12-03-2011, 09:14 PM
Hej,
Jeg var en gang medlem af DanmarksJægerforbund. Det er jeg ikke mere. Indledningsvis var det den billige introduktionspris, der fik mig til at melde mig til den lokale jagtforening - og så kunne jeg jo holde mig ajour med jagten via medlemsbladet Jæger.
I løbet af mit medlemsskab modtog jeg jævnligt bladet, men jeg måtte sande, at jeg lige så godt kunne hente information fra diverse hjemmesider - dette inkl. - eller købe et kommercielt blad. Der var de samme annoncer, som jeg yndede at svælge i, men jeg slap for ligegyldig litteratur og fik i stedet professionelle artikler.
Helt skidt var det med Jagtforeningen, der hverken havde nogle aktiviteter, som jeg måtte deltage i - eller som svarede på mine henvendelse.
Den samme tavshed blev jeg mødt med fra forbundets side, da jeg irriteret ville etablere en lokal foreningen, der kunne servicere de jægere i mit lokalområde, der også var udelukket fra aktiviteter fra den alternative lokale jagtforening.
Jeg tror, der gik et par måneder, hvor jeg jævntlig skrev til formand, næstformand og presseansvarlig i forbundet, før jeg fik svar - og svaret var en henvisning til et sæt standardvedtægter, så jeg kunne se, hvordan den slags så ud.
Hvorfor ville jeg så lave en jagtforeningen, tænker du måske. Jo, i mit lokalområde er der paradoksalt nok kun en enkelt forening - og det til trods for, at jeg bor i en central hovedstadskommune med 90.000 indbyggere. Desværre servicerer denne forening ikke medlemmer udenfor den organisation, den er stiftet i - noget, jeg ikke fik besked om, da jeg i sin tid skal foreningsnummeret på min indmeldelsesblanket. Heller ikke da de modtog mine penge, hørte jeg fra dem, hvilket ærgrer mig, for selvom introduktionsprisen er ganske kunne jeg da have støtte en anden jagtforening, der havde reelle aktivitetstilbud til mig.
Nå, men sådan en riffelprøve er jo også god at have, hvis man vil skyde vildt på danske jagtmarker. Derfor måtte jeg da gennemføre sådan en prøve (og så vil jeg slet ikke kommentere prøvens karakter og værdi i forhold til vurderingen af ens evner som riffeljæger). Det er ikke nemt at komme til en riffelprøve. Der bliver afholdt ganske få af den slags, og det er forbeholdt forbundets lokalafdelinger at planlægge, gennemføre og kontrollere skydninger. Det er derfor frivillige kræfter, der forestår den slags. Hurra for initiativet, men trist, at kontrolskydninger er få få over en alt for lille tidshorisont. Særligt op mod bukkejagten og mod slutningen af efteråret er det nærmest umuligt at få plads - og de, der får plads, bliver mødt af et veritabelt gedemarked, hvor alt for mange jægere skal tonses igennem en prøve på alt for få pladser.
Hvorfor er den slags ikke kommercialiseret? Det må da være i forbundets interesse at tjene en skilling på at skabe fleksibilitet for de jægere, der ikke kan deltage på de fastlagte datoer? Selv ville jeg med glæde forestå den slag for at skabe fleksibilitet. Med 13 års erfaring som skydeleder- og instruktør på seks forskellige håndvåben føler jeg mig ganske godt rustet; vi taler trods alt om et stationær, stort mål på relativt kort afstand, få skud og en tydeligt markering af skydningens resultat.
Men nej, man er i DJ ikke interesseret i at få folk som mig ind - selvom jeg ingen økonomisk interesse har i projektet og sådan set kun vil give lidt af den fleksibilitet, jeg savner.
Nå, men det endte jo så med, at jeg meldte mig ud af jægerforbundet. De penge ville jeg hellere bruge på udenlandske og danske magasiner - og interesseorganisationer, der var interesseret i andet end mine penge.
Så hvad er konlusionen? Tjae, jeg undrer mig til stadighed over, hvad 50+ fastansatte mennesker laver i et forbund, der aldrig formåede at vise mig, hvorfor de skulle have mine penge.
Jeg funderer over, hvad jeres oplevelser er med "jeres" forbund.
God weekend
Jacob
Flyttet af Kima
Jeg var en gang medlem af DanmarksJægerforbund. Det er jeg ikke mere. Indledningsvis var det den billige introduktionspris, der fik mig til at melde mig til den lokale jagtforening - og så kunne jeg jo holde mig ajour med jagten via medlemsbladet Jæger.
I løbet af mit medlemsskab modtog jeg jævnligt bladet, men jeg måtte sande, at jeg lige så godt kunne hente information fra diverse hjemmesider - dette inkl. - eller købe et kommercielt blad. Der var de samme annoncer, som jeg yndede at svælge i, men jeg slap for ligegyldig litteratur og fik i stedet professionelle artikler.
Helt skidt var det med Jagtforeningen, der hverken havde nogle aktiviteter, som jeg måtte deltage i - eller som svarede på mine henvendelse.
Den samme tavshed blev jeg mødt med fra forbundets side, da jeg irriteret ville etablere en lokal foreningen, der kunne servicere de jægere i mit lokalområde, der også var udelukket fra aktiviteter fra den alternative lokale jagtforening.
Jeg tror, der gik et par måneder, hvor jeg jævntlig skrev til formand, næstformand og presseansvarlig i forbundet, før jeg fik svar - og svaret var en henvisning til et sæt standardvedtægter, så jeg kunne se, hvordan den slags så ud.
Hvorfor ville jeg så lave en jagtforeningen, tænker du måske. Jo, i mit lokalområde er der paradoksalt nok kun en enkelt forening - og det til trods for, at jeg bor i en central hovedstadskommune med 90.000 indbyggere. Desværre servicerer denne forening ikke medlemmer udenfor den organisation, den er stiftet i - noget, jeg ikke fik besked om, da jeg i sin tid skal foreningsnummeret på min indmeldelsesblanket. Heller ikke da de modtog mine penge, hørte jeg fra dem, hvilket ærgrer mig, for selvom introduktionsprisen er ganske kunne jeg da have støtte en anden jagtforening, der havde reelle aktivitetstilbud til mig.
Nå, men sådan en riffelprøve er jo også god at have, hvis man vil skyde vildt på danske jagtmarker. Derfor måtte jeg da gennemføre sådan en prøve (og så vil jeg slet ikke kommentere prøvens karakter og værdi i forhold til vurderingen af ens evner som riffeljæger). Det er ikke nemt at komme til en riffelprøve. Der bliver afholdt ganske få af den slags, og det er forbeholdt forbundets lokalafdelinger at planlægge, gennemføre og kontrollere skydninger. Det er derfor frivillige kræfter, der forestår den slags. Hurra for initiativet, men trist, at kontrolskydninger er få få over en alt for lille tidshorisont. Særligt op mod bukkejagten og mod slutningen af efteråret er det nærmest umuligt at få plads - og de, der får plads, bliver mødt af et veritabelt gedemarked, hvor alt for mange jægere skal tonses igennem en prøve på alt for få pladser.
Hvorfor er den slags ikke kommercialiseret? Det må da være i forbundets interesse at tjene en skilling på at skabe fleksibilitet for de jægere, der ikke kan deltage på de fastlagte datoer? Selv ville jeg med glæde forestå den slag for at skabe fleksibilitet. Med 13 års erfaring som skydeleder- og instruktør på seks forskellige håndvåben føler jeg mig ganske godt rustet; vi taler trods alt om et stationær, stort mål på relativt kort afstand, få skud og en tydeligt markering af skydningens resultat.
Men nej, man er i DJ ikke interesseret i at få folk som mig ind - selvom jeg ingen økonomisk interesse har i projektet og sådan set kun vil give lidt af den fleksibilitet, jeg savner.
Nå, men det endte jo så med, at jeg meldte mig ud af jægerforbundet. De penge ville jeg hellere bruge på udenlandske og danske magasiner - og interesseorganisationer, der var interesseret i andet end mine penge.
Så hvad er konlusionen? Tjae, jeg undrer mig til stadighed over, hvad 50+ fastansatte mennesker laver i et forbund, der aldrig formåede at vise mig, hvorfor de skulle have mine penge.
Jeg funderer over, hvad jeres oplevelser er med "jeres" forbund.
God weekend
Jacob
Flyttet af Kima