Våbenteknisk Forum - VTF

Så fik jeg endelig styr på at sætte billeder ind. Derfor vil jeg nu forsøge at delagtiggøre jer i hvordan jeg fik sat lidt styr på en gammel Eibar Ibargun.
Jeg har lavet alle de begynderfejl, der er værd at lave så om ikke andet så kan I, der gider læse med da i det mindste se, hvordan man ihvertfald IKKE skal gøre[]

Projektet startede med at min gode nabo fortalte, at han manglede sådan en gammel side by side kragebøsse. Jeg lovede, at jeg nok lige skulle holde øje med hvad der nu lige dukkede op. Der dukkede selvfølgelig ikke noget op, så efter en forespørgsel herinde, kunne jeg bevæge mit luksuslegme ned til Swift´s værksted, hvor han havde en gammel rust-arret spanioler stående.. Vi fik pranget os frem til en meget fordelagtig pris (for mit vedkommende ihvertfald, tror han var god ved mig)Hvorefter jeg kunne drage hjem igen, med en grundig instruktion udi bruneringskunsten, samt lidt grejer at gøre med..
Projektet så således ud







Nu gik det så ud på at få samlet grejer ind til bruneringsprojektet.
Jeg havde hvad jeg skulle bruge til træarbejdet, så det kunne jeg begynde på med det samme. Første projekt var at få skrabet den gamle lak af hvilket foregik med et sihe-jern. Der findes mange tricks til at fjerne lak, men jeg sværger til den manuelle metode, hvor man simpelthen skraber gammel lak af. Det går faktisk forbavsende hurtigt..
Netskæringerne blev skåret op igen og en ny bagkappe blev monteret så den kan passe til naboens gorilla-arme


Ovenstående er billedet af skæftet efter skrabning, første slibning og opskæring af netskæringer..

Problemet opstod, da forskæftet var voldsomt misfarvet af gammel våbenolie. Jeg valgte at skæftet skulle sprit-bejdses for at se om jeg kunne ramme nogenlunde den samme farve for kolbe og forskæfte


Umiddelbart syntes jeg det gik ok med at ramme farverne...
Her er bagkappen også blevet monteret

Trædelene har "kun" fået linolie. Jeg kan godt lide det lidt matte look linoliebehandlingen giver og desuden har linolie den effekt, at det trækker langt ind i træet, hvorefter det hærder indefra. MEN mit næste projekt bliver nu nok et forsøg med tru-oil eller lignende....

Nå men anyway. Mit første projekt gik faktisk nogenlunde. Som nævnt så lavede jeg en del fodfejl og desværre var det i begyndelsesfasen af projektet, så det skulle vise sig, at det kom til at påvirke resten af processen.[B)] [B)]
Kerneproblematikken i forhold til strygebrunering er affedtning... Jeg var i min naive tilgang til projektet i den latterlige tro at saltsyren, der fjernede den sidste brunering, med efterfølgende afkogning, var tilstrækkelig affedtning.. DET ER DET IKKE... [xx(][xx(]
Acetone og efterfølgende sprit er en sikker vinder. Det ved jeg nu...
Desuden begik jeg, i min iver efter at gøre det godt, endnu en bummert. Det gik i al sin enkelthed ud på, at da jeg afmonterede forreste rembøjle konstaterede jeg, at der rendte vand ind under sigteskinnen ved kogning... Det kunne jeg ikke tåle, da jeg mente, at så ville det jo ruste derinde... Derfor valgte jeg at spøjte wurtz hs2000 trykfedt derind( mener jeg at kunne huske det hedder), for efterfølgende at skrue skruerne til rembøjlen på plads igen.. Meget stolt af mig selv over min snarrådighed fortsatte jeg derefter processen. Blot for at erfare at hver gang piben blev kogt, blev der overtryk inde bag skruerne, hvorefter olie/fedt blev trykket ud i kogevandet. Det resulterede i en fedthinde på overfladen af de kogte dele hver gang kogningen var overstået...
Og så dør baby........ skod.
Jeg "reddede" den ved at affedte med acetone imellem hver kogning, inden strygningen, men det var bestemt ikke optimalt...

En anden fodfejl, der rent faktisk resulterede i, at det nok ender med en ommer, var ,at jeg bøvlede med luftfugtigheden var for lav i mit værksted. Vintervejret og frost betyder jo som bekendt lav luftfugtighed og det forsinker syreprocessen. Derfor satte jeg en gryde vand på et gasblus og kogte vand i umiddelbar nærhed af de strøgne dele. Dette er ganske effektivt, hvis man blot holder en passende afstand. Det gjorde jeg ikke ved en af de sidste strygninger, hvilket resulterede i fortættede vanddråber på de strøgne dele og så har man altså fortyndet syren... SATAN OG SKU. Efter ti dages arbejde måtte jeg konstatere at det nok ikke blev bedre og hvis jeg ville have det 100% blev det en ommer.
Hvis man lyser med en lygte ned på bruneringen kan man fuldstændig tydeligt se hvor vanddråberne har siddet


Billedet er taget lige efter misæren med dampen

Men hvad, Geværet var et forsøgsprojekt. Det er en kragebøsse, der kommer til at stå i et våbenskab i naboens stald/værksted til krageregulering. Så nu har jeg samlet den og så må vi se hvordan den holder sig...
De fejltyper begår jeg ihvertfald ikke igen..

Som jeg fik samlet sammen af grejer til projektet blev jeg en smule nærig. Jeg kunne simpelthen ikke få mig til at betale de uhyrlige summer, som Brownell´s i USA ville have for de fine børster man bruger til at slibe rusten af de brunerede emner efter kogning. Derfor måtte jeg i gang med at improvisere..



De improviserede børster blev i al sin enkelthed savet ud af noget egetræ jeg havde liggende, med et kopbor og samlet med en bræddebolt. det fungerede faktisk rigtigt fint, men tror nu nok, at jeg til næste projekt giver mig og bløder det, det koster for sådan nogen børster....
Anyway jeg klarede mig med de improviserede børster og ståluld..

Kogningen foregik i et opretstående kar.. det gik faktisk ok, men min lille brænder var alt, alt for lille til at varme det op fra bunden... derfor måtte jeg igen improvisere...'

Måske den brænder en dag skal bruges til ukrudt, men som det ser ud nu har jeg aldrig brugt ukrudstbrændere til hvad de er beregnet til[][]

Min ukrudtsbrænder blev standeret i en gammel skruestik jeg havde stående og så fik den ellers bare for fuld blus... Det virkede fint, men skal sku lige passe lidt på med vandet når det begynder at stødkoge i sådan et rør[:p][:p][:p]

Ved de sidste kogninger tilsætter man lidt blåtræ til vandet for at give bruneringen den sidste "glød" eller dybde i farvningen. Swift´s model med at indsy spånerne i en lille stofpose faldt jeg alså ikke lige for så i dovenskabens navn måtte jeg igen tænke kreativt.. Svaret er teposer ophængt i lidt bindetråd... Det virker fortrinligt og så er det nemt... [][]



Indvendigt fik piberne også lige en tur. Efter de mange kogninger havde der sat sig en del aflejringer derinde, så jeg lavede en stang med en slidse i, hvori jeg satte et stykke af en slibemåtte og så honede jeg simpelthen piberne med den..

Forøvrigt lidt ærgeligt at se sit værksted på billeder. For pokker hvor er der rodet.. [:0][:0][:0]

Hermed lidt billeder af det endelige projekt. Billederne er taget med min mobiltelefon så geværet kommer ikke rigtigt til sin ret.(Jeg vil se om jeg ikke kan få taget nogen ordentlige fotos af det endelige projekt og så få dem sat ind)
Jeg har jo begået en del begynderfejl, så man kan sige det ikke lever op til mine egne forventninger, men umiddelbart fik jeg processen til at virke, geværet er funktionelt og præsentabelt, men jeg vinder ikke nogen præmie for finish..





Her på falderebet skal der lyde en stor tak til SWIFT for hans glimrende vejledning og tålmodighed. Det er faktisk et år siden jeg stod i hans værksted og fik instrukser om hvad jeg burde gøre i forhold til bruneringsprojektet, så projektet har været lidt langsomt i optrækket..
Det har været fedt at man lige havde muligheden for at kunne ringe til ham for, at få lidt supervision når man lige blev i tvivl om et par detaljer. Så mange tak for det..[][]

Nu venter der lidt træarbejde på en ældre Laurona side by side, med sidelåse. Denne skal færdiggøres inden jeg går i gang med min morfars gamle spanioler. Den skal både have ordnet træværk og brunering, så det bliver også et herligt projekt..
Når den engang er færdig har jeg ligesom ZEB en gammel pukkelrygget dame stående i skabet, der trænger til en alvorlig omgang.. Men der går nu nok lige lidt tid inden den bliver adskilt..

Venligst
Dan "KLOKKER" Korgaard

Ja, al begyndelse er svær, men jeg syntes nu at du har fået et rimeligt godt resultat ud af dit begynderprojekt.[]

Det vigtigste er dog nok at nu ved du hvad du skal tage dig i agt for i dit næste projekt. []

mvh. Swift

Hej Swift
Jamen jeg er såmænd også meget godt tilfredt med det endelige resultat, selvom jeg selv kan se der er fejl i bruneringen. Det er faktisk kun når man sætter lys på, at man, for alvor, kan se fejlene. Selvfølgelig kan jeg også selv finde steder, hvor jeg ikke har været helt præcis i fordelingen af syren og derfor har ujævnheder i resultatet.
Jeg har opnået både dybde og den der silkematsorte farve jeg gik efter i bruneringen. Det er ifølge min overbevisning MEGET pænere end de "moderne" blåneringer. Jeg har faktisk tænkt tanken, at når jeg engang føler mig mere sikker i processen, så skal min moderne browning O/U have en gang strygebrunering i stedet for den kogebrunering, den er leveret med fra fabrikken... det virker tilfredstillende at man har fonemmelsen af at metallet bare "tager imod olien" når man smører dem i olie

Mine tumpefejl fra det første projekt skal jeg nok huske ikke at gentage [][][]

Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg

Har en opgave til dig hvis du vil hjælpe mig, min far efterlod sig en Simpson Suhl s/s cal. 16 som jeg gerne vil have frisket op, så tør du tør jeg.
/Rolin

Hehe Flemming, Du er en modig mand. Jeg skal lige have smidt en s/s mere igennem karret så kan du selv vurdere på resultatet om det er noget du tør lade mig eksperimentere med...
Tak for tilliden forøvrigt :-)

Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg