Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Jagtmesse i Hillerød (5-7 april 2013)
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Så er jeg lige kommet hjem efter at have tilbragt det meste af eftermiddagen til Jagt, Vildt & Våben-messen 2013.

Det umiddelbare indtryk er, at det er et helt fint arrangement - og klart bedre end Jagt i Bella forrige år.

Hvis jeg ikke var kommet hjem med lidt freebies i en goodiebag havde jeg måske nok været lidt skuffet over at have spenderet 95 kroner på sådan en omgang.

Det gode: masser af fine tilbud på tøj, masser af inspiration til jagtrejser og flere gode stande med håndværk (blandt andet knivmagere). Fint initiativ med lerduebanen. Hvordan de lige har klaret sikkerheden kunne jeg ikke gennemskue, men når nu jagt blandt andet handler om våbenbrug, var det fint med en skarpskydning. Game Fair havde en stand med primært Sauer og også den nye 101'er. Det var fint at fingerkigge på den nye tysker, der nok skal blive en gamechanger på våbenmarkedet. Det er også altid skønt med gratis ting og sager, som i større eller mindre omfang retfærdiggør entreen.

Det mindre gode: Prisen for entreen. Alt for meget hundegøgl. Alt for få våben. Trods tilstedeværelsen af flere Jaguar-Gruppen-forhandlere savnede jeg Remington. Jeg så heller ikke noget til Mauser, som ellers har en M12, de skal lufte. For få producenter i forhold til forretninger. Hvor pokker er de store producenter/importører henne? Jeg så aldrig quad-banen i aktion som lovet og opdagede heller ikke Steen Andersens oplæg.. kom det overhovedet på?

Hvad siger I til messen...?
Udmærket udstilling med meget grej og tøj. Jagt rejser var også godt repræsenteret. Men jagt våben var der for lidt af, der er som om at våben import og grosister ignorerer deres kunder, det er som om at jagt våben er noget der sælger sig selv, sådan er det så bare ikke og de ignoranter mangler lidt heftig parallel import[Sad!]

Af håndfast resultater: Opmåling af 2 bukke, det gav 2 bronze i CIC og 2 guld i SCI, og desforuden så var det gratis. Bruun Rasmussens flinke unge mand fik sat et par ting på plads vedrørende mindste pris og tilbagetrækning. Courtny Boots har fået ny Dansk importør, positiv overraskelse. Snak med Hanghøi om foldeknive i byggesæt og udbuddet af kvalitets træ. Snak med Kristian fra Våbensmeden om lidt arbejde og så en vidunderlig S&L Vicy til 35 K, 8-kantet løb i 8x57IS og med en træklods der gav åndenød.

Men jeg kom hovedsagelig for at se en Mauser 2012 og de brillerede med deres fravær[V]. Det var også svært at få et sted at sidde ned for at få en Wiibroe øl og en snak.

Der var mange grågæs langs Roskildefjord og solen skinnede[Smile]

Mvh Thorlak

Correct first shot placement, the rest is bullshit!
Citat:quote:

Originally posted by THORLAK

Snak med Kristian fra Våbensmeden om lidt arbejde og så en vidunderlig S&L Vicy til 35 K, 8-kantet løb i 8x57IS og med en træklods der gav åndenød.



Er S&L begyndt at lave 8x57IS piber igen? Jeg tror jeg har en kammerat, som vil blive glad for den information.

Christian