Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Vildsvin, eller "fiasko vendt til succes"
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
For et stykke tid siden blev jeg inviteret på vildsvinejagt i Sverige. Det så lovende ud på billederne fra vildtkameraet, men det er jo ingen garanti [Wink]

Nå, men vi ankom til jagten, og efter en dejlig aftensmad, skulle vi sættes af på vores poster. Jeg blev kørt ud til min post, og da vi nærmede os tårnet kunne vi se at grisene allerede var ankommet [}Smile]

Jeg fik instrukser på at se at få ladet riflen, og vi kørte forbi tårnet og vendte bilen 50m nede af vejen. Da vi var ud for tårnet, smuttede jeg stille ud af bilen, for at se om jeg kunne komme til at afgive skud. Jagtlederen kørte stille videre, og jeg kunne konstatere at grisene (7-8 stykker) stadigvæk var på pladsen [Big Grin]

De næste 15 minutter stod jeg i en akavet stilling ved tårnet ca. 40-50 meter fra grisene, men måtte konstatere at jeg ikke kunne få frit skud pga. buske og krat. Jeg var i syv sind - jeg prøvede at tage et par trin op af stigen til tårnet, men det var helt umuligt at holde både riflen og mig selv fast, og samtidig afgive et forsvarligt skud. Til sidst besluttede jeg at jeg ikke havde noget at tabe, og jeg begyndte meget forsigtigt at kravle op i tårnet. Jeg forventede hvert øjeblik at grisene ville høre mig, og at det så ville være det sidste jeg så til dem, men det lykkedes mig faktisk at komme helt op i tårnet uden at skræmme dem væk [^]

Det næste lange stykke tid brugte jeg på at se på grise(gennem kikkertsigtet), og prøve at få et skud placeret, men grisene var på et lille område, og rendte ud og ind mellem hinanden, så det var ikke helt let. Jeg dog opdagede at et par af grisene med et par minutters mellemrum fik ’forvildet’ sig ud til højre for pladsen hvor der ikke var andre, så jeg besluttede mig for at gå efter at skyde en af dem, som jeg også var sikker på var en årsunge (ville ikke løbe risikoen for at skyde en so med smågrise).

Jeg ventede lidt, men endelig fik én af dem taget sig sammen til at gå ud hvor jeg ville have det. Jeg fik placeret trådkorset og trykkede roligt af, og hvad skete der ? Det sagde ”KLIK”, og flere af grisene gloede direkte hen mod mig. I befippelse over klikkeren, dummede jeg mig: Jeg tog roligt riflen ned i skjul, og tog ladegreb, men den lyd var åbenbart det der skulle til for at skræmme grisene væk! [:o)]

Nu er det på tide at forklare hvad der var sket med hensyn til ’klikkeren’: Min riffel er en pump-action Remington 7600(30-06), og der er en ulempe ved den, for hvis man ikke får trukket forskæftet helt tilbage når man tager ladegreb, så kan man risikere at man tager ladegreb uden der skrælles en patron af magasinet, og at kammeret derfor er tomt. Det er sket en enkelt gang for mig på skydebanen, og derefter har jeg altid været specielt opmærksom på det, men altså ikke da jeg skulle sidde og lade hurtigt inde i en bil!

Jeg var helt ude af den, og tænkte at sådan en chance ville jeg nok ikke få igen den aften, og følte mig sku som en dårlig gæst på jagten efter at have fumlet mig frem til en fiasko. Nå, men der var jo ikke andet at gøre end at vente tålmodigt, og se om man skulle være heldig igen.

Noget efter så jeg til min overraskelse en af grisene komme tilbage. Jeg havde fået at vide at jeg skulle passe på med at skyde til en gris der kom alene, da det kunne være en so med smågrise der lige ville sondere terrænet inden den kaldte ungerne frem. Jeg ventede et godt stykke tid, og da ingenting skete, besluttede jeg mig for at skyde.

Grisen stod perfekt med siden til på ca. 25 meters afstand. Jeg placerede trådkorset, og trykkede af. Denne gang sagde det absolut ikke klik! Rekylen gjorde at jeg ikke så skudtegn, og bagefter kunne jeg ikke få øje på den[?]

Jeg SMSede frem og tilbage med jagtlederen, og det blev besluttet at jeg godt kunne gå ned og afsøge det åbne område omkring pladsen, men jeg skulle ikke gå ind i buskene alene. Beslutningen blev taget ud fra at det var en forholdsvis lille gris, og jeg var også ret sikker på skudplaceringen, så jeg forventede at finde dyret forendt.

Jeg gik ned fra tårnet, fik lys på riflen, og gik (ikke helt rolig) ind mod pladsen. Der var noget længere end 25 meter til skudsteddet, men 6-8 meter derfra lå grisen forendt(bag en træstub – det var derfor jeg ikke kunne se den fra tårnet).

Jeg havde fejlbedømt både afstanden, men dermed også størrelsen på grisen, for det viste sig at det var en keiler med en brækket vægt på 58kg [8D] Jeg brugte i øvrigt en Norma Vulcan 180gr – som nævnt i 30-06, og der var gennemskud.

Jeg var naturligvis stolt over det, men samtidig også lidt rystet over at jeg havde vurderet så meget forkert, men nu ved jeg hvor nemt man bliver snydt. Som billedet måske svagt antyder, så var det mit første vildsvin, men det var også min første vildsvinejagt, så det får man vist ikke meget bedre [:p][:p]

Den anden gæst på jagten skød en gris på 30-35kg brækket vægt, så det var en fantastisk dag [Big Grin][Big Grin][Big Grin]

Hilsen Kenneth

[Image: vildsvin1.jpg]

-------------------------------------------
The only difference between tattooed people and non-tattooed people is that tattooed people don't give a shit that you don't have tattoos.
Tillykke med den og tak for en fin historie. Man har jo lov at være heldig en gang imellem. :-)

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
Sådan [8D]

[Smile] AB

Hellere dele en 1. plads end at blive nr. 2
tillykke med svinet!! kanon fortælling, lige som at være der selv.

[Image: Unavngivet1.jpg]
hmm, skal der være klumper i en prut????

[Image: dralflogomnavn.jpg]
Lade inde i en bil?
H
Super, congratz!

Dog studsede jeg også over det, med at lade inde i bilen. Men det er op til jer, hvad I gør [Smile]

Mvh.
Boldsen
Tillykke med den flotte gris [Smile]

Mvh Peter
###################
[Image: ajbutton.gif]
Det kan man da vist kalde svineheld ...

Tillykke med bassen[Big Grin]

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Beware of a man with customised rifles ...
Stort tillykke med dit første svin [Smile] Fin fortælling ... tak for den [Wink]

Mvh Farmor [Smile]

[Image: sulejma.jpg]

Jagt! Ikke bare en hobby, men en livsstil.
Gratuler med galten..[Big Grin]

Lang lås og tyk pibe
"The Big Eight"
[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG][Image: th_c336.gif?t=1296486615]
Gratulerar till galten. Dock är det ni gjorde ett grovt jaktbrott i sverige. Man får inte ha laddade vapen i bilen och inte heller köra fram till vilt och smygga ut för att skjuta något man sett från bilen.
Tillykke med svinet, spændende fortælling.

Asumption is the mother of all fuck'ups...