Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: My Sound Ranger jagthøreværn
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
I indeværende jagtsæson har jeg testet et specielt jagthøreværn og deler her ud af det vellykkede forsøg. Generelt er der ikke meget at sige om produktet, andet end at det er en lille smule omstændeligt at sætte i/tage af. Men når først det sidder rigtigt kan man let lade det sidde i, selvom jagten varer hele dagen og man glemmer hurtigt at det sidder der. Desuden kræver det nok at man får en ordentlig instruktion i dets rette brug når man køber det, men derefter er det heller ikke svært at bruge.

Knæk & bræk!

Med venlig hilsen T. Pedersen

Tekst & foto T. Pedersen

Nyt elektronisk høreværn – hold på hat og briller!

Alle jægere kender problemet. Hver gang man har løsnet et skud på jagten, kæmper man bagefter, i op til flere minutter ad gangen, for at ignorere den irriterende ringen for ørene, der opstår som følge af skuddet. Og inden man har deltaget i ret mange jagter, begynder mange jægere derfor at overveje at anskaffe sig et høreværn.

Alternativet er nemlig let det, at man inden længe begynder at udvikle en alvorlig høreskade. I løbet af få år, så lidt som 2-3 år, og selv med moderat skydning, er ofte nok til at tage toppen af ens hørelse. Vel at mærke uden mulighed for nogen sinde at få gendannet den tabte del af hørelsen. Går det helt galt udvikler man endda den frygtede hørelidelse tinnitus.

Løsningen har for mange jægere og skytter derfor længe været at benytte sig af de traditionelle høreværn, i form af enten ørepropper i et skumgummilignende materiale eller i de egentlige høreværn der sættes udenpå ørene i form af et par ”hørekopper” med en bøjle hen over issen.

Med sådan en løsning er man effektivt beskyttet mod den skadelige støj, der uafvendeligt opstår på jagten, hver gang der skydes. Til gengæld er man også helt sikker på at man hverken kan høre vildtet, jagthunden eller sine medjægere. Eller noget som helst andet, før end man tager høreværnet af igen. Man er med andre ord nøjagtigt lige så døv på jagten, som man forsøger ikke at blive det resten af tiden. Og så er man jo på mange måder lige vidt!

For en del år tilbage kom der så en helt anden løsning frem. Det var det såkaldt elektroniske høreværn. Et, af udseende, helt almindeligt kophøreværn. Der dog til forskel for de gængse, havde det indbyggede raffinement at de havde en indbygget mikrofon, som nu forstærkede alle de svage lyde omkring jægeren. Men i det øjeblik at støjgrænsen steg op over det skadelige niveau, fx ved et skud, slog mikrofonerne fra øjeblikkeligt. Og da lyd bevæger sig langt langsommere end elektroner gør, virkede høreværnet på den måde, at man med lethed hørte alt omkring sig, undtagen de ubehageligt høje skrald, hver gang vildtet kom for. Det var nærmest som at gå på jagt med et høreapparat på.

Nu kunne man så nok have stillet sig tilfreds dermed. Men jægerskaren er i sandhed en flok der søger det perfekte. Efterhånden fandt flere og flere jægere ud af at et høreværn, det være sig det elektroniske eller det almindelige, både vejede og fyldte en hel del. At bøjlen tillige forhindrede bæreren i at bruge sin bredskyggede hat under jagten, gjorde ikke sagen bedre. Dertil kom problemer for de der brugte briller/solbriller. Brillestellet klemte under trykket fra koppen. Værst af alt var dog måske, at det så alt andet end jagtligt æstetisk ud. Man fik simpelthen en lidt for stor lighed med en specialarbejder på vej til byggepladsen. Og med alt respekt for Homo Faber – Det arbejdende Menneske – så er det sjældent lige dét man forsøger at ligne på de finere godsjagter.

Så selv om det elektroniske høreværn nok var smart, og rummede nogen af de rigtige løsninger, så faldt det helt igennem på det praktisk/æstetiske område. På et tidspunkt lancerede en stor jagtforretning herhjemme så en helt ny løsning, i form af et sæt ørepropper i et materiale der mindede om hårdt plastik, og som havde indbygget al elektronikken fra de elektroniske høreværn. Man havde dermed samlet alle de fordele der lå i det elektroniske høreværn, men samtidigt elimineret dets åbenbare ulemper; størrelsen og vægten.

Ideen var for så vidt ellers genial. Man fik lavet en afstøbning af sin øregang i et plastmateriale, og dermed var man sikker på at det nye høreværn sad som støbt på brugeren. Uden at falde ud og så godt som uden at kunne ses. Og man kunne, uden nogen som helst problemer, gå på jagt med en hvilken som helst jagthat på.

Der var faktisk kun eet problem med det nye høreværn; nemlig prisen! Med en udsalgspris på op til 8.000 kr. lå det mærkbart højere end det, de fleste jægere var villige til at investere i at beskytte sin hørelse.

Nu er der imidlertid kommet et helt nyt sæt elektronisk høreværn på markedet i Danmark. Vel at mærke et der har alle de førnævntes fordele, men ingen af deres ulemper. Selv ikke det med prisen. For en forventet salgspris på ca. 3.750 kr., altså under det halve af hvad der ellers ses, er det således nu muligt at få sig et rigtigt elektronisk høreværn af typen MY Sound Ranger der sættes ind i øregangen. Man er således ikke henvist til at undvære hat og briller under jagten. Og skudstøjen dæmpes naturligvis af den indbyggede elektronik. Sættet er endda testet af erfarne jægere, også her i Danmark, som har været begejstrede for det nye produkt.

MY Sound Ranger leveres, som udgangspunkt, med nogen ganske velfungerende skumgummi-propper, der er lige til at sætte uden på selve den plastindstøbte elektroniske del, der igen er lige til at sætte ind i øregangen. Hele herligheden vejer kun 1 gram.

For den sande feinschmecker der foretrækker løsningen med en plastafstøbning af øregangen, for den optimale komfort, er dette naturligvis også muligt. For ca. 1200 kr. kan man få lavet en sådan plastafstøbning af sin øregang direkte hos MY Sound Rangers forhandler DOT Miljø i Randers. Her kan man også få nærmer oplysninger og evt. bese en endnu billigere løsning kaldet DOT Shotkiller, med et impulsfilter. d.v.s jo højre skud jo større dæmpning, som kort beskrevet er en lignende øreprop, der stadig filtrerer de høje og skadelige impulslyde fra,og samtidig tillader tale at passere i et rimeligt omfang, men som til gengæld er uden elektronik. Man kan endda selv få lov at bestemme farven på sit høreværn. På begge produkter ydes der 2 års reklamationsgaranti.

Selv om prisen på de ca. 3.750 kr. måske nok stadig forekommer høj, når man sammenligner den med de 10 kr. et almindeligt sæt ørepropper i skummateriale koster, så er der, som beskrevet ovenfor, også uendeligt mange flere muligheder i det elektroniske høreværn. Og vender man spørgsmålet på hovedet, og i stedet overvejer hvad ens hørelse mon er værd, er det klart at et høreværn faktisk burde være standardudstyr på enhver jagt.

Nærmere oplysninger fås hos: Anne-Dot Hertel

DOT Miljø ApS
Vestergade 32 o.g.
8900 Randers
Tlf. 70206045
http://www.dotmiljoe.dk mail@dotmiljoe.dk
Det lyder som en rigtig god ide. Jeg har selv den irriterende hylelyd du beskriver 24-7-365[xx(]

Det er bedre at forebygge end at helbrede ...

Når jeg skyder på jagt er jeg altid tvunget til at bruge høreværn, ellers går hyletonen helt grassat. Men med almindelige propper hører man kun hyletonen, og så er det ikke sjovt at gå på jagt ...

Problemet med disse små vidundere er blot, at de ikke dækker knoglen bag øret og den transmitterer også en del støj ind til det indre øre.

Med riffel på banen bruger jeg altid både kopper og propper.

Men 3750,- er da en rimelig pris, høreskaden koster kun to øre®[V]

Må 2006 blive endnu et forrygende godt "skudår"

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an2.gif]

Er mere til Guns end roses ... Cum insantientibus fuere necesse est
Takker - så er info bestilt [Smile]

/Jørgen
---