Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Forskæfte/alternativ montering
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Nu prøver vi lige uden tegninger [8)] - hvis det går helt galt må jeg prøve at få sådan én uploaded.
Jeg har en Savage 99F, der skal ompibes. I den forbindelse skal der gøres noget ved ophænget af forskæftet. Det er i originalversionen fæstnet med en skrue i en klods loddet på piben ca. 20 cm fra låsestolen og skal i princippet også stikke 3mm ind i en åbning forrest på låsestolen. Derudover klemmer skæftet om piben hele vejen. I min version har en klaphat så flyttet skæftet 3mm frem så det hænger i den ene skrue. Det duer selvfølgelig ikke i denne oplyste tidsalder, hvor piber skal svæve frit.

Min tanke er følgende, og det er her jeg vil bede om bidrag: Man lader "kammerenden" af piben have fuld diameter nogle centimeter ekstra ud fra låsestolen. På denne del af piben fastgør man en stålprofil på undersiden parallelt med pibens center-akse. Derved vil stålprofilen følger kammerendens diameter hvor den ikke er drejet ned og den vil dermed "slippe piben" der hvor pibens profil begynder at snævres ind. Forskæftet fastgøres herefter i stålprofilen, således at piben bliver fritliggende fra det punkt hvor stålprofilen slipper den. Svarer lidt til at man en gang imellem bedder den tilsvarende del af piben.

Er det helt tosset - er det bedre end bare at klampe forskæfte og pibe sammen eller er det tankespind?

Og kan man få en bøssemager med på ideen[:p]

Edit som svar på Unknown's bidrag: Kaliberen bliver enten .308 eller .358 win og formålet med vidunderet er drivjagt og anstand efter gris og elg i Sverige. Så "indenfor snusdåsen" på 80 meter er minimum, noget som den bestemt ikke kan nu. Men jeg kan ikke lide snus, så den må gerne være indenfor 3-4 centimeter og konsistent i placering af første skud.

9,3*57
Det korte svar er nok ja. Der skal nok mere info til, feks hvilken kaliber ender den i? Hvad skal den bruges til? Hvad forlanger du af præcision?
Hvis du har noget stål rundt op løben med en tunge ud forneden så kan du, eller en anden jo i princippet klemme den op imod løbet ved at klemme om træ og løb på en gang, når du slækker trykket så vil metallet arbejde tilbage til udgangspunktet. Når det arbejder så vil træet ramme låsen og blive bearbejdet. mine fem ører.
Hej Niels .

Du skal ikke være så bange for den originale montagemåde af forskæftet !, det bliver aldrig et skarpskyttegevær når forskæftet er monteret på løbet , men vil uden problemer holde tre skud på 30mm .

Laver du en god tyk fuld bedding(det vil forhindre træet i at arbejde) af skæfteskruen og løbet bagud til kassen (der skal være en minimal lille fuge mellem afslutning af forskæftet og kassen , så det kan arbejde lidt !)og fremad lader du der være luft om piben ,så vil det fungerer udmærket .

Hilsen A-bolt