Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Carl Gustav ??
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej

Nu er jagttegnet kommet i hus, og det næste projekt går så på at finde en passende riffel.

Jeg har besluttet mig for at købe en brugt riffel, som jeg så vil bruge indtil jeg har dannet mig mine egne meninger om bedste fabrikat, kalliber mv. derefter kan der så indkøbes en ny riffel.

Jeg har set en del annoncer om brugte Carl Gustav til rimelige beløb, men der er tilsyneladende flere modeller.
Er der en venlig sjæl der kan forklare mig forskellene på model 96, 98 og 1900.
Er alle CG rifler ombyggede militær modeller eller har de også lavet modeller specifikt til jagt.

Der bliver også ofte skrevet om modificeret sikring og aftræk. Hvad bliver det lavet om fra og til.

Er der evt. steder på nettet hvor man kan se billeder af CG modeller og de ændringer der bliver foretaget, vil jeg meget gerne have links.

En frygteligt masse spørgsmål som jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med.

Mvh
Lars
http://www.riffeljagt.com/forum/code/topic.asp?TOPIC_ID=2834

Mvh
Kim

Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig.
Af rifler mrk Carl gustaf kan som hovedpunkter nævnes
Carl Gustaf 2000: fabriksny svensk produceret riffel fra ca 1990-2000, nypris ca 10000
Carl Gustaf 4000: Sauer 200 lås, med svensk skæfte og pibe.1987-1993 nypris ca 8000
Carl gustaf 3000: Sauer 80 lås med svensk skæfte og pibe. 1980-1993, nypris ca 6000-9000
Carl gustaf 1900: identisk med husquarna 1900, bortset fra skæfteformen.komplet Svensk produceret. ca 1965-1975

Ombyggede Carl Gustaf m96:Ombygget militærriffel. der findes et hav af varianter ombygget i vidt forskellig kvalitet, fra modeller hvor eneste ændring var montering af kikkert, og nødtørftig bøjning af lukkegreb, til modeller hvor der var både monteret et godt valnøddeskæfte med gummibagkappe, nyt aftræk med sidesikring, regulært omsmedet lukkegreb, kortet slaglængde med omændret sluhoved, afdrejet pibe hvor alle dele var reelt polerede og nybrunerede.

jbn