26-02-2006, 11:41 AM
v/ Dick Chimney
Findes der noget skønnere end at tage af sted en tidlig morgen med sit gevær, opleve naturen på nærmeste hold og skyde sin bedste ven?
Næh, jagt er i sandhed et herligt tidsfordriv.
Mange har på det seneste spurgt mig, hvordan det lader sig gøre at få ram på en advokat. Og det skal jeg sige jer: Alt, hvad I behøver, er at knitre med nogle dollarsedler, så vil de fleste advokater pr. refleks vende sig imod lyden. Og så gælder det om at være hurtig på aftrækkeren.
Der findes ikke nogen større glæde for os jægere end at nedlægge et bytte. Og det er uanset, hvilket bytte der er tale om. Jeg husker, hvordan det på min allerførste jagt lykkedes mig at få ram på min nabos jagthund. Jeg var naturligvis stolt som en pave. Ikke til at skyde igennem. Siden har jeg samlet adskillige trofæer, lige fra egern til charolais-kvæg, og jeg har såmænd også en gang skudt en ældre Chevrolet i smadder. Det var dog temmelig besværligt at få den op at hænge over kaminen, må jeg indrømme, så nu prøver jeg så vidt muligt at undgå at ramme biler, selv om det kan være svært.
»Hvilke våben bør man egentlig vælge?«, spørger mange jægere sig selv.
Svaret er naturligvis: automatvåben med så mange skud i som overhovedet muligt. De kan være svære at holde, men det betyder ikke så meget. Bare man rammer noget.
Det sociale er en vigtig del af enhver jagt.
Men hvordan finder man en god jagtkammerat?
Den bedste metode er efter min mening at deltage i forskellige jagtselskaber, hvor man stille og roligt kan skyde sig ind på hinanden og finde en jæger, man har noget til fælles med. Det kan for eksempel være dårlig hørelse, dårligt syn eller latterlig påklædning.
Desværre må jeg sige, at det på det allerseneste har været svært for mig at finde nye jagtkammerater. Ikke engang Boy George W. Bush har jeg kunnet lokke med. Til gengæld har han lovet mig at få jagten i Basra og omegn kvit og frit, så snart der ikke er amerikanere i området.
Det var alt for denne gang. God jagt!
Sic bisquitus disintegratum
Findes der noget skønnere end at tage af sted en tidlig morgen med sit gevær, opleve naturen på nærmeste hold og skyde sin bedste ven?
Næh, jagt er i sandhed et herligt tidsfordriv.
Mange har på det seneste spurgt mig, hvordan det lader sig gøre at få ram på en advokat. Og det skal jeg sige jer: Alt, hvad I behøver, er at knitre med nogle dollarsedler, så vil de fleste advokater pr. refleks vende sig imod lyden. Og så gælder det om at være hurtig på aftrækkeren.
Der findes ikke nogen større glæde for os jægere end at nedlægge et bytte. Og det er uanset, hvilket bytte der er tale om. Jeg husker, hvordan det på min allerførste jagt lykkedes mig at få ram på min nabos jagthund. Jeg var naturligvis stolt som en pave. Ikke til at skyde igennem. Siden har jeg samlet adskillige trofæer, lige fra egern til charolais-kvæg, og jeg har såmænd også en gang skudt en ældre Chevrolet i smadder. Det var dog temmelig besværligt at få den op at hænge over kaminen, må jeg indrømme, så nu prøver jeg så vidt muligt at undgå at ramme biler, selv om det kan være svært.
»Hvilke våben bør man egentlig vælge?«, spørger mange jægere sig selv.
Svaret er naturligvis: automatvåben med så mange skud i som overhovedet muligt. De kan være svære at holde, men det betyder ikke så meget. Bare man rammer noget.
Det sociale er en vigtig del af enhver jagt.
Men hvordan finder man en god jagtkammerat?
Den bedste metode er efter min mening at deltage i forskellige jagtselskaber, hvor man stille og roligt kan skyde sig ind på hinanden og finde en jæger, man har noget til fælles med. Det kan for eksempel være dårlig hørelse, dårligt syn eller latterlig påklædning.
Desværre må jeg sige, at det på det allerseneste har været svært for mig at finde nye jagtkammerater. Ikke engang Boy George W. Bush har jeg kunnet lokke med. Til gengæld har han lovet mig at få jagten i Basra og omegn kvit og frit, så snart der ikke er amerikanere i området.
Det var alt for denne gang. God jagt!
Sic bisquitus disintegratum
][![[Image: Afslret.jpg]](http://www.danasoft.com/sig/Afslret.jpg)