Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Opbevaring af løsskudsrevolver?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Er der nogen her der ved hvad der kræves til opbevaring af en løsskudsrevolver.

En af mine venner der træner i politihundeforeningen, ringede og spurgte hvad den hører under.

Skal den i våbenskab?

Er det et våben, eller hører den under fyrværkeriloven?

Hvad med en dummiskyder?

Hvor er det beskrevet?

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Beware of a man with customised rifles ...
Jeg mener, at en løsskydningsrevolver kommer ind under våbenlovens § 1 stk.1 nr.7 som et " signalvåben eller kombineret gas-og signalvåben". Der skal våbentilladelse til sådan en svend, men tilladelsen er heldigvis gratis.

Dermed er det er våben og skal opbevares forsvarligt, og utilgængeligt for uvedkommende, men Skafor blå kravene gælder kun skydevåben nævnt i § 1 stk. 1 nr. 1, så hverken løsskydningsrevolveren eller dummiskyderen behøver ligge i sikringsskab.

Fra Våbenloven :
Citat:quote:

§ 1. Det er forbudt uden tilladelse af justitsministeren eller den, han dertil bemyndiger, at indføre eller tilvirke:
1) Skydevåben samt piber, låsestole, aftagelige magasiner og baskyler til skydevåben,
2) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler,
3) håndgranater, bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion fremkaldt trykvirkning eller udslyngning af smålegemer,
4) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved spredning af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen,
5) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande),
6) armbrøster og slangebøsser,
7) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben,
8) lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben,
9) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster.


Fra Våbenbekendtgørelsen:
Citat:quote:

§ 21. Våben og ammunition mv., der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d, og i denne bekendtgørelses § 15, skal opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende.

Stk. 2. Opbevaring af ammunition til skydevåben skal ske i sikringsskabe, boksrum mv., som opfylder betingelserne i stk. 3 og 4. Opbevaring kan ske sammen med skydevåben.

Stk. 3. Opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige skydevåben, jf. stk. 8, skal ske i et sikringsskab, der er godkendt i mindst EN 1143-1 grade 0 eller et sikringsniveau, der svarer hertil. Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende.


Se hele våbenloven her : https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125806

Og hele våbenbekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127786

Du kan altså berolige din ven med, at han ikke behøver købe et våbenskab til løsskydningsrevolveren.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Tak for svar [Smile]

Og hvad så med sømpistoler, boltpistoler, præmenstruelle kvinder og andre farlige sager ...

Nåh nej, kvinderne skal vel i skafor rød [:I]

Inden længe skal der vel også skab til luftkompressorer og buejægernes pile [xx(]

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Beware of a man with customised rifles ...
Vi kan da godt være enige om, at våbenloven har mange skævheder, og det er da ikke blevet bedre de senere år.

Men lige i dette tilfælde synes jeg da, at lovgivningen rammer et meget fint kompromis mellem sikkerhed og rimelighed.

Det er jo velkendt, at folk som er lidt fikse på fingrene kan ombygge sådan en revolver så den faktisk kan bruges som skydevåben, så det er da fint nok, at der skal en tilladelse til, så myndighederne ved hvilke serienumre der henhører hos hvilke borgere.

Til din fordel som ejer er det så, at tilladelsen koster gratis, og du kan nøjes med at opbevare den forsvarligt, du skal ikke ud og købe våbenskab, hvis det er det eneste våben du ejer.

Det må da være til at leve med ?

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.
Citat:quote:

Originally posted by LasseScout

Det er jo velkendt, at folk som er lidt fikse på fingrene kan ombygge sådan en revolver så den faktisk kan bruges som skydevåben..........................

Jo, men det kan man altså ikke lovgi' efter Lasse.........da jeg i sin tid skulle ha' indført min AR15 i våbenpasset, spurgte den søde dame på våbenkontoret om den kunne laves om til fuldautomatik!!!!!!
Og det kan den jo rent faktisk - hvis man er lidt fiks på fingrene - men Herre Jemini, en termokande kan jo laves om til fuldautomatik hvis man er fiks på fingrene........................



Amateurs practice till they get it right. Professionals practice till they can't get it wrong.
[Image: Avatar.jpg]
Helt rigtigt ID.

Men det er jo heller ikke forbudt at have en løsskudsrevolver. Det koster heller ikke noget at få tilladelsen, så jeg synes, at den smule ulejlighed man har af at søge en tilladelse er et overkommeligt onde, som meget godt modsvarer den begrænsede risiko der er for, at den bruges til noget ulovligt.

Når vi snakker AR-15 er problematikken jo helt anderledes. Den er helt og aldelels lovlig, men mange våbenkontorer slår knuder på lovgivningen for ikke at give tilladelse til den. Så her er problemet med ulovlig forvaltning virkelig til at få øje på.

Venlig hilsen Lasse,DTAP
...Buy the best and cry only once.