Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Baikal IZH 18MH .223r : Den grimme ælling
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
[Image: DSC03441.jpg]

Efter dejlige strabadser på havnen i weekenden er det nu blevet snitterdag igen [Smile] Om lidt bliver startfløjtet til det nye forskæfte givet. Jeg skal ud i solen og fræse [Smile]
Det oprindelige forskæfte er blevet ændret til en form, der minder om den, jeg skal bruge. Det er muligt at ændre udseendet væsentligt på denne knækriffel uden at skæfte om. Det giver jeg afslutningsvis et bud på, når jeg er færdig med riflen.
Ud i solen.......

Walnut
God arbejdslyst [Smile] solen går snart ned.
Glæder mig til at se resultatet
[Image: DSC03443.jpg]

Det var dælme dejligt derude [Smile] 1. etage er fræset i 14mm dybde. Der er 3mm mere end det originale, fordi jeg har planer om at lade skæftet stå højere på siderne af piben. Jeg har en del streger og mål skrevet på forskæftet.Det letter arbejdet, når først fræseren snurrer.

[Image: DSC03444.jpg]

2.etage er fræset ned i 20mm dybde.

[Image: DSC03445.jpg]

Udfræsningen fra oversiden er færdig.Siderne bliver nu gået efter med file.

[Image: DSC03448.jpg]

Udfræsning til drejeleddet fra den ene side.

[Image: DSC03449.jpg]

Udfræsning og færdig fra den anden side. Der står en tynd væg, som bliver væltet med en tommel og derefter filet ned.

Walnut
Hej Walnut,

Fræser du i fri hånd ?
Eller er der et styr du har fjernet før billederne er taget.

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]
Citat:quote:

Originally posted by Flemming

Hej Walnut,

Fræser du i fri hånd ?
Eller er der et styr du har fjernet før billederne er taget.

Knæk og bræk
Flemming
[Image: MilleVTF.jpg]



Der fræses i fri hånd. Jeg har en centerlinie, der er udgangspunkt for alle målinger.Det føler jeg mig mere tilpas med end at stole på ydersiderne. Ved dette forskæfte skal jeg passe på, at jeg ikke skyder mig selv i foden. Jeg har ikke noget stort overmål, at kunne strø mig omkring med. Der er derfor målt hysterisk nøjagtigt [:X] Min fræser er ikke pålidelig med et land på, eller kan ikke yde den nødvendige sikkerhed. Jeg sidder i god højde med begge albuer på bænken, Det giver en OK kontrol. Man skal selvfølgelig være meget til stede og sørge for en indlagt pause en gang i mellem.

Walnut

Naiv og lidt sølle snitter af guds nåde.
[Image: DSC03452.jpg]

Så er drejebeslaget på plads i forskæftet. Det holdt ganske hårdt og tog længere tid en forventet[B)] Jeg har, som tidligere nævnt,øget med 3mm´s højde på siderne af piben.Det var bl.a. årsag til, at jeg frit skulle konstruere den øverste, manglende, del af buen. Fra fabrikkens side har man skåret en snip af forskæftet, hvor det foroven møder drejebeslaget. Jeg havde så fået tegnet den for åben foroven. Det kostede 5mm´s arbejde at hale buen ind foroven.Godt at jeg har et par ekstra cm. i den anden ende. Den viste gummipudser, med en diameter på 40mm, passer perfekt i buen til drejebeslaget.
Walnut

Naiv og lidt sølle snitter af guds nåde.
Naiv og lidt sølle snitter.. Den er god med dig du gamle :o)

[Image: jger.jpg] Man er først en rigtig mand når man er Morfar"
[Image: DSC03453.jpg]

Drejeflangen er nu forankret med den første bolt gennem forskæftet.
Jeg har i dag opfyldt et længe næret ønske om en lille søjleboremaskine til kontoret [Smile] Den fik lov til at arbejde med 3 forskellige bor til den første bolt: 13mm til forsænkning af kraven, 9mm til haslen på kraven og endelig 5mm til den lille bolt, der går igennem det hele. Jeg vandt en lille smule materiale, fordi jeg ikke, som på det originale. lod 9mm hullet, til halsen, løbe hele vejen igennem.Vi tager alt, hvad vi kan få [Big Grin]
Næste trin er at afsætte og bore hullet til bolt nr, 2 fra samlingen. Den forankrer drejeleddet i forenden samtidig med, at den fanger det første af hullerne i beslaget til oplukkeren. Når der er boret, kan der udmåles til det sidste hul, og der er en rimelig garanti for at tingene kommer til at sidde rigtigt.

Walnut
Hej Walnut .

JA , det ser ud som om en blind er ved at arbejde i en træpind der er fundet på genbrugspladsen , og værktøjet har været en brækket skruetrækker ...[Big Grin][Big Grin][Big Grin].

Fortsat god arbejdslyst med dette fagmæssigt fuldstændigt tåbeligt udførte arbejde [Wink].

Hilsen A-bolt
Citat:quote:

Originally posted by A-bolt

Hej Walnut .

JA , det ser ud som om en blind er ved at arbejde i en træpind der er fundet på genbrugspladsen , og værktøjet har været en brækket skruetrækker ...[Big Grin][Big Grin][Big Grin].

Fortsat god arbejdslyst med dette fagmæssigt fuldstændigt tåbeligt udførte arbejde [Wink].

Hilsen A-bolt



Hej A-bolt
Det kan være, at du har ret. Jeg har ikke selv set, hvad jeg har lavet. Foreløbig har jeg kun siddet og kigget kærligt på min valnød.
Som mindrebegavet, autodidakt og uden egentlig virksomhed er det ikke let. Min trøst er, at andre herinde heller ikke kan se, hvad jeg laver [Big Grin] Måske man skulle lade sig skifte ud med en virkelig intellektuel, der ved, hvad han har med at gøre og ikke bare snakker. Det kunne måske også højne niveauet herinde [8)]
Walnut
ROLIG NU!!!

Inden længe kan man få transplanteret nye øjne.
Det mentale er heller ikke noget problem -
den kunstige intelligens er allerede derude[Big Grin]

Schönauer

[Image: 11takker-3x.jpg]
[Image: DSC03456.jpg]

Tingene skal selvfølgelig passe over det hele, men jeg har prioriteret undersiden højt. Naturligvis fordi, der skal nedfældes en oplukker. På ovenstående billede har jeg monteret metaldelene i det originale forskæfte for at tage en direkte måltagning.Fra centrum af den første bolt til centrum af den anden bolt. Dette mål låses fast på skydelæren.

[Image: DSC03457.jpg]

Målet overføres til det nye forskæfte. I "midten på tværs" afsættes en prik fra en syl.

[Image: DSC03458.jpg]

Klar til at bore. Forskæftestykket er en smule skråtstillet, fordi jeg målte mig frem til en forskydning mellem ind og udgangshul [:o)]
2mm er der i forskel.Der er en kile under foran, så jeg ikke trykker forskæftet ned under boringen.

[Image: DSC03459.jpg]

Altid spændende at se om der er lys igennem. Denne gang ramte jeg fint [Smile]Jeg havde nær skrevet, at det jo egentlig er godt klaret af en blind med en meget ringe faktuel viden [:o)]

[Image: DSC03460.jpg]

Ved hjælp af det første hul afsættes det andet hul i oplukkeren. Igen er "midten på tværs" afsat.

[Image: DSC03461.jpg]

Så er der boret færdigt i forskæftet. Nu skal der laves skabelon af oplukkeren. Jeg vil lige kontrollere, om jeg evt. kan bruge bagsiden af oplukkeren som skabelon til at tegne efter. Det afhænger selvfølgelig af nøjagtigheden i en spejling over den langsgående aksel på oplukkeren [8D]

[Image: DSC03462.jpg]

Inden jeg lader min jem og fix fræse ud til oplukkeren, vil jeg pudse undersiden i den rigtige vinkel. Den øverste markering af undersiden er den oprindelige. Den nederste er den, jeg vil ende med. Det vundne valnød her vil sammen med de 3mm, der er øget med oppe langs piben, give indtryk af mere forskæfte.At jeg lægger til på undersiden vil blot betyde, at jeg får lidt mere overmål ved den forreste oplukkerbolt end ved den bageste.

Det passer mig fint med en tegnepause. Der er kørselsforbud med fræseren til kl.15. Der er barnevogne i haverne omkring os, og Fruen er streng som selveste Emma Gad [Big Grin]

Walnut
Naiv og lidt sølle faktuel svag amatørsnitter
[Image: DSC03465.jpg]

Solen skinner lystigt på terrassen [Smile]
Der er fræset færdigt i blinde og uden nogen former for styr på jem og fix fræseren. For første gang blev jeg hængende meget længe i udfræsningen med maskinen for at komme så tæt på stregen som muligt. Sønnen laver farlige stunts på snowboard og faren kører tæt på stregerne med en jem og fix bandit [:p] Oplukkeren har været i og ude en del gange. Der er kun minimal tilpasning tilbage.
Når oplukkeren er på plads, kan jeg desværre ikke kæle formen på plads med det samme [B)] Det kan først gøres, når forskæftet er klikket fast på pibe og system. Årsagen er, at jeg vil have nogle matchende buer, hvor forskæftet begynder i drejeleddet. De skal laves med et kig på materialetykkelsen øverst , hvor kammer bliver til pibe. Øv! [B)]

Walnut
[Image: DSC03471.jpg]

Det snævre (og risikable) arbejde med fræseren bar frugt. Oplukkeren var hurtig på plads.

[Image: DSC03468.jpg]

Jeg har, denne gang, ikke skullet korrigere for dybden af hensyn til boltene. De lander, tilspændte, lige hvor de skal: I overfladen af beslaget.
Nu skal der gøres plads til en pibe og et system.
Walnut
[Image: DSC03475.jpg]

Det er blevet til ca. 4 timers effektiv arbejde i dag. Det var ikke den store mængde materiale, der skulle fjernes fra forskæftet for, at der kunne klikkes på. Kammerdelen tog en del tid, og jeg skulle hele tiden være opmærksom på, at jeg har ændret på højden.

[Image: DSC03474.jpg]

Forskæftet er på plads, og der er kun mindre oprydning indvendig i forskæftet tilbage, så man kan være bekendt at invitere indenfor til et kig der. Jeg har med glæde konstateret, at ideen om at lave buer ved drejeleddet kan lade sig gøre. Overmålet i bunden skal tilpasses bunden af systemet.På billedet er markeret med hvid blyant, hvor der er øget i forhold til det originale forskæfte.
Al det besværlige arbejde er lavet, og der er kun let formning tilbage [Smile]

Walnut
[Image: DSC03486.jpg]

Efter en lang dag i marinaen og en vellykket søsætning fik jeg endelig lov. Det blæste en halv pelikan [B)]
Jeg har lige haft en halv time ved tallerkensliberen. Min grundform er nu på plads. Jeg måtte af med lidt af det vundne i bunden foran for at få forskæftets linie til at svinge med undersiden af systemet.
Jeg måtte (forventet) også tage 1 cm af ibenholt tippen for at nedtone den lidt. Jeg har lidt overmål stående på siderne, hvor forskæftet møder baskulen. Det skal jeg bruge til at lave buerne med... eller sagt på en anden måde: Det er nødvendigt med lidt overmål for at kunne have forskæftet så langt op på piben. Kammerdelen åd en del materiale.
Jeg trækker overkanten lidt ind, når jeg laver buerne. Jeg er nødt til at gå langsomt frem, fordi jeg skal forsøge at lave noget, der passer til den lille russer.
Forskæftet blev ikke grimmere af at blive formet. Der dukkede flere mineraler op [:p] Måske det er kompensation for "ommeren" i første runde, hvor skæftestykket faldt igennem med et brag.
Jeg venter lige med rødvinen, til jeg har lavet udkastet til buerne [Big Grin] Man er pænt "stenet" i forvejen efter en lang dag i kølig vind og knokleri [B)].... men det er dejligt [Smile]
Walnut
Du kommer til at døbe dit våbenskab til:

SMYKKESKRINET

[Image: Slvbukcopy-1-1.jpg]

+GONE2HUNT+

King of varmint

Op ad bakke, er trods alt stadig fremad.
[Image: DSC03488.jpg]

Jeg har ikke den helt rigtige know how og sikkert ikke helt det rigtige udstyr til at lave skyggebilleder [:o)] Det her skraller måske an til forståelsen af buerne.
Den første bue er udlagt. Hvor meget, der skal markeres, vil jeg gå et par dage og granske i [8)]
Over og underkant er trukket lidt tilbage, så buen bliver markeret naturlig af de faldende flader og ikke bare er en filet bue. Buen rundt skal trimmes og fladerne, der støder op til, skal planeres.

[Big Grin] SMYKKESKRINET [:X] Jow! Jow! Mænd kan vel også li´at pynte sig ved de rigtige lejligheder. Så´n en lækker tøs over armen er vel ikke så ringe [Big Grin]

Walnut
[Image: DSC03491.jpg]

Jeg ville rigtig gerne tage ovenstående billede [:I]. Derfor fandt jeg på, at jeg så passende kunne præsentere den lille proxxon maskine [Big Grin] I snuden sidder en lille gummipudser med en sandpapirshætte.
Den er rigtig god til at trække det første spor rundt på kurven. Det kræver en sikker hånd, og det kan man opnå ved at støtte hænderne mod bordet eller andet. Der er på billedet kun anvendt proxxon sliber i kurven. Efter den dukker der små nålefile op.
Walnut
Hej Walnut.
Den er sgu´i orden [:p] glæder mig til at se den når den står færdig med netskæringer og olien på skæftet.. [8D][:p]

Hilsen Steen
Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13