19-05-2006, 02:19 AM
Hvorfor i alverden navngive en riffel?
Det kan der vel være flere gode eller dårlige grunde til, men her er mine.
Udgangspunktet var ganske enkelt, at ingen gad købe den Leupold sigtekikert jeg havde til salg her på forummet. Da ingen med respekt for sig selv, heller ikke jeg, kan have en sigtekikkert til overs, blev jeg altså nødsaget til at indkøbe en riffel til at montere den på.
Valget faldt på en Winchester M 70 (pre 64) Stainless med kort lås, altså i det uendelig kedelige kaliber 308 W. og så med PLASTISKÆFTE. De er jo holdt med at lave dem i USA, så det var sidste udkald.
Prisen var selvfølgelig forhandlet ned i et niveau, hvor der var plads til ganske lidt trimning, hvilket blev overladt til N. P. I Vildbjerg. Skæftet blev kortet det det kunne. Pibemundingen blev kronet om. Systemet blev beddet og låseganget blev trimmet ganske lidt. Derudover blev selvfølgelig aftrækket justeret.
Låsestolen blev forsynet med et par Weaver baser i stål, og et par gamle Weaver montager i lav model blevet gravet frem af gemmerne.
Alt i alt en amerikansk riffel i alle detaljer.
Jeg kunne egentlig også godt have givet den navnet ”Poulsen”, men det er der ikke rigtig klang i, så derfor blev det altså ”Villi”. Knapt 3,7 kg og 106 cm lang. Det vil sige den kunne egentlig også godt være døbt Villy, men da det jo er en lille let og kort sag, blev det altså lille Villy.
Navnet fremkom ganske spontant kort efter en jagtfeltskydning i Karup, hvor Villi havde klaret sig forbløffende godt i kampen mod de ortopædisk rifler med stjernekikkerter monteret ovenpå.
På den sidste standplads var jeg lidt usikker på den længste afstand. Ikke afstanden men derimod vinden. På skydestandpladsen føltes det som direkte modvind, men et stykke ude til højre kunne tre store vindmøller ses, og de indikerede at der burde være en skrå vind fra højre, hvilken jeg besluttede at korrigere mit sigte for.
Det skulle jeg imidlertid ikke have gjort. De fire skud sad nydeligt sammen, men desværre var et af dem uden for træffeområdet.
Nå skidt med det. Skiven var alligevel så langt ude, at det for mig var jagligt irrelevant.
Da jeg var nu var færdig med min skydning var der blot at vente på resultatet, og mens jeg stod der kom Villy, altså store Villy, og vi snakkede lidt om skydningen og om hvordan det var gået, og jeg blev klar over at jeg for en gangs skyld havde skudt flere points en han kunne nå, selv om hans riffel vejer mere end dobbelt så meget som Villi, og er forsynet med en sigtekikert der forstørre mere end dobbelt så meget som min Leupolle.
Da for der en [}
] i mig. Der var måske et eller andet der skulle gengældes, og derfor nævnte jeg for Villy, at netop den sidste bane kunne være problematisk. Jeg fortalte om vindmøller og vinden ret i ansigtet, og jeg nævnte vist nok også at jeg havde taget fejl af vinden.
Da Villy var færdig med banen kom han grinende og sagde: ”Du skal da vist have et par lussinger.”, hvortil jeg replicerede. ”Kan jeg nå at tage brillerne af.” Dette var selvfølgelig ment i al godmodighed, og grinende fortalte han, at han klikket for sidevind, og at han havde fire nydelige træffere, lige uden for træffeområdet. I øvrigt havde han talt så godt for sin sag, at han havde overbevist de andre fem på holdet om, at de selvfølgelig også skulle holde for vinden, så det blev lidt småt med points for dem alle. ( I parentes vil jeg lige indskyde, at et par af dem på det hold, normalt skyder langt bedre en jeg).
På denne snedige måde kom min lille riffel altså til at hedde Villi.
Det kan der vel være flere gode eller dårlige grunde til, men her er mine.
Udgangspunktet var ganske enkelt, at ingen gad købe den Leupold sigtekikert jeg havde til salg her på forummet. Da ingen med respekt for sig selv, heller ikke jeg, kan have en sigtekikkert til overs, blev jeg altså nødsaget til at indkøbe en riffel til at montere den på.
Valget faldt på en Winchester M 70 (pre 64) Stainless med kort lås, altså i det uendelig kedelige kaliber 308 W. og så med PLASTISKÆFTE. De er jo holdt med at lave dem i USA, så det var sidste udkald.
Prisen var selvfølgelig forhandlet ned i et niveau, hvor der var plads til ganske lidt trimning, hvilket blev overladt til N. P. I Vildbjerg. Skæftet blev kortet det det kunne. Pibemundingen blev kronet om. Systemet blev beddet og låseganget blev trimmet ganske lidt. Derudover blev selvfølgelig aftrækket justeret.
Låsestolen blev forsynet med et par Weaver baser i stål, og et par gamle Weaver montager i lav model blevet gravet frem af gemmerne.
Alt i alt en amerikansk riffel i alle detaljer.
Jeg kunne egentlig også godt have givet den navnet ”Poulsen”, men det er der ikke rigtig klang i, så derfor blev det altså ”Villi”. Knapt 3,7 kg og 106 cm lang. Det vil sige den kunne egentlig også godt være døbt Villy, men da det jo er en lille let og kort sag, blev det altså lille Villy.
Navnet fremkom ganske spontant kort efter en jagtfeltskydning i Karup, hvor Villi havde klaret sig forbløffende godt i kampen mod de ortopædisk rifler med stjernekikkerter monteret ovenpå.
På den sidste standplads var jeg lidt usikker på den længste afstand. Ikke afstanden men derimod vinden. På skydestandpladsen føltes det som direkte modvind, men et stykke ude til højre kunne tre store vindmøller ses, og de indikerede at der burde være en skrå vind fra højre, hvilken jeg besluttede at korrigere mit sigte for.
Det skulle jeg imidlertid ikke have gjort. De fire skud sad nydeligt sammen, men desværre var et af dem uden for træffeområdet.
Nå skidt med det. Skiven var alligevel så langt ude, at det for mig var jagligt irrelevant.
Da jeg var nu var færdig med min skydning var der blot at vente på resultatet, og mens jeg stod der kom Villy, altså store Villy, og vi snakkede lidt om skydningen og om hvordan det var gået, og jeg blev klar over at jeg for en gangs skyld havde skudt flere points en han kunne nå, selv om hans riffel vejer mere end dobbelt så meget som Villi, og er forsynet med en sigtekikert der forstørre mere end dobbelt så meget som min Leupolle.
Da for der en [}
] i mig. Der var måske et eller andet der skulle gengældes, og derfor nævnte jeg for Villy, at netop den sidste bane kunne være problematisk. Jeg fortalte om vindmøller og vinden ret i ansigtet, og jeg nævnte vist nok også at jeg havde taget fejl af vinden.Da Villy var færdig med banen kom han grinende og sagde: ”Du skal da vist have et par lussinger.”, hvortil jeg replicerede. ”Kan jeg nå at tage brillerne af.” Dette var selvfølgelig ment i al godmodighed, og grinende fortalte han, at han klikket for sidevind, og at han havde fire nydelige træffere, lige uden for træffeområdet. I øvrigt havde han talt så godt for sin sag, at han havde overbevist de andre fem på holdet om, at de selvfølgelig også skulle holde for vinden, så det blev lidt småt med points for dem alle. ( I parentes vil jeg lige indskyde, at et par af dem på det hold, normalt skyder langt bedre en jeg).
På denne snedige måde kom min lille riffel altså til at hedde Villi.
![[Image: gandalf2.jpg]](http://www.riffeljagt.com/images/gandalf2.jpg)
[/center]