Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Skæfterenovering
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej alle,

Jeg er ny på siden og har læst en masse indlæg herinde, og er som så mange andre blevet inspireret til at kaste mig ud i nogle projekter.

Jeg har søgt rundt på forum efter noget information til mit opstartsprojekt. Det drejer sig om en ældre haglbøsse af mærket Baikal, som egentlig skyder fortrinligt. Skæftet var for kort, og er blevet forlænget med et stykke valnød. Dette stykke er skruet fast, men ikke limet. Uden egentlig at have tænkt hele projektet igennem var jeg faktisk allerede i gang med at slibe olie af hele bagskæftet.

Våbnet skal være arbejdsbøsse med stort A, derfor behøver finish ikke være super elegant. Dog er min umiddelbare plan:
- At slibe skæftet ned og bejdse det med navsværte eller spritbaseret bejdse som jeg har kunne læse mig frem til her på forum.
- Slibe let i bejdsen med ståluld, og evt. give det en behandling mere indtil det har den rette farve.
- Oliebehandle skæftet med Tru-Oil, først et par gange i forholdet 1:1 med terpentin, derefter ren Tru-Oil. Lade det trække natten over og pudse det let med ståluld inden næste behandling.

Jeg har brug for et par råd vedr. netskæringerne. Netskæringerne er skarpe og flotte, men bliver der en farveforskel hvis ikke jeg tager dem med? Jeg har arvet en del værktøj b.la. en del netskæringsværktøj.

Fremgangsmåden er jeg lidt i tvivl om. Af hvad jeg kan søge mig frem til på forum må det være at slibe uden om netskæringerne i første omgang. Oliebehandle skæftet og først derefter trække netskæringerne op. Slutteligt give netskæringer 2-3 gange oliebehandling med en tandbørste. Er det rette fremgangsmåde?

Da jeg har flere spændende ”projekter” til at stå (b.la. en Husqvarna 310 fra 1923 og flere Sauer’ere) kunne det egentlig være meget sjovt at begive sig ud i det – specielt for øvelsens skyld.

Alle gode råd er velkomne – og jeg håber på at kunne ligge lidt billeder ud som projektet skrider frem.

Christian
Hej Christian

Hvis netskæringerne er flotte og skarpe, så skal du overveje om der er grund til at trække dem op - det kræver altså lidt øvelse (og tålmodighed) at kunne bruge netskærerjernene "sikkert". Jeg øvende mig en del på kasserede skæfter inden jeg gik i gang med de skæfter jeg skulle bruge til noget - og det var klogt for mit vedkommende [:p]

Med hensyn til farveforskelle, så bejdser jeg skæfte og netskæringer på engang uanset om de er trukket op eller ej.

Du skal være opmærksom på, at spritbejdsen jo får træet til at rejse sig. Derfor plejer jeg inden jeg går i gang med bejdsen at give skæftet lidt vand eller sprit så træet rejser sig, hvorefter jeg sliber færdig en gang mere. På denne måde minimerer du hvor meget det rejser sig efter spritbejdsen, og dermed får du lettere et pænt resultat med tru-oil. Om du bruger 1:1 med terpentin de første par gange er smag og behag - jeg går rent på med Tru-oil fra starten. (nogle gange bruger jeg også filler/sealer forinden Tru-oil).

Med hensyn til netskæringer og Tru-oil, så kommer det an på hvor hysterisk du er. Jeg har flere gange bare givet hele skidtet tru-oil behandling, og så til sidst taget glansen i netskæringerne med fint ståluld. I min tråd om den gamle Simson-Suhl http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...C_ID=27075 kan du faktisk se, resultatet af denne metode. Hvis du ikke giver netskæringerne tru-oil sammen med resten, kan du dække dem af med malertape med du giver resten skæftet, og så til sidst netop give den en fortyndet tru-oil. f.eks 1:1 terpentin.

Rigtig god fornøjelse.

*** Jepsen :-) ***
[Image: ajbutton.gif] [Image: 529171_3631301428797_1517866452_n.jpg]
Hej Jepsen,

Jeg har fulgt dine råd indtil videre.

Dog er jeg stødt på et problem. Jeg var sådan set færdig med at bejdse skæftet, da jeg opdagede at den klods jeg havde forlænget skæftet med var begyndt at gabe. Det skyldes, at jeg ikke havde limet den, men blot skruet den fast. Så jeg måtte slibe bejdsen af igen, skrue klodsen af, lime med epoxy, skrue sammen igen og lade det tørre. Dog er der stadig en tynd revne i bunden af skæftet.

Jeg forestiller mig at bruge lidt lidt og noget smuld fra slibeprocessen inden jeg bejdser igen.

Jeg havde håbet på at en båndpudser vil være sagen, når man skal fremstille en klods til forlængelse af et skæfte, eller blot slibe en skæfte bagkant lige inden montering af en bagkappe. Der blev jeg slemt skuffet. Det har virkelig vist sig som et mindre mareridt.

Nogen der har et godt råd til den proces? Skal nemlig til at planlægge næste projekt med en riffel, der skal have monteret rekylbremse snart.
Hej Christian

Nu kan jeg jo ikke hvor meget revne vi taler om - det er lidt svært når man ikke har set det [Smile]

Går ud fra at lidt lidt = lidt lim.

Det kunne godt være en løsning du kan overveje at putte noget bejdsepulver i limen, da det er svært at få bejdsen til at farve ordentligt på limen. Det kan godt blive meget synligt. Lidt bejdse i limen kan hjælpe på farven.

Alternativt, hvis det kun er en meget tyd revne så kan du overveje noget gunstock filler/sealer eller ganske almindeligt truoil. Smør det på og slib det giver samme effekt som lim/smuld i små revner. Her kan du desuden gøre det når skæfte er bejdset, så er det næsten ikke til at se, hvis du reparerer med lidt spritbejdse.

Med henyn til afsavning af skæfte/tilvirkning af skæfteklods, så bruger jeg en kapsav til at skære af med. Det med at slibe sig frem kan nemlig godt give anledning til problemer - been there [B)]

God fornøjelse

*** Jepsen :-) ***
[Image: ajbutton.gif] [Image: 529171_3631301428797_1517866452_n.jpg]
[Image: 01-01-20121115_190035.jpg]

[Image: 02-02-20121115_190049.jpg]

[Image: 03-03-IMG_0725.jpg]

[Image: 04-04-IMG_0726.jpg]

[Image: 05-05-IMG_0732.jpg]

[Image: 06-06-IMG_0733.jpg]

[Image: 07-07-IMG_0735.jpg]

[Image: 08-08-IMG_0736.jpg]

[Image: 09-09-IMG_0737.jpg]

[Image: 10-10-IMG_0738.jpg]

[Image: 11-11-IMG_0739.jpg]
Rigtigt flot - godt gået [^]

*** Jepsen :-) ***
[Image: ajbutton.gif] [Image: 529171_3631301428797_1517866452_n.jpg]