Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Modstridende data: 243Win
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
jeg er ved at tænke et nyt ladeforsøg sammen til min kropumulige .243 winchester. Den nye ladning skal indeholde følgende:

Kugle: 90gr Nosler Bal-tip
Krudt: Reloder 19 / Rhino 19
Gænghætte: 200 CCI
Hylster: Lapua
COAL: 2.730"
(Løbslængde 565mm)

Jeg plejer gerne at sammenligne maxladninger fra forskellige kilder for ikke at komme til at lade en "slåfejl" fra en ladebog. Det er her at jeg finder en stor forskel på maxladning.

Ladninger af R19 -90gr kugle
Nosler Hjemmeside: max 43,5 grains (Nosl Bal-T)
Lyman Ladebog: max 47,3 grains (Sierra FMJ-BT #1535)
Speer ladebog: max 47,0 grains (speer spitzer #1217)

Jeg har for erfaret at Nosler ladedata tit har lave ladninger, men de burde jo egentlig være referencen når det er deres kugler man anvender.
Er der nogen der gider køre min ladning igennem Quickload med 47gr R-19 og se om den når der røde felt?
Jeg vil helst undgå at starte på 42 grains hvis man ender med at lande omkring de 47. Håber på assistance.

Ligegyldig hvordan du vender og drejer det. Røven vender altid bagud.
Hvis det er en ældre 243 eller stigningen er forholdsvis lav, kan det være svært, at styre 90 gr. - så skal du måske prøve 70 gr. i stedet.

Hvor sikker er du på, at piben er ren/ok [?]

[Smile] AB

Hellere dele en 1. plads end at blive nr. 2
Er ved at bevæge mig nedad i kuglevægt. Har forsøgt med 100gr og 95gr tidligere. Nu vil jeg så forsøge med 90 grains.

Jeg er ikke klar over stigningen, men uden at vide det går jeg ud fra at den er 1/10. Riflen er en Merkel KR1 fra 2005.

Netop fordi den er umulig har jeg gjort meget ud af at rense den for at udelukke "lort i pipen. Så den er ren.

Ligegyldig hvordan du vender og drejer det. Røven vender altid bagud.
Hejsa

min .243 er vild m bløde kugler ex SST 95gr

Noslerne kom rigtigt nok i af den rette ende - men samle kunne de ikke. Arbejdede m 95 og 70 gr. Ball.tip
hej solvedk
du når kanten af det røde felt ved 46,4 grains med den col og med lapua hylster og reloder 19

ps nosler har lige lavet en accubond til 243 på 90 grains
den glæder jeg mig til at få fingerne i [Big Grin]
mvh paul

out hunting
PRM

Jeg takker ydmygt. Dine oplysninger er værdifulde. Tak for det.

Ligegyldig hvordan du vender og drejer det. Røven vender altid bagud.
Hej.
Hvis du bruger 46,4gr, Reloder 19/Rhino 19 får du et tryk på 4139 Bar, med en forbrænings % på 98,14
Hvis du bruger 48gr. Norma MRP/Rhino 22 får du et tryk på 3805 Bar med en forbrænings % 98,7
Det er det krudt, som ikke er forbrændt der sviner i løbet, derfor prøver jeg at lave mine ladninger så de har en forbrænning på 99,5 til 100%. Jeg kan se stor forskel på om man får forbrændt sit krudt.
Et kaliber som er sart, hjælper det meget at krudet er forbrændt.
Prøv at sætte din pibe i blød natten over, så dit rense produkt har tid til at arbejde skidet løs, gentag din rensning 3 gange, det kan nemt hjælpe dig.

Ovenstående har hjulpet mig, så det kunne være der er noget at hente.

Mvh Maubla Ole
Tak for rådet Maubla
Nu prøver jeg først med en 80grains og 90grains kugle og ser om den kan skyde ligeud med dem.
Virker det ikke må prøve dit tredobbelte rengøringsvanvid. Så burde man ihvertfald kunne udelukke at det er p.g.a. lort i piben.

Når du har piber stående i blød, banker du så en prop i løbet og fylder solvent i til piben er fuld?
Hej.
Jeg har en gummiprop til hver ende, men jeg fylder ikke løbet op, jeg vender det nogle gange i løbet af en dag, så det bliver fordelt i løbet. Jeg har det til at ligge ned.
Explore havde en 243W som han ikke kunne få til at samle sine skud, han gav den en 3 dags kur og så samlede skudene sig igen. Det virker bare, jeg er overbevist om at skidt i et løb er roden til alt ondt, hvis man vil have sin riffel til at skyde godt.
Der er nogle der er tilfreds bare de rammer indenfor 50mm, jeg ha som krav max 25mm spredning på 100m
Mvh Maubla Ole