Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: LED udendørs lamper
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Der skal sidde i kippen af et hus og lyse ned af, kan det virkelig passe at de skal koste over 200kr pr. stk?

Om i kender et sted vi kan købe sådan nogle til en fornuftig pris må i meget gerne sende et link!

Tak og mvh.
Fair
De er langt fremme i tyskland med alternative lyskilder og solceller m.v.

http://www.conrad.de og http://www.conrad.com

De tager vist 5Euro for at sende til Dk.
For op til 30 kg pr ordre.

Bare pas på - de er vanedannende.!!!

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Conrad kan anbefales. Man kan jo evt. også tage til julemarked i Hamburg og så gå ind i Conrads butik. Harald Nyborg - Go home!

Generelt så er LED-Lys stadig lidt halvdyr, og det er primært pga. lyskilderne. De skal have en vis effekt og de skal kunne holde til at sidde udendørs. I kan evt. finde nogle rigtigt billige alm. indbygningsspots og så skifte lyskilde.

Det kan godt være du synes lyskilden er dyr til LED, men den holder jo også 5-8 gange længere end en alm. halogenpære, og set i det sammenhæng, så bliver LED langt billigst da de også kun bruger 1/10 i strøm.

MvH
Morten
Kvalitet og pris hænger sammen og især når vi taler om LED, prøv at se hos Lighthouse de koster men det er også god kvalitet.
Jeg tror jeg kikker på det med de alm. spot - det lyder billigt.
Mange tak

Mvh
Fair
de almindelige spot er højst sansynligt ikke godkendt til at sidde udendørs.
Jeg tror jeg prøver at bygge dette om: http://www.jula.se/decklight-ip44-10-pack-137410 dog må jeg sige at det ikke bliver helt som tænkt, sådan er det når der står ny kikkert, våbenskab og riffel samt en del tilladelser og import-afgifter på programmet - og som i ved: Jagten først og derefter alt det andet.

Mvh
Fair
Er nødt til at fraråde dem. De er vældigt smarte osv. men de er til 12V. Uanset om man bruger halogen eller LED-pærer så er installationerne til lavvolt noget arrigt skidt at rode sig ud i. Desuden er en trafo bare en fejlkilde og energisluger mere. Find i stedet nogle 230V lamper. Det er dem med GU10 sokkel.

Se f.eks. her: http://www.greenline.dk/Produkt/11991/DL...fri-kipbar

Jeg er godt klar over at det er lidt dyre, men til gengæld noget lettere at få lavet en lovlig løsning med.

MvH
Morten
Citat:quote:

Originally posted by McQuolle

Er nødt til at fraråde dem. De er vældigt smarte osv. men de er til 12V. Uanset om man bruger halogen eller LED-pærer så er installationerne til lavvolt noget arrigt skidt at rode sig ud i. Desuden er en trafo bare en fejlkilde og energisluger mere. Find i stedet nogle 230V lamper. Det er dem med GU10 sokkel.

Se f.eks. her: http://www.greenline.dk/Produkt/11991/DL...fri-kipbar

Jeg er godt klar over at det er lidt dyre, men til gengæld noget lettere at få lavet en lovlig løsning med.

MvH
Morten



Enig. Hold kæft hvor har jeg bokset meget med 12 volt lort- specielt udendørs.

Uffe

Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
12 Volt projekt droppet, der vil blive arbejdet videre på GU 10 Projekt, og jeg priser mig lykkelig over jeg ikke bare røg ud og købte noget for at på en masse arbejde med det (ja og pengene der evt. ville være spildt)
Men Conrad, han er rigtig nok en flink fyr og har meget godt!

Mvh
Fair
En stor del af de fejl sikkerhedsstyrelsen finder ved deres 10%-eftersyn af elinstallationer netop er i lavvoltsinstallationer, også selvom det er autoriserede der har lavet dem. Det kan sagtens laves lovligt, men man skal holde tungen lige i munden og have styr på at lave beregninger af kabler osv.

Husk at alle kabler du bruger som minimum skal være 3x1,5mm2, og det uanset om det er stiv eller blød kabel, da det bliver en del af en fast installation.

Smid en PM hvis du har brug for lidt mere konkret vejledning. Så kan du få mit tlf-nr til lidt rådgivning.

(Kunne godt nævne noget om at det faktisk kun må udføres af autoriseret elinstallatør uanset hvilken løsning du vælger...)

MvH
Morten
Ups, der var jeg tæt på at komme i problemer, jeg var sikker på at alt lavvolts værk måtte vi lave selv.

Mvh
Fair
Du må ikke lave nogle nye el-installationer selv uden at komme i konflikt med installatørloven.
Hvis du skal have konventionelle halogenlyskilder skal du være opmærksom på at 230V modellerne giver væsentligt mindre lys end 12V udgaven. Dette skyldes at glødetråden er lagt dobbelt og derfor skygger for sig selv.
Skal du have 12V skal du sørge for at du bruger 120 graders kabel (typisk silikone) og at alle kabler skal være lige lange ellers vil du se en stor forskel i lysudbyttet, grundet spændingsfald.

Husk at bruge safeboxe hvis du skal sætte spotsne op i rockwool, da de afgiver meget varme bagud.

Men generelt er det nu en god idé at få en autoriseret til at lave dine el installationer, jeg har set rigtigt meget fusk i min tid som elektriker og meget af det var farlig sjusk, som gør-det-selv elektrikeren enten ikke har tænkt over eller simpelthen har fejlvurderet riskoen ved at fuske.

mht. til LED lyskilder, så er det ikke unormalt at man giver 200-400 stykket, det kan ikke svare sig at gå på kompromis og købe de billige modeller, da deres lumen pr. watt ikke er særlig god, du skal op på omkring 100 lumens pr. watt før du reelt har en lyskilde der er energibesparende. Desuden kan de billige lyskilder have utrolig dårlig farvegengivelse (Ra værdi) som du kender det fra dårlige engergispare pærer. Farven kan også være dårlig, de hvide har en tendens til at være blå.
Jeg vil anbefale dig at købe Osram eller Philips lyskilder og gerne deres "pro" udgaver, hvis du har tænkt dig at dæmpe dem.

Held og lykke.

-
Michael Hansen
Suppejægeren