14-01-2006, 10:30 AM
Retningslinjer for
forbunds-ansattes jagt
Dato: 13/01-2006 Der har på det seneste været mange røster fremme i forbindelse med debatten om de ansattes jagtlige aktiviteter, især med fokus på den jagtlige efteruddannelse.
For at skabe den fornødne klarhed på dette område, har Jægerforbundets direktion opstillet nogle retningslinjer for personalepolitik vedrørende jagt, som hovedbestyrelsen vedtog på sit første møde i 2006.
Jægerforbundet har helt naturligt en interesse i, at ansatte har et solidt kendskab til jagt, herunder jagt i udlandet, så medarbejderne har forståelse for de problemstillinger, der forelægges fra medlemsside.
Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal vide alt, men at Jægerforbundet nogenlunde kan dække alle danske jagtformer og de mest almindelige udenlandske.
Personalepolitikken vedrørende jagt er opdelt i følgende fire hovedpunkter:
Privat jagt
Arbejdsjagt
Repræsentationsjagt
Jagtlig efteruddannelse
Ved privat jagt forstås jagt i fritiden uden nogen relation til beskæftigelsen i Jægerforbundet.
Denne aktivitet blander Jægerforbundet sig ikke i, men det forudsættes naturligvis, at medarbejderne overholder såvel skrevne som uskrevne regler inden for jagtlov og jagtetik.
Ved arbejdsjagt forstås jagt, der indgår i Jægerforbundets arrangementer, herunder praktiske jagtkurser, publikumsjagter og lignende. Endvidere henhører invitationsjagter fra Jægerforbundets samarbejdspartnere under arbejdsjagter. For sidstnævnte gælder, at medarbejderen indhenter afdelingslederens accept, uanset om det sker inden eller uden for arbejdstiden. Invitationer, der er åbne i den forstand, at der ikke i invitationen er sat navn på, forvaltes af afdelingslederen og i tvivlstilfælde af direktøren, der således kan træffe afgørelse om invitationen skal imødekommes, og hvem der skal deltage. Afdelingslederne fører løbende protokol over invitationsjagter, herunder hvem, der har inviteret, hvor jagten har foregået, jagtens karakter og hvem der har deltaget.
Jægerforbundet afholder som udgangspunkt en årlig repræsentationsjagt, der forvaltes af hovedbestyrelsen. Hvis en afdeling mener, at der er behov for yderligere repræsentationsjagt sendes ansøgning herom via det relevante udvalg til økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse i hovedbestyrelsen.
Ved jagtlig efteruddannelse forstås opkvalifikation af jagtlig viden eller færdigheder hos den enkelte medarbejder. Indstilling til jagtlig efteruddannelse foretages af afdelingslederen til direktøren. Der budgetteres i 2006 med et samlet beløb på 50.000 kr.
Direktøren skal lægge afgørende vægt på relevansen af efteruddannelsen for Jægerforbundet.
Den jagtlige efteruddannelse er jagtrelateret efteruddannelse såsom jagttegnskurser, kursus i trofæopmåling og lignende.
Efteruddannelsen vil ikke have karakter af almindelig jagt.
Herudover er der naturligvis efteruddannelse inden for sædvanlige områder såsom edb, kommunikation, regnskab m.m.
-STM
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
forbunds-ansattes jagt
Dato: 13/01-2006 Der har på det seneste været mange røster fremme i forbindelse med debatten om de ansattes jagtlige aktiviteter, især med fokus på den jagtlige efteruddannelse.
For at skabe den fornødne klarhed på dette område, har Jægerforbundets direktion opstillet nogle retningslinjer for personalepolitik vedrørende jagt, som hovedbestyrelsen vedtog på sit første møde i 2006.
Jægerforbundet har helt naturligt en interesse i, at ansatte har et solidt kendskab til jagt, herunder jagt i udlandet, så medarbejderne har forståelse for de problemstillinger, der forelægges fra medlemsside.
Det betyder ikke, at alle medarbejdere skal vide alt, men at Jægerforbundet nogenlunde kan dække alle danske jagtformer og de mest almindelige udenlandske.
Personalepolitikken vedrørende jagt er opdelt i følgende fire hovedpunkter:
Privat jagt
Arbejdsjagt
Repræsentationsjagt
Jagtlig efteruddannelse
Ved privat jagt forstås jagt i fritiden uden nogen relation til beskæftigelsen i Jægerforbundet.
Denne aktivitet blander Jægerforbundet sig ikke i, men det forudsættes naturligvis, at medarbejderne overholder såvel skrevne som uskrevne regler inden for jagtlov og jagtetik.
Ved arbejdsjagt forstås jagt, der indgår i Jægerforbundets arrangementer, herunder praktiske jagtkurser, publikumsjagter og lignende. Endvidere henhører invitationsjagter fra Jægerforbundets samarbejdspartnere under arbejdsjagter. For sidstnævnte gælder, at medarbejderen indhenter afdelingslederens accept, uanset om det sker inden eller uden for arbejdstiden. Invitationer, der er åbne i den forstand, at der ikke i invitationen er sat navn på, forvaltes af afdelingslederen og i tvivlstilfælde af direktøren, der således kan træffe afgørelse om invitationen skal imødekommes, og hvem der skal deltage. Afdelingslederne fører løbende protokol over invitationsjagter, herunder hvem, der har inviteret, hvor jagten har foregået, jagtens karakter og hvem der har deltaget.
Jægerforbundet afholder som udgangspunkt en årlig repræsentationsjagt, der forvaltes af hovedbestyrelsen. Hvis en afdeling mener, at der er behov for yderligere repræsentationsjagt sendes ansøgning herom via det relevante udvalg til økonomiudvalget med henblik på endelig godkendelse i hovedbestyrelsen.
Ved jagtlig efteruddannelse forstås opkvalifikation af jagtlig viden eller færdigheder hos den enkelte medarbejder. Indstilling til jagtlig efteruddannelse foretages af afdelingslederen til direktøren. Der budgetteres i 2006 med et samlet beløb på 50.000 kr.
Direktøren skal lægge afgørende vægt på relevansen af efteruddannelsen for Jægerforbundet.
Den jagtlige efteruddannelse er jagtrelateret efteruddannelse såsom jagttegnskurser, kursus i trofæopmåling og lignende.
Efteruddannelsen vil ikke have karakter af almindelig jagt.
Herudover er der naturligvis efteruddannelse inden for sædvanlige områder såsom edb, kommunikation, regnskab m.m.
-STM
Mvh
Kim
Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.