Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Big Game Magazine nr. 1
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Nu har jeg haft tid til at se Big Game Magazine Nr. 1 igennem. Jeg vil derfor tillade mig at forsøge at komme med en lille anmeldelse af bladet i forhold brugerne her på forummet.

Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg længe har savnet et godt dansk jagtblad – som giver plads til drømme både på et udstyrs og jagtmæssigt plan. Jeg synes, at de sidste numre af Jagt, Vildt og Våben med Perto som redaktør var ved at være et rigtigt godt blad… Med det in mente var jeg også meget spændt på at se Big Game Magazine.

Nu er al begyndelse svær og det ser det da også ud til at være for BGM. Først blev udgivelsen rykket i forhold til den varslede, og bladet mangler tydeligvis en større ensretning i redaktionel gennemlæsning. Som eksempel optræder begrebet ”Duggaboy” i to artikler – men stavemåden er ikke ens.

De fleste artikler er skrevet af, for mig, ukendte personer. Det giver et frisk pust i forhold til tidligere medier – men det efterlader desværre hos mig et indtryk af, at fiskesiden er langt stærkere besat end jagtsiden…

Det bringer mig frem til den artikel som jeg så mest frem til at læse – den artikel som vel her på forummet også rammer ”vores” kerne område det våbentekniske. Artiklen om .303 British. I bladets leder udtrykkes det tydeligt, at BGM har en ambition om at blive et nyt Jagtmagasin på det danske marked – hvorfor f….. så en 5-siders artikel om et interessant og relevant emne og så ikke bringe en eneste jagtrelateret illustration – og den jagtlige tekst side i artiklen er simpelthen også skuffende. Artiklen starter meget flot med en yderst grundig beskrivelse af kaliberets militæroprindelse og udvikling. Der er blandt andet en temmelig grund gennemgang af kaliberets dræbeevne på mennesker m.v. Men netop fordi der gøres så meget ud af kaliberets kuglemæssige udvikling til militært brug, opfatter jeg det som ekstremt diskvalificerende for artiklen, at det blot nævnes i forbifarten, at 215 grains kugler blev brugt til jagt. Netop den artikel giver et indtryk af at Jens Poulsen (undskyld hvis du læser dette), er langt stærkere ud i militærhistorie end i jagtrifler. Jeg håber, at Jens Poulsen som for mig er helt ukendt, modbeviser ovenstående i de kommende numre af BGM.

Den bedste artikel indenfor det jagt- og våbentekniske er skrevet at VTF’s egen Jens Ulrik Høgh og her er der ikke noget at komme efter. Desværre efterlader hans artikel ikke meget indenfor drømmeriet.

Selv en af min ungdoms helte Lasse S. (utallige er de timer jeg har fulgt Lasse på bukkejagt før jeg selv fik jagttegn) skuffer på jagtfronten. En fint anlagt jagthistorie, viser sig dog primært at handle om en voksdukkes kønsdele….

Hvis jeg skal rate bladet ville jeg give det 3 ud af 6 stjerne, men paradoksalt nok er det bladets fiskeside som reder bladet i denne omgang, og det er efter min menig noget tyndt for et blad som ønsker at være et jagtblad.

Med tre ud af seks stjerner skal jeg være ærlig at sige, at jeg nok skal købe det næste nummer, når det kommer i handel. For det første skal Jens Poulsen have lov til at vise hans værd indenfor jagtvåben, for det andet og måske vigtigst af alt så er der i næste nummer en artikel om ”Alt om drivjagt – og det rette våbenvalg”. Om ikke andet kan jeg i hvert fald indtil den 15. april drømme om indholdet af det den artikel.

Knæk og bræk til holdet bag Big Game Magazine

D93
Du glemte lige at læse dette:

Her posteres og diskuteres produkttests. Det prioriteres, at udelukkende uvildige brugere af forumet posterer tests - mens alle naturligvis er velkomne til at deltage i diskussionen af de gennemførte tests. Alle nye tråde skal derfor aftales med M@X 2.0


Men da jeg finder denne test relevant, får du hermed tilgivelse efterfølgende.

Men husk lige at læse reglerne....[Wink]

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: wardwarf-1.jpg]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!
Beklager! (Hvor kan jeg i øvrigt lige læse de regler?[:I]).

Men "anmeldelsen" er bestemt velment, så jeg takker for tilgivelsen.

D93
Citat:quote:

Originally posted by D93

Beklager! (Hvor kan jeg i øvrigt lige læse de regler?[:I]).

Men "anmeldelsen" er bestemt velment, så jeg takker for tilgivelsen.

D93



Klik på "Produkttest" hovedtemaet under "All forums" [Wink]

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: wardwarf-1.jpg]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!
Jeg har nu også gennemlæst 1. udgaven og er ikke mere imponeret end D93. Jeg mener konceptet er det helt rigtige - det er i drømmeriet der sælges blade. "Jæger" skriver rigeligt om terrænpleje, ungjægerens første jagt og andre udmærkede jordnære emner. Jagt, Vildt og Våben valgte at i samme spor og jeg tror ikke de får hverken mange læsere eller annoncører på den baggrund. BGM tilbyder i stedet et blad om drømmetrofæer og -destinationer - lige et blad for fx mig.

Når det er sagt mener jeg helt på linie med D93 at bladet virker lidt "forhastet" og at især den redaktionelle del halter. I en del artikler mangler ord og lidt mærkelige formuleringer optræder. Ellers er det genrelle indtryk ok uden at være prangende.

Et par ting er dog faldet mig lidt for brystet: I lederen angives at ".. den moderne danske jæger dyrker i dag langt hovedparten af sin jagt i udlandet .." - det har jeg meget svært ved at tro eller også ved jeg ikke hvad en moderne dansk jæger er... Ligeledes finder jeg kommentaren om de tre "forkølede fasaner" i svineartiklen lidt upassende. Bliv dog hjemme i stedet for at slide dig selv op på noget så ussel jagt og at hunden ikke lystrer er vel primært din egen skyld.

Jeg glæder mig nu alligevel til næste nummer.
Citat:quote:

Originally posted by M@X 2.0

Du glemte lige at læse dette:

Her posteres og diskuteres produkttests. Det prioriteres, at udelukkende uvildige brugere af forumet posterer tests - mens alle naturligvis er velkomne til at deltage i diskussionen af de gennemførte tests. Alle nye tråde skal derfor aftales med M@X 2.0

Men da jeg finder denne test relevant, får du hermed tilgivelse efterfølgende.

Men husk lige at læse reglerne....[Wink]

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...
[Image: wardwarf-1.jpg]
Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!



Skal lige rettes i overskriften, der står KIMA

Per T Nielsen

"Rigtige mænd steger bacon i bar mave"