec4ever (tungen lige i munden for retskrivningen [Big Grin])
Jeg har ikke haft held til at få en hel blank overflade med almindelig skæfteolie. Det bedste resultat har jeg fået ved at slibe i olien med vådslibepapir korn 1200 og evt. korn 1500, hvis du kan hitte så fint papir.
Altså: Godt med olie på skæfte og slibepapir og så slibe. Tør efter med en klud og lad tørre. Gentag behandlingen og se, hvad der sker.
Skal du have en højblank overflade kan du bruge specielle olieprodukter. Dem er A-Bolt og Swift eksperter i. God fornøjelse.
Mvh Walnut