Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Ændringer i tilladelser for ansøgning af lydæmpere
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Der er i dag kommet en ændring m.h.t. ansøgningen af lyddæmper.
Man skal ikke ansøge om hvilke våben dæmperen skal bruges til.
Man må nu bruge dæmperen til alle "lange" skydevåben man har tilladelse til at bruge.

Her hele teksten fra Rigspolitiet:

Som bekendt trådte en ændring af våbencirkulæret i kraft den 5. november 2013. I medfør af cirkulærets § 7 kan personer, der lovligt besidder rifler, glatløbede haglgeværer eller luftgeværer, meddeles tilladelse til lyddæmpere, der er konstrueret til montering på de pågældende skydevåben.

På denne baggrund skal Rigspolitiet herved efter aftale med Justitsministeriet fastsætte følgende retningslinjer for politikredsenes behandling af ansøgninger om lyddæmpere:

- Ansøgningen indgives gebyrfrit på politiets almindelige ansøgningsblanket P 704-01.
- Ansøgeren skal på ansøgningsblanketten anføre oplysninger om sælger.
- Ansøgeren skal på ansøgningsblanketten beskrive den pågældende lyddæmper ved udfyldelse af felterne for art (lyddæmper), fabrikat, model, totallængde og fabrikationsnummer (hvis ihugget).
- På baggrund af oplysningerne i ansøgningen registrerer politikredsen lyddæmperen i Politiets Våbenregister.
- Der genereres en tilladelse art 145. Feltet ”Våbenart/Type” udfyldes med ”Våbendel/lyddæmper”. Endvidere udfyldes feltet ”Fabrikat/Model”, og – såfremt fabrikationsnummer er ihugget lyddæmperen – udfyldes tillige feltet ”Våben nr.”.
- I anvendelsesfeltet anføres ”Lovlige skydeaktiviteter”
- En tilladelse kan kun omfatte én lyddæmper
- Tilladelsen har en gyldighedsperiode på 5 år.

Der kan således ikke stilles krav om, at det i ansøgningen angives, til hvilke konkrete våben den pågældende lyddæmper skal monteres på, ligesom dette heller ikke skal fremgå af tilladelsen.

Endvidere skal politiet ikke nærmere undersøge, hvad lyddæmperen skal bruges til, så længe ansøgningen omfatter en lyddæmper, der er konstrueret til montering på en riffel, et glatløbet haglgevær eller luftgevær, som ansøgeren er i lovlig besiddelse af.”

Mvh. Rex / Guns & Powder
Dejligt med en afklaring :-)

Hilsen Kenneth

-------------------------------------------
The only difference between tattooed people and non-tattooed people is that tattooed people don't give a shit that you don't have tattoos.