Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: jagtrejse til Grønland
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej alle sammen. Jeg har gennem længere tid fulgt med her på forummet da jeg mener det nok er det mest seriøse af slagsen jeg har set, og derfor mente jeg det var tiden også at blive bruger her.

Kan forstå at mange her har utrolige erfaringer både med den som den anden form for jagt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge de ærede medlemmer om der er nogen der har erfaring med at tage på jagtrejse til Grønland. Det står for mig som noget af det mest fantastiske man må kunne komme på - eller er jeg helt galt på den.
Hej Ellgaard

Jeg har boet en del år på Grønland og gået meget på jagt i perioden 1987-1994 og så var jeg lige et smut der oppe sidste år og besøge nogle venner....

Grønland er de store arealer og den uberørte natur. Så det kræve lidt kondi at være på jagt deroppe medmindre at det er jagt fra båd.

Skriv lidt mere om hvad du har i tankerne - småvildt, rensdyr, sæler, moskus. Så kan vi måske hjælpe lidt...

Mvh.

Jørgen
Hej Jsc

Ja det er det der facinerer mig, den uberørte natur og de store vider. Men jeg ved også at det slet ikke er som at gå på jagt her nede i Danmark. Det har været en drøm igennem mange år at prøve at opleve dette fantastiske land og dets storladne natur. Har altid været betaget af fortællinger og beretninger om det. Jeg kan forstå fra andre sider på nettet at der er kvoter på både rensdyr og moskus nu så det er nok slet ikke så nemt mere. Og ligeledes har jeg ladet mig fortælle at man ikke bare må begive sig ud i vildmarken alene.
Ved ikke om det er rigtigt.

Har du nogle erfaringer vil jeg meget gerne høre om dem.
Hej Igen

Der er p.t. mange rensdyr og Moskusokser på Grl. så derfor var kvoterne givet helt fri i 2005 for de lokale i mange områder. Rensdyrbestanden forventes at kolapse i Nuuk området (måske også andre områder). Pga. bestanden er for stor og derfor overgræsses deres fødeemner (som har en væksttid på 10-20 år). Moskus er mere alsidig på kostgen og her er bestanden i god gænge og omkring det forventede maksniveau.

Det var lidt af en omvej - Du kan ikke som udlænding gå på jagt alene efter rensdyr og Moskus - Det kræver, at du er i følge med en outfitter. Der findes flere som tilbyder jagtrejser til Grønland. (Du kan sagtens tage på vandretur/fisketur m.m uden at skulle bruge lokale guider - Så naturen er fri!)

Noget helt andet er, at det vil være ret besværligt/dyrt at stå for hele logistikken omkring en vellykket jagtrejser, hvis man ikke har lokalkendskab på Grl. Det vil klart være min anbefaling, at bruge en professionel arrangør til dette.

Jeg har en kammerat der tumler lidt med at starte jagtrejser til Grønland og han arbejde med et lidt andet koncept en de klassiske jagtarrangører. Det vil blive noget med at man som deltager er mere med i "det hele" og så vil det foregå i samarbejde med lokale outfittere. Jeg ved ikke om det kommer i luften fra efteråret af, hvis det gør, så skal jeg gerne give dig et praj, så du kan se om det er noget som tiltaler dig.

Lidt om jagten efter rensdyr.

Jeg har brugt 2 forskellige "koncepter"

1. Tidligt på sæsonen (1. august) hvor dyrene går tæt ved indlandsisen, så er der typisk 3-6 timers vandring fra kystlinien til dyrene (man kan altid falde over en strejfer tæt ved båden [Big Grin] ). Der lavede vi normalt en teltlejer ca. 2 timers gang fra kysten og i de højdemeter som jagten foregik i. Så gik vi ud fra teltene og sparede en del gåture de dage, hvor der ikke skulle slæbes kød ned til båden - Det var klart min favorit...

2. Senere på sæsonen kan dyrene være tættere på kysten og så kan der være lidt mere komfortabelt at overnatte i båden.....

Mvh.

Jørgen
Hej Jørgen

Ja så er ferien overstået og man er tilbage bag computeren.
Lyder spændende med det du skriver om dine kammerater der vil starte noget med jagtrejser. Hvor meget forventer de at man skal deltage ?
Ikke fordi jeg er bange for at tage fat, men det er jo jagten man kommer for.

Er også kommet til at tænke på noget småvildtsjagt. Var til fest med nogle der havde boet deroppe flere år og de fortalte om noget meget facinerende jagt på både ryper, harer og gæs med riffel. Kunne være sjovt at prøve også, når man nu er der.

Måske du også kan fortælle hvilken kaliber der er minimum til jagt på ren og moskus. Jeg har en 6,5x55 Eurobolt. Er ikke helt sikker på om den er stor nok til sådan en "polarged"

Mange hilsner

Jens
Hej igen

Jeg ved ikke hvor langt min kammerat er med jagtrejseplanerne, når der er nok konkret, så skal jeg nok give dig et praj.

Småvildtjagt på Grønland er fint som et supplement til de lidt større vildt arter.

6,5*55 er for lille til moskus for en turist - Der skal du op i 308 eller er det 30.06, jeg kan ikke helt huske det. Sjovt nok så må de lokale gerne bruge 6,5*55 til Moskus.......

Mvh.
Jørgen
Cirkulæret for betalingjagt siger Mindst 7,62(30-06) til Moskus, og blødnæset ammo er tilladt.
Så en .308 Winchester er principielt set ikke lovlig...
Jeg har dog hørt om folk på betalingsjagt der har fået udleveret både .222 og .243 til brug for Moskusjagt.

For lokale er kravet mindst 6,5x55 og fuldkappet ammo. Lokale må ifølge cirkulæret IKKE anvende blødnæset til Moskus.

For Rensdyr er mindste lovlige kaliber .222 Remington, men her er der ingen krav om blød eller fuldkappet ammo.

Jeg mener at trofæafgiten for Moskus er kr. 2000 til hjemmestyret og kr. 1000 for Rensdyr. Sæler er vist kr. 500, og småvildt er kr. 500/dag.
Derudover er der hvad den godkendte Outfitter skal have for at være med og guide.

Disse takster kan dog være justeret, det er et par år siden jeg checkede priserne sidst.

Der har været snakket om trofæjagt på Isbjørn. men dette er udskudt.

Glædelig Jagt fra Grønland

Jesper Rex
E-mail: jrex@ofir.dk
Hej Ellgård.

Jeg har lige været på trofæjagt efter moskus med ham her: http://www.greenhunt.dk/

Det er en af dem hvor man får lov at bestille noget skulle jeg hilse og sige. Jeg skød en fin moskustyr, men først efter 9 timers stroppetur i fjeldet, og man skal hjælpe med at bære kødet ud, for det må ikke efterlades (hvilket også er noget svineri). Jeg bor ellers i Nuuk og har grønlandsk fangstbevis, men alt det praktiske med at arrangere sejlads fra lufthavnen til hytten, sørge for proviantering og beredning af trofæ, kød m.m. er altså nemmere når det overlades til professionelle.

Jeg tager selvfølgelig selv på rensdyrjagt her i Nuuk, men jeg har tit tænkt på, at jeg nødig ville arrangere betalingsjagt på rensdyr. Jeg synes nemlig, at enten skyder jeg rener 5 minutter efter jeg er gået i land, eller også vader jeg rundt i flere dage uden at se så meget som et mulehår, og den slags er betalingsjægere jo ikke glade for. Jeg ved at Sven er ved at flytte til DK, men det kan være han fortsætter med at arrangere ture i samarbejde med Kangerlussuaq Tourism,der har outfittere ansat, det må du lige spørge ham om hvis du er seriøs.

Venlig hilsen Lasse ...og jeg ved det passer, for jeg har sagt det så tit!