04-11-2009, 10:49 AM
Lige for at skille en Co2 debat ud fra et andet topic.
Første emne i mulig reduceret co2 udledning via mindre dieselforbrug. Pløjefri dyrkning versus pløjning.
http://www.ilsoe.info/amazone.htm
Derudover så bindes der co2 i jorden via en større humusbuffer. Her giver 2+2 altså 6.
Direkte saxet fra Ingenørens debatpanel.
Alle disse forbandede kategoriske udtalelser fra journalister og "forskere" kan jo ikke undgå at få folk til at tro, at man kan stille et sådant spørgsmål.
Hvorvidt, skovbrug og landbrug optager eller afgiver CO2, er det meget kompliceret at svare på.
Det vigtigste spørgsmål er faktisk (næsten) overset, idet det er, hvorvidt der udføres der udføres hyppig jordbearbejdning, idet den ægte muld, der er langret i store tykkelser (på prærien osv. i mere end 10 m tykke lag) i forholdsvis tørre miljøer, bliver nedbrudt, når jordbearbejdningen ødelægger den monokultur, mht. mikrobiologisk aktivitet, som streptomyceter udgør.
Streptomyceter både danner humusen og beskytter den mod nedbrydning fra andre mikroorganismer ved "kemisk krigsføring). - På sortjordsområder som prærien, lagres carbon tilsvarende CO2 med omkring 10 tons/ha/år medens der tilsvarende nedbrydes 30 tons, hvis der drives fuld jordbehandling hverr år med pløjning, harvning, radrensning osv.
Hvis man planter granskov på et areal i tempererede forhodlsvis tørre områder - som her i det indre norske Østland, hvor jeg bor - kan den sure reaktion fra nålene "æde" den opsparede humus, dannet af permanent græs, i løbet af 60-70 år - hvilket da svarer til et carbontab på størrelse med den fulddyrkede prærie, mendens skoven til gengæld kun lagrer ca 1/6 så meget i form af tømmer.
Det er rigtigt, at urskov oftest har meget lidt humus - gælder især nedre dele af Amozonas og Congo, hvor jordoverfladen består af et plant udvansket sand, men andre steder - f.eks. Borneo og den Malaysikse halvø - kan der være vandmættet humus (uægte humus eller brændtørv) i et lag på over 10 m.
Hvis man fælder den skov, vil der ikke ske så meget andet, end at der hurtig vokser ny skov. Hvis man dyrker jorden viser målinger, at der undslipper nogenlunde samme mængde carbon som på prærien - hvilket faktisk er bare 1/3 af, hvad der udnslipper fra tørv der dyrkes i tempererede egne (skyldes sikkert, at svampe i tempererede egne har mulighed for at arbejde uforstyrret om vinteren).
Hvis man derimod dypgrøfter jorden og planter olieplamer - som det gøres i meget stor stil - da er der målt CO2-udslip på over 300 tons/ha/år!! (Hvilket skyldes, at uægte humus dannet i vand bare er uomsat organisk materiale, der omsættes ganske hurtigt, når der kommer oksygen til)
Første emne i mulig reduceret co2 udledning via mindre dieselforbrug. Pløjefri dyrkning versus pløjning.
http://www.ilsoe.info/amazone.htm
Derudover så bindes der co2 i jorden via en større humusbuffer. Her giver 2+2 altså 6.
Direkte saxet fra Ingenørens debatpanel.
Alle disse forbandede kategoriske udtalelser fra journalister og "forskere" kan jo ikke undgå at få folk til at tro, at man kan stille et sådant spørgsmål.
Hvorvidt, skovbrug og landbrug optager eller afgiver CO2, er det meget kompliceret at svare på.
Det vigtigste spørgsmål er faktisk (næsten) overset, idet det er, hvorvidt der udføres der udføres hyppig jordbearbejdning, idet den ægte muld, der er langret i store tykkelser (på prærien osv. i mere end 10 m tykke lag) i forholdsvis tørre miljøer, bliver nedbrudt, når jordbearbejdningen ødelægger den monokultur, mht. mikrobiologisk aktivitet, som streptomyceter udgør.
Streptomyceter både danner humusen og beskytter den mod nedbrydning fra andre mikroorganismer ved "kemisk krigsføring). - På sortjordsområder som prærien, lagres carbon tilsvarende CO2 med omkring 10 tons/ha/år medens der tilsvarende nedbrydes 30 tons, hvis der drives fuld jordbehandling hverr år med pløjning, harvning, radrensning osv.
Hvis man planter granskov på et areal i tempererede forhodlsvis tørre områder - som her i det indre norske Østland, hvor jeg bor - kan den sure reaktion fra nålene "æde" den opsparede humus, dannet af permanent græs, i løbet af 60-70 år - hvilket da svarer til et carbontab på størrelse med den fulddyrkede prærie, mendens skoven til gengæld kun lagrer ca 1/6 så meget i form af tømmer.
Det er rigtigt, at urskov oftest har meget lidt humus - gælder især nedre dele af Amozonas og Congo, hvor jordoverfladen består af et plant udvansket sand, men andre steder - f.eks. Borneo og den Malaysikse halvø - kan der være vandmættet humus (uægte humus eller brændtørv) i et lag på over 10 m.
Hvis man fælder den skov, vil der ikke ske så meget andet, end at der hurtig vokser ny skov. Hvis man dyrker jorden viser målinger, at der undslipper nogenlunde samme mængde carbon som på prærien - hvilket faktisk er bare 1/3 af, hvad der udnslipper fra tørv der dyrkes i tempererede egne (skyldes sikkert, at svampe i tempererede egne har mulighed for at arbejde uforstyrret om vinteren).
Hvis man derimod dypgrøfter jorden og planter olieplamer - som det gøres i meget stor stil - da er der målt CO2-udslip på over 300 tons/ha/år!! (Hvilket skyldes, at uægte humus dannet i vand bare er uomsat organisk materiale, der omsættes ganske hurtigt, når der kommer oksygen til)