Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Skyder kronvildt som aldrig før
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Jægerne har aldrig nedlagt så mange krondyr som i den seneste jagtsæson (2004/2005) – og det er formentlig et udtryk for, at bestanden fortsat vokser, vurderer Skov- og Naturstyrelsen.

Tallene fremgår af den seneste statistik for vildtudbytte, som Danmarks Miljøundersøgelser offentliggører i dag. Ifølge statistikken skød jægerne 3.500 stykker kronvildt i sæsonen 2002/2003, mens tallet for 2004/2005 var 4.300 dyr – en stigning på knap 23 procent på blot to år. Skovrider Ulrik Lorenzen fra Skov- og Naturstyrelsen glæder sig over, at kronvildtet tilsyneladende er i fremmarch. Han advarer dog mod at overfortolke tallene.

"Man skal altid tage jagt-statistikkerne med et gran salt. De nye tal tyder imidlertid på, at antallet af krondyr fortsat vokser. Og det passer også med de meldinger, vi løbende får – bl.a. fra jægerne. Så der er grundlag for at være optimistisk".

Ulrik Lorenzen peger på, at der kan være flere årsager til, at bestanden sandsynligvis fortsat udvikler sig i en positiv retning.

"I mange år har vi på flere af statens arealer forsøgt at give kronvildtet den fornødne fred og ro. F.eks. har vi holdt igen med hensyn til jagt. På Oxbøl Statsskovdistrikt, hvor vi har landets største bestand af krondyr, sørger vi også for at pleje lyngen, som er et dyrenes foretrukne fødeemner. Desuden forsøger vi at henlægge orienteringsløb, militærøvelser og lignende til tidspunkter og steder, hvor aktiviteterne generer krondyrene mindst mulig. Det spiller helt sikkert også ind, at skovejere og landmænd i stigende grad accepterer kronvildt på deres jorder".

Ulrik Lorenzen minder dog om, at bestanden er uhensigtsmæssig sammensat med hensyn til køn og alder. Mængden af hjorte (hanner) er for lav, og at der er få for gamle hjorte. Det har jægerne mulighed for at rette op på.

"Derfor vil jeg gerne minde om de jagtetiske regler. Man skal f.eks. ikke kun nedlægge hanner. Og så bør man for øvrigt ikke nedlægge flere krondyr, end jagtarealerne kan bære. Bestandene skal forvaltes på en bæredygtig måde".

Det nøjagtige tal for antallet af krondyr i Danmark kendes ikke, men DMU har tidligere anslået, at der er op mod 12.000 (midsommerbestand).

.....når bare man har nok penge og krudt.....så går det ikke aldrig helt galt :-)

Favourite Quote: Vi løser ikke vore problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.....(Albert Einstein)