Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Død læge havde håndvåben i sit skab.
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
http://lokalavisen.dk/revolver-laa-i-doe...blister112

Selvfølgelig skal historien se farlig ud:

"Der lå såmænd også en Magnum kaliber 357 med tilhørende ammunition. Hvorfor den afdøde læge gemte på en kraftig tromlerevolver, der ikke lader Dirty Harrys Magnum 44 meget tilbage, melder historien intet om."

Årsagen til at revolveren befandt sig i skabet, kan der kun gisnes om, men hvis den ikke har været anvendt til noget kriminalitet, så giver det ingen mening at destruerer den. Sælg den dog og få lidt $ i den slunkne kasse[^]

Hilsen Kim
Mening eller ej !
Hvis jeg kender systemet ret, ryger den sikkert i ovnen. Se bare holdningen mht. Garand, US carabiner, PP/PPK og SIG 210.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Selv her i Grønland bliver konfiskerede våben, der ikke er omfattet af våbenloven destrueret.
Politiet mener ikke de skal være med til at bevæbne borgerne. (Meningen kommer fra ledelsen i Danmark, IKKE fra de lokale betjente)

De ryger dog ikke i smelteovnen..
Træet ryger på forbrændingen
Bundstykker smides i fjorden et sted
Resten af våbnene, et andet sted

Desværre er det ikke nemt at magnetfiske efter dem, selvom man kendte positionen. De bliver droppet på minimum 400 meter vand.

Glædelig Jagt fra Grønland

Jesper Rex
If you can't do it with a 30-06, it likely can't be done...(Men det ER nu kedeligt kun med en gøb....(skriver manden med 10+))
Mærkelig holdning. Så skulle de sku da hellere destruere beslaglagte biler. Der dræbes trods alt ca. 400 mennesker i trafikken hvert år.

M.v.h. Lasse.
...Regulering er jagt !
[Image: ajbutton.gif]
Tja'he....men man kan ligesa godt tale med sin nabo's hund...resultatet bliver det samme.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Ja det er totalt idioti. Våben som normalt kan erhverves på enten SKV eller alm. tilladelse, og ikke har været anvendt ved en kriminel handling, burde sælges videre på lige fod med konfiskerede biler og knallerter. Det er sørgeligt når f.eks. dyre jagtvåben bliver destrueret[xx(]

Hilsen Kim
Alt i alt er det vel et godt udtryk for den forkvaklede indstilling man efterhånden har fået flasket flere generationer op med i DK...

Våben er et værktøj .. det har IKKE en slags "indbygget ondskab" som får folk og fæ til at begå stygge handlinger.

Jeg har oplevet at personer er flippet vandret ud over fundet af et par løse patroner efter en øvelse!

En anden gang var det fundet af en uafskudt haglpatron ... den var sikkert tabt af en uheldig duejæger...

I begge tilfælde blev der himlet op om disse faaarlige ting der kunne blive fundet af børn, og tænk sig hvad der kunne ske...[xx(]

ALT for mange mennesker er efterhånden vokset op totalt fremmedgjorte overfor det faktum at skydevåben har været et nødvendigt stykke værktøj i hundredevis af år.

Selvfølgelig giver det anledning til en del undren når man som i overskriften finder en så ukarakteristisk genstand i en læges skab.

Men er der nogen der ved om der var tale om et lovligt registreret våben? (Eller om det engang i tidernes morgen har været lovligt registreret?)

Normalt er det vel ikke sådan at et lovligt registreret våben blot kan destrueres, det er jo eventuelle arvingers ejendom, og de kan indlevere det til en våbenhandler og bede ham sælge våbnet.

Endnu engang refererer avisen/journalisten blot hvad en "tilfældig" politiassistent udtaler... der er ingen forsøg på at verificere fakta.. [xx(]

Jeg har i denne uge læst ikke mindre end 9 avisartikler der indeholdt mere end 1 faktuel fejl eller direkte misinformation (i flere tilfælde, noget der mistænkeligt lignede bevidst misinformation [xx(])

Jeg har ganske enkelt taget konsekvensen, og tillægger ikke udsagn på netaviser og i pressen nogen reel sandhedsværdi.

Utallige gentagelser af "fakta" der IKKE er fakta forekommer dagligt..

Stort set ingen af de faktuelle fejl berigtiges nogensinde i medierne.

Dette gælder også den linde strøm af "naturprogrammer" der sendes i fjernsynet...

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Rigtig god post dravis[Smile] som revet ud af mit hoved!

Du har ret i dit udsagn omkring pøblens opfattelse af skydevåben. Den efter min opfattelse, gode gamle tilgang til våben, som eksisterede her i Danmark før i tiden, er helt væk. Misforstå mig ikke, jeg går ikke ind for at alle og enhver skal kunne erhverve sig et våben, men folk som har bevist at de kan opføre sig ordenligt, burde have det lidt nemmere. Det kunne f.eks. være et systen ala det i USA, hvor våbenpusheren registrer købet i en central database. Politiet "skovler" jo for at sige det pænt, penge ind på at udstede tilladelser[B)]

En anden ting er også diverse kaliberbegrænsninger og minimumslængde på håndvåben. Begrænsning i salg af halvauto rifler, og alt postyret om lyddæmpere. Igen folk som kan opføre sig ordenligt, burde ikke kriminaliseres på den måde[Sad]

Nå tilbage på sporet; folk er i dagens Danmark som ovennævnt alt for våbenforskrækkede. Opflaskede af mediernes besjæling af skydevåben, som værende deciderede onde ting. Våbenet slår dig ikke ihjel, det er hjemmerøveren / bandemedlemmet bag det[V]

ps. Dette var ikke ment som et oplæg til en lang og ophedet debat om emnet, det var blot min sølle konstatering og mening om det, som jeg ikke har luftet på VTF før.

Hilsen Kim