Klokker
14-08-2014, 03:55 PM
En lille historie fra det rigtige liv.
For herrens mange år siden da ål stadig var et almindeligt syn langs de Danske kyster og der ikke var restriktioner på fangst af disse fisk, havde den lokale læge sat ruser og fået en god stor portion røgeål i hyttefadet. Da ålene var slagtet på behørig vis ved afslimning i 3 dobbelt salmiakspiritus, blev de renset saltet og tørret og så skulle røgeovnen fyres op. Til den gode læges fortrydelse, opdagede han nu at hans lager af brænde var forsvundet, så nu var gode råd dyre. Lægen fandt motorsaven og besluttede sig for at ofre hegnet som alligevel stod for en snarlig udskiftning, da granstolper jo ikke holder evigt. Således blev disse stolper meget hurtigt reduceret til både smuld og passende stykker brænde, alt imens ålene tørrede fint i flueskabet. Der blev fyret i den gamle røgeovn efter alle kunstens regler og den gode læge, hængte nu de lækre store ål i ovnen og blussede dem først til de åbnede sig og der efter kvalte han ilden med savsmuldet fra opskæringen. Røgen blev tyk og tæt og en liflig juleagtig dufte spredte sig snart i sommerhusområdet. Et par af naboerne kom forbi til en røgepilsner og snart gik snakken lystigt og øllet forsvandt hurtigt i de tørstige halse. Efter små 5 timer og en hel del øl, var det nu tiden at få ålene ud af ovnen. De var flottere end nogen sinde før og alle stod nu med mundvandet løbende og var klar til at smage på herlighederne.
Skuffelsen var ikke til at skjule. Alle som en, så mildt sagt noget forkerte ud i ansigtet og med en sprutten og spytten, blev de lækre ålefileter forkastet. Hvad var der dog gået galt? Den gode læge, havde da før lavet røgede ål og opskriften var fulgt som sædvanlig, så der måtte jo være noget galt med ålene mente lægen. Den lokale tømmermester kiggede sig rundt i haven og opdagede at det lave stolpehegn var væk og spurgte nu lægen om hvad der var sket med hegnet. Lægen fortalte nu hvad han havde gjort og straks gik der et lys op for flere af gæsterne. Grantræ er så absolut ikke anvendeligt til røgning. Det er der faktisk ikke nogen former for nåletræ der er, så der var forklaringen på den afskyelige smag af harpiks og terpentin der hang ved ålene. Skuffede sad gæsterne nu og hang med mulen, alt imens de kiggede ud over havet og skyllede den grimme smag væk med endnu en kold øl.
Imens de sidder der og kigger, opdager de at Tyskeren henne fra nummer 5, var på vej ned over stranden med sin gule gummibåd, tæt fulgt af hans svært overvægtige kone og deres irriterende søn. Gummibåden blev smidt i vandet og pappi roede nu sammen med sønnike en 30-40 meter ud, hvor efter de smed en bøje i vandet og begyndte at sætte en åleline på langs med stranden. En djævelsk plan ramte den gode læge som nu fnisende indviede de andre i hvad han havde i sinde.
Næste morgen mødtes han med en af de medsammensvorne før fanden fik sko på og sammen roede de nu ud for at inspicere tyskerens åleline. Som forventet, var der ingen fisk på linen, men det blev der hurtigt lavet om på, for den gode læge havde nemlig medbragt de mislykkede ål og de blev nu omhyggeligt sat på krogene, hvorefter linen stille og roligt blev lagt på plads igen. Nu sejlede de så ind og satte sig på terrassen og ventede spændt på efterspillet sammen med de øvrige medsammensvorne som nu var ved at dukke op. De skulle ikke vente længe, så dukkede Tyskeren og knægten op og gik målbevidst ned over stranden med deres lille gule gummibåd.
Knægten sad forrest og pappi roede nu ud mod den lille bøje. Og så begyndte drengen at hive linen ind. Pludselig råber drengen med høj glædesrus i stemmen Pappi pappi. Hier ist einer aal, und noch ein und noch ein und die sind sogar geröcherte.
Så brød jublen du på terrassen og historien om de mislykkede ål, havde alligevel for nogen, en lidt positiv udgang.
Det var dengang der var ål til.
Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg
For herrens mange år siden da ål stadig var et almindeligt syn langs de Danske kyster og der ikke var restriktioner på fangst af disse fisk, havde den lokale læge sat ruser og fået en god stor portion røgeål i hyttefadet. Da ålene var slagtet på behørig vis ved afslimning i 3 dobbelt salmiakspiritus, blev de renset saltet og tørret og så skulle røgeovnen fyres op. Til den gode læges fortrydelse, opdagede han nu at hans lager af brænde var forsvundet, så nu var gode råd dyre. Lægen fandt motorsaven og besluttede sig for at ofre hegnet som alligevel stod for en snarlig udskiftning, da granstolper jo ikke holder evigt. Således blev disse stolper meget hurtigt reduceret til både smuld og passende stykker brænde, alt imens ålene tørrede fint i flueskabet. Der blev fyret i den gamle røgeovn efter alle kunstens regler og den gode læge, hængte nu de lækre store ål i ovnen og blussede dem først til de åbnede sig og der efter kvalte han ilden med savsmuldet fra opskæringen. Røgen blev tyk og tæt og en liflig juleagtig dufte spredte sig snart i sommerhusområdet. Et par af naboerne kom forbi til en røgepilsner og snart gik snakken lystigt og øllet forsvandt hurtigt i de tørstige halse. Efter små 5 timer og en hel del øl, var det nu tiden at få ålene ud af ovnen. De var flottere end nogen sinde før og alle stod nu med mundvandet løbende og var klar til at smage på herlighederne.
Skuffelsen var ikke til at skjule. Alle som en, så mildt sagt noget forkerte ud i ansigtet og med en sprutten og spytten, blev de lækre ålefileter forkastet. Hvad var der dog gået galt? Den gode læge, havde da før lavet røgede ål og opskriften var fulgt som sædvanlig, så der måtte jo være noget galt med ålene mente lægen. Den lokale tømmermester kiggede sig rundt i haven og opdagede at det lave stolpehegn var væk og spurgte nu lægen om hvad der var sket med hegnet. Lægen fortalte nu hvad han havde gjort og straks gik der et lys op for flere af gæsterne. Grantræ er så absolut ikke anvendeligt til røgning. Det er der faktisk ikke nogen former for nåletræ der er, så der var forklaringen på den afskyelige smag af harpiks og terpentin der hang ved ålene. Skuffede sad gæsterne nu og hang med mulen, alt imens de kiggede ud over havet og skyllede den grimme smag væk med endnu en kold øl.
Imens de sidder der og kigger, opdager de at Tyskeren henne fra nummer 5, var på vej ned over stranden med sin gule gummibåd, tæt fulgt af hans svært overvægtige kone og deres irriterende søn. Gummibåden blev smidt i vandet og pappi roede nu sammen med sønnike en 30-40 meter ud, hvor efter de smed en bøje i vandet og begyndte at sætte en åleline på langs med stranden. En djævelsk plan ramte den gode læge som nu fnisende indviede de andre i hvad han havde i sinde.
Næste morgen mødtes han med en af de medsammensvorne før fanden fik sko på og sammen roede de nu ud for at inspicere tyskerens åleline. Som forventet, var der ingen fisk på linen, men det blev der hurtigt lavet om på, for den gode læge havde nemlig medbragt de mislykkede ål og de blev nu omhyggeligt sat på krogene, hvorefter linen stille og roligt blev lagt på plads igen. Nu sejlede de så ind og satte sig på terrassen og ventede spændt på efterspillet sammen med de øvrige medsammensvorne som nu var ved at dukke op. De skulle ikke vente længe, så dukkede Tyskeren og knægten op og gik målbevidst ned over stranden med deres lille gule gummibåd.
Knægten sad forrest og pappi roede nu ud mod den lille bøje. Og så begyndte drengen at hive linen ind. Pludselig råber drengen med høj glædesrus i stemmen Pappi pappi. Hier ist einer aal, und noch ein und noch ein und die sind sogar geröcherte.
Så brød jublen du på terrassen og historien om de mislykkede ål, havde alligevel for nogen, en lidt positiv udgang.
Det var dengang der var ål til.
Alt kød under 400 gram betegnes som pålæg
][![[Image: image_zps40cd4b03.jpg]](http://i546.photobucket.com/albums/hh434/rolin_album/image_zps40cd4b03.jpg)