Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Produktion af hø - hvornår sletter man?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2
Hej alvidende forum.

Jeg skal for første gang producere hø selv, og har syv tdr land, hvor der er et virkeligt massivt lag af græs (græs som er sået mhp. Sletning. Det blev gødet i foråret og nu er det i navlehøjde mange steder på marken.

Er der nogle kyndige ud i hø herinde, som kan give mig et praj om, hvornår det er tid at slå græsset til tørring?[^]

Hvor mange dage skal det have til tørring? Sker der noget hvis der kommer en byge? Skal det direkte være hedebølge uden regn i en uge?

Hvor længe kan græsset stå på roden uden at blive værdiløs? Græsset er godt "skredet" nu og er i blomst.

Det skal siges, at det skal være så tørt, at det kan presses i små baller. Det bliver klippet af min antikvariske fingerklipper og vendt af en "edderkop"

Kom glad med indslag - jeg har brug for dem!!! [Big Grin][Big Grin][Big Grin]
Allerførst: jeg er ikke landmand og i øjeblikket har jeg ikke engang en græsplæne omkring mit hus.... [:I]

Når jeg kører ud til min bukkejagt, har jeg bemærket flere steder, hvor man indenfor den sidste uge har slået græs mhp hø. Så mon ikke nu er et godt tidspunkt? Hvor mange dage det skal tørre afhænger vel af vejret og græsmængden? Jeg kan evt spørge min svigerfar, der er landmand.

Husk blot at sætte nogle "rådyrskræmsler" rundt langs kanten af marken dagen inden slåning, så råen kan flytte lammene i løbet af natten. Derudover er det en god ide, at sætte en bevæbnet vagt ved den nyslåede mark. Rævehvalpene kan være slemme til at spise høet... [Big Grin] hvis du bor i Midtjylland, vil jeg gerne hjælpe dig [:p]

Vh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Hej Lars

Jeg fandt lidt info på et hesteforum:

"vi spreder det ud med den JF 320 vi har og vender det så en gang i døgnet indtil det er tørt. hvor lang tid det tager afhænger meget af både hvor meget græs der er i skår'et, temperatur, vind, vindretning.. 25 graders varme og sol, og så en frisk vind fra vest er simpelthen helt perfekt. når høet er tørt, bliver det halet sammen på skår med en gammel siderive, grunden til at vi ikke bare bruger combi-riven er at den ikke river nær så pænt rent som sideriven uden at gå i jorden. Høet presses med en New Holland presser og køres hjem til gården, langes på båndet og stakkes så på loftet og ligger som sagt tørt og godt her hele vinteren.En fejl mange gør er at feje loftet helt rent hver sommer, så mugner det nederst lag baller med garanti. vi har ca 10 cm halm til at ligge hvor hvælvingerne er højest og tilsvarede mere i bunden af dem...."

Alternativt kan du overveje wrap (populært blandt hestefolk) som ikke stiller samme krav til tørringen.

Vh Lars

"Jeg har mange forskellige interesser, men de slutter alle på -jagt"
Hej Lars

Græs til hø høstes når græsset er skredet. du vender det dagen efter og derefter hver dag, når duggen er gået af om morgenen, når græsset er blevet tørt (Mat grøn og gul vissent) er det klart til presning. kommer der lidt vand inden det skal presses, så sker der ikke så meget ved det, kommer der meget vand skal du overveje at lade det Wrappe (Vikle) i plastik, men så er det ikke egnet til heste.

Men hvor i landet bor du, måske der er en formand i nærheden der kan lege konsulent.[Wink]

Mvh

Santo
Hø til heste skal slås Sent på året ellers indeholder det for meget protein, når du har tørret det kan du vælge at presse i små baller, eller wrappe det, husk når du lægger hø i små baller ind i laden, kan du sprede salt mellem hvert lag, for at tage evt. fugt.

/Rolin

[Image: image_zps40cd4b03.jpg]

"But the bravest are surely those who have the clearest vision of what is before them, glory and danger alike, and yet notwithstanding go out to meet it."
Så må jeg jo bare krydse fingre, og sende en venlig tanke til de øverste magter, for nu er det slået......... For ind i h...... et tykt lag der ligger........... Hvis nogen mangler små baller (hø altså) i nærheden af Hobro, så giv besked[Big Grin][Big Grin][Big Grin]
Hej Lars
En god måde at tjekke om høet er klart til presning, er at klemme hård med tommelneglen om strået og så trække 5/10 cm med den anden hånd helst over et "knæ" den lille knop der er flere af langs strået og så må der ikke være det mindste fugt på neglen.
Du skrev at det er slået/skippet med en fingerklipper, det er også fint men der går typisk 1-2 dage længere inden det er klar, som hvis det havde været slået med en skårlægger med crimper, den ødelægger lige vokslaget på græsset så fordampningen kommer hurtigere i gang.
Du skal nok regne med 6 dage +/- fint vejr og det sker ikke noget ved at der kommer en byge, men det noget skidt hvis det bliver holdt vådt, specielt lige før det er klar til presning.

Mvh Bjarne
Hej Bjarne.

Det er slået med skiveskår og crimper, så nu håber jeg bare vejret er med mig....[:0]
Jeg forstår godt landbrugets imageproblemer [Wink]
I gamle dage sov karle og piger til middag i høstakkene.
Nu om dage, ser man kun de sammenpressede baller[Wink]


Hvis en lyddæmper er en våbendel, så må en gummistøvle være en legemesdel
Og her i Himmerland er det mest de små faste baller modsat bigballerne som er noget mere fremtrædende nede mod Rask Mølle kanten[Big Grin][Big Grin][Big Grin]
og rundballer ses ret ofte i USA midtvesten [Wink]

--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Hvis det lykkes dig at bjærge noget godt hø og der er cirkus i byen, kan det måske betale sig at henvende sig til dem.
De betaler ofte nogle SINDSYGE priser for godt hø - leveret.

CP
"Kryogenbehandling af riffelpiber-det virker"
Vær lige rimelig meget OBS på temperaturen på ballerne når de kommer på loftet - eller hvor du nu skal have dem. Hvis der stadig er en smule fugt i det, så kan du risikere at det selvantænder.

God tur på traktoren [8D]
Ja, god ide med cirkus. Det er dog nu der cirkus i Hobro, og det når jeg ikke[Sad!] men lad os nu se om jeg får det bjærget i små baller. Bryder mig ikke om udsigten til den store udgift i forbindelse med wrapning[V]

Jeg er helt med på, at det skal være godt gennemtørt mht selvantændelse[B)]
Jeg vender og vender og det tørrer og tørrer........ Begynder måske at tro lidt på projektet[Smile][Smile]

Min goe gamle mf 265'er får lov at arbejde[8D]
S.... I hede hule h...... Nu var det lige presseklar og skulle vendes midt formiddag og presses i eftermiddag......... Og nu regner det selvfølgelig......

Bliver høet markant ringere af át have været udsat for en byge og derefter tørret igen?

Mvh hødjævlen fra Snæbum
Nej, høet kan godt klare at få lidt regn og tørre igen.

Men den lysegrønne farve bliver lidt blegere.

Det er så svært at lave godt hø i Danmark at det kun bliver perfekt hver tredje gang.

--
(o)(o)
Tin Tin er racist - han siger NEGER
Det er nok derfor at de fleste wrapper deres hø - alm hø er svært at have nerver til at producere ;-)
Nå, det var vist minimalt hvad det fik af vand. Det er allerede ved at være tørt i toppen. Venter til kl. 1130 så vender jeg skidtet og igen kl 1600. Så er der klar til at blive lagt i skår i morgen kl. 11. De lover nemlig rigtig fint vejr de næste par dage[:p][:p]
Så er sidste balle kørt i laden.... Jøsses da... Vi pressede 1370 baller på 2,9 hektar[:0][:0][:0]

Nu er jeg sq også lidt træt i mine arme....

PS: nogen som mangler virkelig god og gennemtør hø?[:o)]
Sider: 1 2