Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Vildsvin i England
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Vildsvinedebat på engelsk

Det britiske landbrugsministerium, Defra, har netop afsluttet en høringsrunde om, hvad der skal ske med den spirende vildsvinebestand på De britiske Øer.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at der er debat om, hvorvidt der skal være plads til vildsvin i naturen eller ej.

Også briterne har arten på dagsordenen, efter at udslip fra farme gennem de seneste ti år har dannet basis for større, levedygtige bestande flere steder i grevskaberne Dorset, Kent, East Sussex og Herefordshire.

Blandt andet skal høringen afdække hvilke områder, vildsvinenes tilstedeværelse vil kunne påvirke i positiv og negativ retning.

Defra nævner selv elementer som sygdomsrisiko, vildtskader, effekten på kødeksporten, dyrevelfærd, naturbeskyttelse, biodiversitet, jagtlige interesser samt personsikkerhed.

I oplægget til høringen om den fremtidige vildsvinepolitik har Defra beskrevet en række muligheder, der spænder fra at lade stå til og se, hvad der sker, til at iværksætte en egentlig udryddelseskampagne mod arten.

- De nye ynglebestande er små. I alt er der vel omkring 500 dyr. Men de har vundet godt fodfæste, og vi forventer en fortsat tilvækst. Dette vil have indvirkning på landbrug, skovbrug, det øvrige dyreliv samt på økonomien i de berørte landområder i det hele taget, lyder det fra Jim Knight, der er minister for biodiversitet, og som har sat høringen i værk.

De mange svar, der er kommet ind ved høringen, vil være med til at afgøre hvilken skæbne, vildsvinet får i Storbritannien.
HK

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.