12-08-2012, 01:45 AM
Det blev vist en længere smøre, nu er i advaret ...
I februar overtog kæresten og jeg nøglerne til et lille svensk sommerhus, som vi lige syntes passede til vores behov.[
]
I løbet af foråret blev området udforsket, både lokalt og på nettet, hvor det så viste sig at den lokale skydebane kun lå knap 4 km væk, men altså ikke åbnet endnu.
Den var lukket ned for vinteren og sæsonen starter sent, men sidst i april vi var deroppe og jeg kørte over og lurede, en mandag aften.
Der stod noget om noget elgserieskydning på tavlen, datoen var den samme dag, men ingen mennesker. Men der havde da været nogen siden jeg havde været der sidst, og jeg bestemte mig for blot at køre forbi, så måtte jeg da møde nogle af de lokale.
Næste aften prøvede jeg igen og her var der en del mennesker og gang i elgbanen. Jeg gik ind og hilste høfligt, og kiggede mig lidt omkring. Gik hen til ham der skrev resultat og spurgte om man kunne komme til at skyde lidt træning, for det var næsten 2 år siden jeg sidst havde prøvet det.
Nej var svaret, vi skyder tävling, altså konkurrence så det gik ikke. De havde altså holdskydning mod en af naboforeningerne, så jeg spurgte efter en af dem i bestyrelsen. Jeg blev præsenteret for kassereren og fortalte at vi havde sommerhus i nabolaget og om jeg kunne blive medlem. Mats sagde at det var jeg da hjertelig velkommen til, men havde ikke lige noget medlemsbevis. Nu havde jeg set at de skød træning om lørdagen, så jeg sagde at vi da bare kunne klare det der. -Næ nej, det var ikke noget problem og han skrev et girokort og fik 100 svenske kroner.
Billigt tænkte jeg, men så sagde Mats at nu måtte jeg gerne skyde, ja for nu var jeg medlem. [:p]
Skydningen gik ud på at dem fra foreningerne der havde lyst, de kunne skyde og så udgjorde de 5 bedste holdet. Den sidste skytte fra fjenden var i gang, så jeg smuttede hurtigt ud efter 6,5'eren. Hvad koster det? Spurgte jeg. -Ingenting, det er gratis for medlemmer, bare jeg havde patroner.
Hallo, det kunne dårligt blive bedre, så jeg gik ind og gjorde mig klar. [
][] Vi skulle skyde tre serier på svensk manér, hvor elgen står stille, og starter når man har skudt første skud. Så repeterer man og giver den en hilsen mere, inden den kører i skjul.
Jeg havde da ikke helt glemt det, for da jeg kom ud af kassen, kunne jeg se at de virkede glade. Mine 55 point, (af 60 mulige) gjorde at vi havde vundet med ét point.[8D]
Som ved et trylleslag var jeg straks accepteret af de andre i klubben og jeg blev inviteret til at skyde skeet sammen med bestyrelsen næste aften, hvor der ellers ikke var åbent for alle.
Glad var jeg da jeg kørte hjem til stugan, for at fortælle kæresten om mit møde med lokalbefolkningen. []
Jeg havde garderet mig, og havde min lerdueskyder med, godt nok en trapbøsse, men bedre end ingenting.
Næste aften var jeg på banen i god tid, men syntes ikke jeg kunne kende nogen fra dagen før. Gik hen og hilste på Torbjørn, som jeg fandt ud af at han hed og fortalte at jeg var blevet inviteret til at være med. -Ja, jag vet, sagde han, - det är ett lite samhälle …
Der dukkede nogle flere op og så hyggede vi os med at skyde nogle lerduer.
De grinede noget af de røgskyer og de flotte bommer jeg lavede, for den skyder temmelig stramt.[:I]
Lørdag var jeg på banen igen til træning, det koster ikke noget at skyde på elgen og lerduerne koster 20 svenske pr serie … Og søndag var der sportingstig-konkurrence, som det kaldes derovre.
Da jeg havde set et opslag med at de søgte hjælpere til afviklingen af skydningen, meldte jeg mig til at give en hånd med. Efter den første serie, hvor jeg skød 22/25, fik lyst til at prøve en runde mere. Her fik jeg kun en bom og førte konkurrencen. Nu fik jeg opgaven med at grille pølser, jeg var virkelig blevet accepteret på lyntid. [:p]
Der var mange der skulle se om de kunne ”lukke den”, men 23 var nærmeste resultat. Altså lige til det allersidste skydekort, nummer 93, kom ind, for der var én der havde skudt 24.
Og omskydningen skulle så foregå på skeetbanen, hvor der var en ekstra maskine stillet op. Standpladsen blev trukket tilbage, så det ikke var så nemt. 6 duer blev kastet som doubleer, og Svensken vandt lodtrækningen om at starte.
Normalt er det det bedste, men han havde lige stået og sagt højt, at han ikke var god til särskjutning.
Den prøvede jeg at vende til min fordel. Han missede 2 af de 6 duer og så var det min tur. De 4 første duer blev knust, så jeg sagde til mig selv, at blot jeg ramte én, så vandt jeg. Nu var det mig der var dum, for jeg begyndte at tænke, og resultatet var da også derefter, for min første due fløj uskadt videre. Heldigvis tog jeg mig sammen og knuste nummer 2.[:0]
Og endnu bedre for mig, så kom min sidste modstander ikke fra lokalområdet, så jeg satte ikke noget af min nye goodwill over styr. De så alle meget glade ud over at det var en fra klubben der vandt.
Næste gang jeg var deroppe, kom der en mand, som jeg ikke mente havde set før, over til mig. -Har du hittat noget jakt i området? Nej svarede jeg, ikke endnu. -Er du interesseret? Det mener jeg jo at man altid bør være, så vi fik en god sludder om den jagt han nu var formand for. Bukkejagt er ikke så populært, sidste år var der to ude på premieremorgenen … Nu mente jeg at der burde være plads til noget mere end to på godt 1800 ha, så vi snakkede videre. Resultatet blev at jeg med et lamineret kort, kunne køre ud og se på området, som så meget lovende ud.
Gangen efter jeg var i sommerhuset fik jeg en sms, vil du med på elgserien? for så kunne jeg køre med, for nu skulle der skydes udekamp mod dem jeg var med til at tæve sidst.
Det var hyggeligt, jeg fik truffet endnu et par af dem der var med i den jagt jeg var blevet tilbudt en plads på. Denne gang skød jeg 57 og var igen med til at tælle, og vi vandt også kampen den aften.[:I]
For at være sikker spurgte jeg om der var nogle af de andre der ikke selv var med i jagten, om de kendte noget til den. Det gjorde både Kenneth og Mats, de sagde god for den, men ville faktisk ha' tilbudt mig en plads i deres lag, men nu havde den anden spurgt først. Jeg var nu ikke længere i tvivl, sparegrisen blev rystet, for jeg ville gerne ha' en jagt lokalt. Det hele havde gået som om det var planlagt på forhånd, 2 måneder efter at jeg havde mødt de første på skydebanen, havde jeg jagtmuligheder. Lige da jeg havde besluttet mig, blev jeg spurgt om jeg kendte en der ville være med, for de havde fået et sent afbud.
Så det er derfor jeg har forventningens glæde, jeg glæder mig til at skulle på bukke og svinejagt, sammen med TFR, for han ville gerne være med. [][][][][]
K&B Claxel [
]
![[Image: hunt-an3.gif]](http://i17.photobucket.com/albums/b66/Claxel/hunt-an3.gif)
Beware of a man with customised rifles ...
I februar overtog kæresten og jeg nøglerne til et lille svensk sommerhus, som vi lige syntes passede til vores behov.[
]I løbet af foråret blev området udforsket, både lokalt og på nettet, hvor det så viste sig at den lokale skydebane kun lå knap 4 km væk, men altså ikke åbnet endnu.
Den var lukket ned for vinteren og sæsonen starter sent, men sidst i april vi var deroppe og jeg kørte over og lurede, en mandag aften.
Der stod noget om noget elgserieskydning på tavlen, datoen var den samme dag, men ingen mennesker. Men der havde da været nogen siden jeg havde været der sidst, og jeg bestemte mig for blot at køre forbi, så måtte jeg da møde nogle af de lokale.
Næste aften prøvede jeg igen og her var der en del mennesker og gang i elgbanen. Jeg gik ind og hilste høfligt, og kiggede mig lidt omkring. Gik hen til ham der skrev resultat og spurgte om man kunne komme til at skyde lidt træning, for det var næsten 2 år siden jeg sidst havde prøvet det.
Nej var svaret, vi skyder tävling, altså konkurrence så det gik ikke. De havde altså holdskydning mod en af naboforeningerne, så jeg spurgte efter en af dem i bestyrelsen. Jeg blev præsenteret for kassereren og fortalte at vi havde sommerhus i nabolaget og om jeg kunne blive medlem. Mats sagde at det var jeg da hjertelig velkommen til, men havde ikke lige noget medlemsbevis. Nu havde jeg set at de skød træning om lørdagen, så jeg sagde at vi da bare kunne klare det der. -Næ nej, det var ikke noget problem og han skrev et girokort og fik 100 svenske kroner.
Billigt tænkte jeg, men så sagde Mats at nu måtte jeg gerne skyde, ja for nu var jeg medlem. [:p]
Skydningen gik ud på at dem fra foreningerne der havde lyst, de kunne skyde og så udgjorde de 5 bedste holdet. Den sidste skytte fra fjenden var i gang, så jeg smuttede hurtigt ud efter 6,5'eren. Hvad koster det? Spurgte jeg. -Ingenting, det er gratis for medlemmer, bare jeg havde patroner.
Hallo, det kunne dårligt blive bedre, så jeg gik ind og gjorde mig klar. [
][] Vi skulle skyde tre serier på svensk manér, hvor elgen står stille, og starter når man har skudt første skud. Så repeterer man og giver den en hilsen mere, inden den kører i skjul. Jeg havde da ikke helt glemt det, for da jeg kom ud af kassen, kunne jeg se at de virkede glade. Mine 55 point, (af 60 mulige) gjorde at vi havde vundet med ét point.[8D]
Som ved et trylleslag var jeg straks accepteret af de andre i klubben og jeg blev inviteret til at skyde skeet sammen med bestyrelsen næste aften, hvor der ellers ikke var åbent for alle.
Glad var jeg da jeg kørte hjem til stugan, for at fortælle kæresten om mit møde med lokalbefolkningen. [
]Jeg havde garderet mig, og havde min lerdueskyder med, godt nok en trapbøsse, men bedre end ingenting.
Næste aften var jeg på banen i god tid, men syntes ikke jeg kunne kende nogen fra dagen før. Gik hen og hilste på Torbjørn, som jeg fandt ud af at han hed og fortalte at jeg var blevet inviteret til at være med. -Ja, jag vet, sagde han, - det är ett lite samhälle …
Der dukkede nogle flere op og så hyggede vi os med at skyde nogle lerduer.
De grinede noget af de røgskyer og de flotte bommer jeg lavede, for den skyder temmelig stramt.[:I]
Lørdag var jeg på banen igen til træning, det koster ikke noget at skyde på elgen og lerduerne koster 20 svenske pr serie … Og søndag var der sportingstig-konkurrence, som det kaldes derovre.
Da jeg havde set et opslag med at de søgte hjælpere til afviklingen af skydningen, meldte jeg mig til at give en hånd med. Efter den første serie, hvor jeg skød 22/25, fik lyst til at prøve en runde mere. Her fik jeg kun en bom og førte konkurrencen. Nu fik jeg opgaven med at grille pølser, jeg var virkelig blevet accepteret på lyntid. [:p]
Der var mange der skulle se om de kunne ”lukke den”, men 23 var nærmeste resultat. Altså lige til det allersidste skydekort, nummer 93, kom ind, for der var én der havde skudt 24.
Og omskydningen skulle så foregå på skeetbanen, hvor der var en ekstra maskine stillet op. Standpladsen blev trukket tilbage, så det ikke var så nemt. 6 duer blev kastet som doubleer, og Svensken vandt lodtrækningen om at starte.
Normalt er det det bedste, men han havde lige stået og sagt højt, at han ikke var god til särskjutning.
Den prøvede jeg at vende til min fordel. Han missede 2 af de 6 duer og så var det min tur. De 4 første duer blev knust, så jeg sagde til mig selv, at blot jeg ramte én, så vandt jeg. Nu var det mig der var dum, for jeg begyndte at tænke, og resultatet var da også derefter, for min første due fløj uskadt videre. Heldigvis tog jeg mig sammen og knuste nummer 2.[:0]
Og endnu bedre for mig, så kom min sidste modstander ikke fra lokalområdet, så jeg satte ikke noget af min nye goodwill over styr. De så alle meget glade ud over at det var en fra klubben der vandt.
Næste gang jeg var deroppe, kom der en mand, som jeg ikke mente havde set før, over til mig. -Har du hittat noget jakt i området? Nej svarede jeg, ikke endnu. -Er du interesseret? Det mener jeg jo at man altid bør være, så vi fik en god sludder om den jagt han nu var formand for. Bukkejagt er ikke så populært, sidste år var der to ude på premieremorgenen … Nu mente jeg at der burde være plads til noget mere end to på godt 1800 ha, så vi snakkede videre. Resultatet blev at jeg med et lamineret kort, kunne køre ud og se på området, som så meget lovende ud.
Gangen efter jeg var i sommerhuset fik jeg en sms, vil du med på elgserien? for så kunne jeg køre med, for nu skulle der skydes udekamp mod dem jeg var med til at tæve sidst.
Det var hyggeligt, jeg fik truffet endnu et par af dem der var med i den jagt jeg var blevet tilbudt en plads på. Denne gang skød jeg 57 og var igen med til at tælle, og vi vandt også kampen den aften.[:I]
For at være sikker spurgte jeg om der var nogle af de andre der ikke selv var med i jagten, om de kendte noget til den. Det gjorde både Kenneth og Mats, de sagde god for den, men ville faktisk ha' tilbudt mig en plads i deres lag, men nu havde den anden spurgt først. Jeg var nu ikke længere i tvivl, sparegrisen blev rystet, for jeg ville gerne ha' en jagt lokalt. Det hele havde gået som om det var planlagt på forhånd, 2 måneder efter at jeg havde mødt de første på skydebanen, havde jeg jagtmuligheder. Lige da jeg havde besluttet mig, blev jeg spurgt om jeg kendte en der ville være med, for de havde fået et sent afbud.
Så det er derfor jeg har forventningens glæde, jeg glæder mig til at skulle på bukke og svinejagt, sammen med TFR, for han ville gerne være med. [
][][][][]K&B Claxel [
]Beware of a man with customised rifles ...
![[Image: sulejma.jpg]](http://i196.photobucket.com/albums/aa318/Sulejma_album/sulejma.jpg)