Våbenteknisk Forum - VTF

Vi holder ferielukket uge 29, 30 & 31.
Vi vil bestræbe os på at afsende webshop ordre én gang om ugen i de tre uger.
God sommerferie til jer alle sammen []

Mvh. Rex / Guns & Powder

Hvem fanden kan hitte ud af det.
Hvorfor bruger man ikke nøjagtige datoer I Danmark til at beregne ferier ol. Det har altid undret mig 14/6 til 18/7 ved man helt nøjagtigt hvornaar er. Det andet skal man til at have en kalender frem og tælle sig frem. Det virker blot hel;t unaturligt for mig.
God ferie
H

Inden for Industrien er det helt naturligt at bruge ugenumre. Og uge 29, 30 og 31 er standard industriferie for hovedparten af erhverv i DK.
I starten syntes jeg osse at det var træls, men nu er det en naturlig del af hverdagen.

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...

Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!

Citat:quote:

---

Originally posted by M@X 2.0

Inden for Industrien er det helt naturligt at bruge ugenumre. Og uge 29, 30 og 31 er standard industriferie for hovedparten af erhverv i DK.
I starten syntes jeg osse at det var træls, men nu er det en naturlig del af hverdagen.

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...

Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!

---

Grunden til at du går ind for brugen af ugenumre, er at så har du en hel uge at løbe på, hvis du bliver tvunget til at få noget færdigt[B)][B)][B)][]

De professionelle bruger årstal i stedet for[:I]

Citat:quote:

---

Originally posted by hogmeister

Hvem fanden kan hitte ud af det.
Hvorfor bruger man ikke nøjagtige datoer I Danmark til at beregne ferier ol. Det har altid undret mig 14/6 til 18/7 ved man helt nøjagtigt hvornaar er. Det andet skal man til at have en kalender frem og tælle sig frem. Det virker blot hel;t unaturligt for mig.
God ferie
H

---

det er jo bare fordi i vil have alt over i tomme systemet på den anden side af dammen. []

Nu har Canada faktisk metersystem, så den holder, Høker []

--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...

Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!

Vi holder også lukket på værkstedet og i butikken i uge 29,30 og 31.
Det er helt vildt, så mange mennesker som slet ikke aner hvad uge de befinder sig i.
Næste år skriver vi dato på, i stedet for.
Det er nok det mest forståelige for alle mennesker.

Heller 2 i dunken, end dunken i 2'eren

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]

Ja mange tak rkn, og hvornaar er iøvrigt uge 29,30, og 31?
Jeg ved uge 1 er første Januar, og uge 52 er efter jul. Derudover gider jeg altsaa ikke bladre alle maanederne igennem og tælle mig frem.
H

Du er lige nu i uge 28 :-)

M.v.h. Vejmand

Og så for lige at gøre det lidt mere indviklet:
1. januar kan falde både i uge 1, uge 52 og uge 53
En uge starter altid med en mandag, og uge 1 i et år, er den første uge som indeholder mindst 4 dage af det nye år.
Uge 1 kan tidligst begynde 29. december og kan senest begynde 4. januar.
Uge 53 forekommer 71 gange over en årrække på 400 år.

M.v.h. Vejmand

Citat:quote:

---

Originally posted by hogmeister

Ja mange tak rkn, og hvornaar er iøvrigt uge 29,30, og 31?
Jeg ved uge 1 er første Januar, og uge 52 er efter jul. Derudover gider jeg altsaa ikke bladre alle maanederne igennem og tælle mig frem.
H

---

Der er en hjemmeside, der kan hjælpe dig: http://ugenr.dk/

Hold da kæft!. Ville det ikke være nemmere at skrive dato...................Det maa I sgu da indrømme.
Hvori ligger fordelen ved uge tal...........Og lige et spørgsmaal mere, er jeres kalender markeret med ugetal foruden datoer?? Ellers er det da ikke til at hitte ud af.
H

Jebs, alle kalendere er markeret med ugetal.

Jeg får leveret stabilgrus i uge 30-2. Det betyder at det er på tirsdagen i uge 30 som går fra mandag den toogtyvende juli til søndag den otteogtyvende juli.

Når man er vant til ugenumre er det lettere end at sige datoen.

Eksempel. Vi er jo som bekendt i uge 28 lige nu.

Svigermor ringer og siger hun kommer på besøg i uge 35. Det er så om 6½ uge. Inde i mit hoved har jeg nu 6½ uge til at rydde op, støve af og grave den faldgrube på havegangen som jeg vil lokke hende hen til [}]

Hvis hun meddelte at hun kommer mellem mandag den seksogtyvende august og søndag den første september, så ved jeg ikke hvor lang til jeg har til at grave hullet [] ( her kom et månedsskifte med i billedet)

Hjælper dette eksempel med forståelsen?

--
(o)(o)
Tin Tin er racist

@hogmeister

Nu ved jeg godt at du bor i Canada, men her på mit kontor har jeg en Amerikansk kalender på væggen hvor alle de amerikanske helligdage er markeret.
F.eks kan jeg se at Shot Show i Las Vegas er i uge 3 i 2014.

Så Amierne bruger osse ugenumre......

Skal jeg oversætte til Synnejysk ? []

A
A= jeg
Affenrå /Åffenrå = Åbenrå
a'haust = afhusket, slettet bevidst (fra Rabsted-egnen)
aj = ae
a'jasket = udkørt
akkevas = postyr
alle = aldrig
a-livl = alligevel
amdam = stivelse (fr.Amidon)
anne = andre
anstikker = pyroman (ty.Anstecker)
arre = arrig
aun = ovn
Ausguss = køkkenvask (udslagsvask)
auten = aften

B
bachætte = bagefter
bajs/bejs = spædbarn
balle = balje
bar bælle = nøgen (bar' bælg)
baus = bukser
bej' = bede
bejs = bisse (verb.)
beske'n = besked
bestell = bestille
besørret = besørget
betragt = betragtning, komme i b., ty.Betracht
Biffel = bibel

biløjs = utålmodig
bisse = vagabond
ble = lagen
bleeg = bleg
blekke = blege (verb.)
blomme', blommert = blomster, blomstret
blæ'nd = blande, blandet 2)bladre
boe = bord
boest = børste
bof = studs
boget grøe = boghvedegrød
boll = tyr
boille (mouilleret udt.)= boller
bom = bolcher
bottel = kogekar
brambe = brombær
broe = bror
brystnål = broche
bue = bur
bu'n = bonde
buld = bold
busse, it så busse = dårligt, ikke så dårligt
butteliv = mave
bu's = stange
bynne = bønder
byndt el. byndel = bundt (ty. Bündel)
bælle, naun å æ bælle = skind, få tæv
bævl = bøvl
bøest = skinke
bøj = bud(skab)
bøss = bøsse
bålle, et bålle stej = bullen, ophovnet sted
båss = vagabond (ty. Bursch)

C
cenilje, el. sjenil = festtøj(fr. chenille= klædedragt m.skulderslag

D
dafte = storsnudet
dallebagger = klø
daue (it) = duer (ikke)
de'n = degn
den jenn dau liche ve æ sie a den annen =
den ene dag ligger ved siden af den anden =
hastværk er lastværk
do = du
dochens = og dog
doner = ?
donere op = pyntet
dose = svimmel
doseland = svimmelhed
draun' = drukne
draun' a'stej= draget afsted
drej a' = drage afsted
drømbel = dørtærskel
dyft = dybt
dæfte ' = tung, solid
dækkel, naun å æ dækkel = tæv
dærre = fordærve, ødelægge
dørrens/dørns/dørrensk = dagligstue

E
echen = egen, speciel
edepetede = feminin
efel/evel, efle/evle = æble, æbler
elle = elleve
essen = ellers

F
fa = fad
fae = far
Faeklue = fadeklud / karklud
fa.n = fået
fakkeløjte = gavtyv
falm', falmet = visne/visnet ,sygne hen/sygnet hen
faun = omfavne
fej el. fejt = meget, vidt
"do æ hejsen vejsen fejt, din knæjt! =
du er ellers vokset godt, dreng"!
fejgling = kujon
fesen = fjærtet
fichel = flirte
Fidde jen kryds = Kong Frederik IX
fikk, fikk-klue/fikk-duk = lomme, lommetørklæde
fi'e = fire
fimmel = fiks idé el. en skrue løs
(Do hae en fimmel fra æ joe te æ himmel)
fips = æggevælling
fisematente = pertentlig
fissemand = fyr med svag karakter el. fugleskræmsel
flager = havelåger
flau = sulten (da. brødflov)
flev = fløj
flækk-gryn = havregryn (sml. sdrj. havreflokker=havregryn)
forlo'j = forlagt
fosge = forplade til komfur
fo'stau =forstue
fraj = fred
fremmed (m.hårdt d) = gæster (stoe fremmed= fine gæster)
frøjsen = frosset
fyld'blyant = skrueblyant, pencil
fær, fun, fån = får, fået
færre = færdig
føj'l = bruge æ føjlstang, -stykk = svabre
førtøj = fodtøj
fåmeje = formiddag

G
gae = gade
gaf = gab, hul
galt (galt fin, søte, glant) = meget (fin,sød,rar))
gasse = gase
gast ve'e = gad vide
ge'e = går
geleis = jernbanespor
gi' haj, gist do haj ? = bryde sig om, vil du ha' ?
gimmel = gennem
ginning = hveps
girakker = primulaer
giss' , æ giss'kann' = hælde (ty. giessen) vandkanden (ty.)
gi' venaue el. gist do venaue = bryde sig om/kunne lide, vil du ha'?
gja'f = gø
gjenn = gerne
gjæff = gø
gjoe = gjort
glant = dejligt,rart
glase' = glarmester (ty. Glaser)
glastere = give lavement
go'i grøie = god grød
go'i raj = gode råd (småkager)
grajs/græjs = græs
graffel = gramse
graffel-madam = kv. tolder,der kropsvisiterer
graffel-poes = gramsepose
granne = fr. grand=stor i bet. kvik, stor
grau' = groft, meget
grejs = græs
groof = grøft
gruekejel= gruekedel
grum = opvakt, dygtig
gråsse, gråssen = gråspurv
gummelstok = sidsteklat ved spisebordet
gæfle = legesyg, om hund eller barn
gøj = sludder
gøst = ?
gøsset = gæret

H
ha' vitte, vit = æh, bæh
hai'j = havde el. haft
hallere = indhente, overhale
ha'n = hånd
handtør = håndklæde
hankat-kjafe = tykke kinder (hankattekæber)
hansbær = ribs el. solbær (ty.Johannisbeere)
hau', won haue do 'et ? = hue (vb.) hvordan har du det ?
haus = huske
hark = rive (hest) sub/sb
haueflokke = havregryn
haus = huske
heddewiche = "Hedvigere", fastelavnsboller
heise = halmstak
hejseslips = slips m. fast knude
hinnes =hendes
hjule = hjulmager, karetmager
holden, it manne holden = tilbage/resterende, ikke mange igen
hold' snut = tie stille
hopp-paj =frø, hoppe-padde
howres = en howres auten =en glant aften
henfølleren = begravelse
huge = rundrygget
hugg' sprø'k, hugg træ = hugge kvas/ træ
hungere = sulten, hungrig
hva' klokk' ? = hvornår/klokken hvor mange
hævl = høvl

I
imme, imme å oltins = altid
it ? = ikke ?
i æ måned = om måneden

J
jamsk = søvnig, gabende
jauen = netop, jævnlig
jaut = jagt
jen/jet = een, eet
jennest = eneste
jens = ens eller enige
jeche el. jægere eger
jot = jod
jub el. job jakke
jæwwer = hastigt, ivrigt

K
ka'ch kage el. franskbrød
kalgo el kalgård kålgård, urtehavekasten = kasse (ty)
kathalse' pralende, fremfarende
kauringe nærmest tvebakker
Kedde jen kryds = Kristian X
keg = kiggede
kinkhoest = kighoste
kino = biograf
kissel = kilden (ty. kitzlich)
kjafe = kinder el. kæber
kjennmælk = kærnemælk
kjælle = kælder
kjæv = bedrøvet, sørgelig
kjø = kød
kjømand = købmand
klaps (do må ha fåt en klaps væk=du er skør)
klese = klæg, leret - el. om en kat rive med kløerne
klecks (ty.), kleckspapir, kleckser blækklat. trækpapir, blæksuger
klyddere, klydde'værk = lave husflid, husflidsarbejde
klæpper' klapre, smække (med en dør)
kløte', hold' æ kløter = mund
kløte'bøss = rangle (også skringel)
knastere' = knotten
knost = trækrude
knoger = knogler
knuspel = endeskive af brød
knyppel = knippel
komfolut = konvolut
komme for = få en chance, komme ind, blive ekspederet,
"Wenn Di komme' langs, ka Di komm' for"
komme langs = komme forbi, komme afsted
kokkemand = hane
kopstykk = viskestykke
kreddebae el. kredtkår = trillebør
krejle = kræmmer (negativt vurderet)
kreplinger = æbleskiver
kroej el. kråj = nøde, En "kråjkop", en af de 7 sønderjyske kopper kaffe
kro-goer = køkkenhave (krudtgård)
krie = kridt - også kredit
krynglet el. krønglet = krøllet
kræ'msnitt' = napoleonskage
kråj = krudt
kræmer = kræmmer
kuje = ålekvabber (fynsk kuder)
ku'n = kone
kung = konge
kuul = vandhul, kugle
kvitte = kvæder (ty. Quitten)
kybel = bøtte (ty. Kübel)
kyssel = snurretop
kytt' = kaste
køffens kra'm = færdigkøbte ting
køft, køjt = købt
køks' = kokkerere
kørbis = græskar (ty. Kürbiss)
kørt under= kørt over
kø'n stau = dagligstue (stadsstue)
kåre - det kåre it så vidt = mangle i vægt el. størrelse (der mangler ikke noget)

L
lachen = lagen
la.j = lade
lamm' = halte
langs, komme langs = komme afsted
las = læs
latte, få naun å æ latte = lægter el. stige, få tæv
lau, olt æ lau = alt imens
laut = lugte
li'm = lime (jysk) kost
livpi'n = mavepine
liv, unt i æ liv = mave, have mavepine
lue = hue (no.)
luftpumpe = cykelpumpe
løffens = løbende, flydende
løchel = nøgle
lø.f = løbe
løis/løjs = læse - også løs
løjte = lygte

M
manne = mange
moe = mor
mojn = hej, farvel (morgen, kun i hilsen se senere)
moll = regnbyge
moløe = uheld (fr. malheur)
monde = mandag
mut, mutte, muttes = kys. kysse, kys
mötz = hue (ty. Mütze)
mynde = myndig
mærken = marked
møj = meget
møss = mus
mærrelau, mæjelau = middagspause
mæ æ nan = med hinanden
må'l = malet (om kaffe, korn)

N
nagen = nøgen
najs = næse
narre = nadver, aftensmad
naue, naue vat = noget, noget værd
naun å æ dækkel = nogen på skrinet
naueti' = nogen tids
ne.e = ned
nell = vred
nelkner = nelleiker (ty.)
niere = gnide
nikke en buld = heade en bold
nærstue = dagligstue
nørre = nødder
nå = nu

O
oll' = alle
oller = æ gol ska olleres=gulvet skal lakeres
olti'ns = altid
olt æ lau = alt imens
omslag = abort - el. omslag i vejret, forandring
opp i det gammel la.n
opp i gammel Danmark
opp i Kongeriget
op-polleret ærme' = opsmøgede ærmer
overkadauers = overkrop udt. også æue'
overgår, i = i forgårs
orrendes, den = den ottende

P
pakbærer = bagagebærer
peffe= peber
pelle' = knaldperler
pelle-bøss = knaldhættebøsse
pernippen = pillen
piif = pibe
piffe = piber, fløjter (om tog)
pikk' o = banke på
pikkel a' = stikke af
pind' = pinedød
pinste = pinse
pissel = dagligstue
pjokke' = initiativforladt
plats' = punktere
plau' = pløje
plomme = blommer
plejte', go plejte = gå fallit
pliss' a' = skifte til dagligt tøj
pluddebaus, pumpbaus = plusfours
polt= bind, gazebind, smågris
pollere op = i leg : jen-to-tre Ulla !
poppe = dukke (ty. Puppe)
poppestau = dukkestue
porning = levende hegn
pre'ch = pege
prie = prutte om prisen
pumpbaus, pludderbaus = plusfours
puba = afføring
pusten, komme til p. = blive forpustet
pusse' = tøfler (af pampusser)
pusselworm = lådden larve
pustle' = vabler, blærer
pummel el. pommel = lort, især hestepærer
put = skjul (leg)
pykke = pylret

R
raj = råd
raubrø' = rugbrød
rechelpot = en, der vil bestemme
reef = reb
ringriern = ringridning
ro'f å jen el. roef jen = kalde på en
rolle el. rålle = rolig
rollou = ty. Rollo fr. Rolleaux = rullegardin
runte, i = i rundkreds
runten om = rundt omkring
russ' = rutche
ry'ch å rejs = ryge og rejse
ryd'le = ryddet op, ryddeligt
rø = rød

S
sajle, sajlmache = sadler, sadelmager
sammel' = samle sammen
sat = mæt (ty. satt)
saus = saks
se'f = sæbe
sej' = sige
seje' = græstørv, ma'n-seje= mønningstørv
sejs = seks
sessel = lænestol, ty
sidst dau = forleden dag
sild', for sild' = sent, for sent
sinn = siden
sinne = sindigt, langsomt, varsomt
simp = sennep
sjau = sjov
sjell = selv
sjell hjemm = alene hjemme
sjuft = fæhoved (ty. Schuftkurk, slyngel)
skaff = skab
skare (sammen) = øge et stykke tøj el. træ
skassé = chaussée, landevej
skech = skæg
ske.e = skede
skiesprae = spradebasse
skiff = skib
skikk' = sende
skidtku.l =losseplads
skoel, skåel = skoldet
skokk' = sætte neg i skokke
sko'l-arbi = lektier
skraldegrin = skrupgrine
skringel = rangle
skræwn = skrevet
skåhat = paddehat
slauster = slubbert
slimm = slem
slubber = dynebetræk
sløkk', sløjt = slukke, slukket
smae, smaeret = smadder, smadret, mudder, mudret
smatte' = smattet, smadret, mudder
smuskre'g = ?
smø'blomme = smørblomster
snafel = snabel
snakk' jen = tale med en
snapha'n = én, der mener, han er noget
(som kommer for egen vindings skyld)
snerke, snærke = snedker
snibel el.snipel = stadstøj
snissere = beruset
snutte' = næsvis
snært o = tæt på
snært = skarpt, brat
snøkk op = snøfte op
snørkel = ty. Schnörkel = snirkel
snørklet = indviklet
snøvs = bette pjok el. tråd-ende
soej = sagt
solt = salt
spleen = pindebrænde, splinter
sprøkk = hugge kvas
springreef = sjippetov
spåse = mærkeligt
stau' = stue
staj, stajsgaffel, stajse = stad,købstad, bybo,bysprog
(især om Ha'sle/Haderslev)
stej= sted
sti.ch = stige
stile = stilig
stoe = stor
stoll = stald
snae = snart
stanton = stå stille ! Udråb i leg af samme navn
stand' = bringe i orden, f.eks. rede seng
stambilde' = glnsbilleder
sta's = stads
stin = tyk, også fist
stjaf = skældsord=idiot
stoe-snuert = storsnudet
strass' = straks
streef = skynde sig (stræbe)
strik = sejlgarn
stu'n, syv stu'n fø' dau = time(ty.Stunde) -
7 timer før dag/ før fanden får sko på
stænt' = stænkede
støb' = gå baglæns
støjn el. stånn = stået
svae = svært
sve.e = svede
sveden, komme til sveden = blive svedt
svejn = sveden, brændt på
sville = tosset
sychbil = ambulance
syllere = tisse (på potte) el. jamre sig
synde = søndag
syssel = husgerning, især rengøring
sysselku'n = snurretop - helst formet som en kone
særl = seddel
søffel = ?
søte = artig, sød, køn
sjelatine = gelatine
sælleret te = oversprøjtet
sælle stej = sår, rift
søkk i 'et = forsvinde hurtigt (om væske)
sål = solgt

T
tanken = komm i tanken om = huskede
tarre = boghvede
tale o jen = kalde på en, tale med en
tanken om, komme i = komme i tanker om
taun el. tejn = taget
taule = tovlig
tefrej = tilfreds
tik = tagfat (leg)
tille = tidlig
tirne = tidende ( Jyske Tirne)
toch = tog
toffel = "torsk"
to'rt = tærte, lagkage m. flødeskum
traffelt = travlt
trat =
treesk = træsko
tre'mhus = fængsel (tremmehus)
tro'g = træg
tue = tur
tumbe' = tosset, tumpet
turde = behøve (do tø' it komm' = du behøver ikke at komme)
tusken el. tosken = tærsket
tusselkok = lurvet, uredt person
tusle' = uredt
tut = kræmmerhus (en tut bom = en pose bolcher)
Tynne = Tønder
tynn' = tønde (mand i æ tynn' =Ih du store !)
tyr en buld = kaste en bold
tæjn = taget
tæsk = tærsk, klø
tøs; tør = synes, syntes (tykte, tyktes)

U
ue = ur
u-jens el. u-jenn = uenig(e)
ulle = olie
ullere æ gol = lakere gulvet
unnen = middagsmad
uren = uden
uryd' el. urydt = rod/roderi
usaddes = uenige

V
vachen, vagen = vågen
vajs el. vejs = vokse
vante, vant = mangle
vausen = voksen
ve.e = vide / hvede
ve.ekach = franskbrød
vejsen, vejsnet = vissen, visnet
verfe, verf' = kaste
vessel = veksle
vi.e = hvid
vigte' = vigtig
villere, villest = bedre, bedste el. spændende
vinne = vindue
vinne el. venér = hvornår
vinnelæe = vaskeskind, vinduesskind
viskegummi = viskelæder
vonsda, vonsde = onsdag
vorm = orm (ty. Wurm)
vos = os
vost = ost
vrejn = vred, sur
vrejn unger" = klejner
vrie a' = dreje af (i trafikken)
vuen = vogn
vummel = vammel
vunnere sig = undre sig (ty. wundern)
vækk' hen = konservere (ty. Weck=henkogning)
væ'l el. vå-l = valgt
værm = varmt ty., wärm
vørfle = terninger (ty. Würfeln)
vø'ch = væge



--
mvh M@X 2.0
Boltlift - or bust...

Time weighed heavily on the craftsmans shoulders whispering
Compromise!

No true craftsman ever listened!

Citat:quote:

---

Originally posted by hogmeister

Hold da kæft!. Ville det ikke være nemmere at skrive dato...................Det maa I sgu da indrømme.
Hvori ligger fordelen ved uge tal...........Og lige et spørgsmaal mere, er jeres kalender markeret med ugetal foruden datoer?? Ellers er det da ikke til at hitte ud af.
H

---

Jo, en dato ville være nemmere i de fleste tilfælde. Jeg synes dog uge numre kan fungere fint til at beskrive en periode, fx ferie.

Ja ja. Møjn te Fidde og møjn te Kedde og møjn te ol' de stoe bynne i Tynne!
Jeg har ikke glemt det M@X
H

Citat:quote:

---

Originally posted by M@X 2.0

Nu har Canada faktisk metersystem, så den holder, Høker []

---

Ja canadierne, det er også de eneste fornuftige folk på det kontinent.

Resten er amerikanere og tilflyttere. []

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

Er der ingen frække ord på Sønnerjysk []

Nej, vi er høflige mennesker, men gaar ikke af vejen for at kalde nogen et rævgaf!
H

"Hvori ligger fordelen ved ugetal...?"

Det er MEGET smart at f.eks. kunne holde sommerferie de "samme" hele 3 uger om året. F.eks uge 29, 30 & 31.

Uge 29, 30 & 31 begynder og slutter jo aldrig på de samme datoer, år efter år.
Eftersom de fleste jo ikke starter ferien 45,78% inde i en uge fordi det skal passe med en eller anden svingende dato, er ugenumre noget rigtig smart! []

Festivaller bruger det for eksempel også. Så ved man ALTID hvornår der er festival næste gang. Eller om 2 eller 3 år.

Desuden får jeg tømt min skraldespand Tirsdag i lige uger. Hvilke datoer det er, har jeg ingen anelse om. Jeg skal bare huske på DE LIGE uger. Igen smart. []

Yesterday my rifle went ballistic...