12-01-2007, 01:26 AM
http://www.netnatur.dk/Flere_ringduer.2078.0.html
Af Henning Kørvel 12.01.2007
Journalist
hk(@)netnatur.dk
Det er en gammel nyhed, at nogle ringduer yngler til hen i oktober, ja, endda først i november. Omfanget er dog ikke fastlagt eksakt. Men et pilotprojekt fra DMU, Kalø, der ligger til grund for Vildtforvaltningsrådets anbefaling til miljøminister Connie Hedegaard (K) af, at jagttiden for ringduen afkortes med september, vurderer i det mindste, at den nuværende jagttid fra 1. september til 31. januar (der menes sikkert starttidspunktet, red.) isoleret set er i konflikt med EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Årsagen er, at flere ringduer end tidligere grundet de seneste cirka 15 års mildere efterårsklima producerer tre kuld, og ringduer med succes kan yngle indtil begyndelsen af november.
Indsamlingen af data blev i 2006 udført i et 0,5 kvadratkilometer stort område på Kalø Gods i den periode, Den Europæiske Kommission definerer som yngletid, d.v.s. den tid, hvor fuglene er til stede i yngleterritorierne. I undersøgelsesområdet – parken til Kalø Jagtslot og den nordlige del af Ringelmose Skov – blev de tilstedeværende ringduer optalt efter kortlægningsmetoden fra slutningen af april til begyndelsen af oktober. Alle kurrende hanner blev registreret, og det enkelte territorium defineret ud fra gentagne observationer de samme steder.
Formentlig fordi løvspringet i 2006 grundet kuldet indtraf en-to uger senere end de foregående år, begyndte duerne territoriedannelsen senere, d.v.s. i slutningen af april. Antallet af kurrende hanner nåede toppen i juni, hvor det vurderedes, at der i området fandtes 23 territorier. Antallet af kurrende hanner aftog gradvist fra midten af juli, men til og med september måned hævdede 10-12 hanner, svarende til cirka 50%, stadig territorier i området. Hanners kurren ophørte omtrent totalt i første uge af oktober. En enkelt kurrende han hørtes dog indtil 12. oktober, hvorefter registrering af yngleaktivitet på grundlag af kurren ikke længere var brugbar.
For at få mere viden om betydningen af tilstedeværelsen af kurrende/territoriehævdende hanner blev intense observationer indledt i tre territorier i parken 14. september. I disse var også en hun til stede, og det anses derfor for givet, at dette tillige må have været tilfældet for de øvrige syv-ni aktive territorier i området. Et af de tre observerede par påbegyndte redebygning 17.-18. september og rugning 20. september. En unge, der klækkedes i reden, blev observeret fuldt flyvedygtig 1. november og forlod efter al sandsynlighed reden dagen derpå. I et andet territorium påbegyndtes redebygning 25. september og rugning to dage senere. Her klækkedes to unger, der forlod reden 10. november. I det tredje territorium lykkedes det ikke at finde reden. Parret blev sidste gang set i territoriet 21. oktober, hvorefter det forsvandt – sandsynligvis efter forgæves yngleforsøg. En fjerde han med territorium i parken til Kalø Jagtslot hørtes kurrende så sent som 10. oktober.
Da der efter den generelle kurres ophør i begyndelsen af oktober med sikkerhed fandtes to aktive reder i området, konkluderes det, kurren kan tages som udtryk for, at et territorium hævdes aktivt. Til gengæld kan ophør af kurren ikke tolkes, som om ynglesæsonen er afsluttet.
DMU erkender, materialet ikke er stort. Til gengæld adskiller det sig fra spredte observationer, fordi nogle territorier her er fulgt gennem hele ynglesæsonen. Ud af de 23 territorier, aktive i juni, var tre med sikkerhed aktive indtil 20. oktober, og to indtil begyndelsen af november. De øvrige seks-ni territorier kunne ikke følges efter hannernes ophør af kurren, men det skønnes, at der har været yngleaktivitet i disse efter 1. oktober.
Ynglesæsonen i 2006 afveg fra de foregående år på grund af køligt og sent forår. Alligevel skønner DMU, at en væsentlig del af den danske ringduebestand yngler frem til midten af oktober under også mere normale forhold. Resultaterne fra 2006 vidner efter DMU’s mening under alle omstændigheder om, at ringduer kan yngle succesfuldt i Danmark helt frem til begyndelsen af november. Dette er også påvist gennem observationer i 1970’erne og 1980’erne. Men alligevel vurderes, at fordi de sidste cirka 15 års vintre har været milde, så er det sandsynligt, flere ringduer end tidligere producerer tre kuld. Og da flere ringduer således yngler senere end tidligere, så er ringduejagt i september i højere grad end før er i konflikt med Lov om Jagt og Vildtforvaltning, der fastslår, at vildt ikke bør jages i yngletiden. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet er klarere, fordi det fastlægger, at vildt ikke må jages i yngletiden, d.v.s. den reproduktive periode, defineret som tidsrummet fra yngleterritoriernes besættelse, til de sidste unger er uafhængige af forældrefuglene.
Ringduen er den eneste danske vildtart, for hvilken det er vanskeligt at definere tidspunktet for yngletidens afslutning. Det er da også dette, der ligger til grund for pilotundersøgelsen, som via Skov- og Naturstyrelsen er rekvireret af Vildtforvaltningsrådet, efter der i september 2005 fra Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg blev stillet følgende spørgsmål til miljøminister Connie Hedegaard (K):
“Er det ministerens opfattelse, at den danske jagttid for ringduen – 1. september – 31. januar – er i overensstemmelse med Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7, hvori der står, at der ikke må drives jagt på fugle i deres yngletid, når ringduen yngler helt hen til oktober, og findes der andre arter, hvor ministeren er bekendt med, at der drives lovlig jagt, der ikke er i overensstemmelse med EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv?
“Agter ministeren på baggrund af klimaforandringerne og generelt højere gennemsnitstemperaturer og deraf følgende for visse fuglearter udvidede yngletider at revidere jagttiderne, således at de bringes i overensstemmelse med Fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser for ynglende fugle”?
“Vil ministeren velvilligt se på en eventuel udskydelse af jagttiden på skovduer, som p.t. er 1. september, og hvor skovduerne ofte har unger i rederne”?
DMU erkender, at ringduernes ynglecyklus i 2006 kan have ligget en-to uger senere end normalt. Men med en afslutning på ynglesæsonen i undersøgelsesområdet så sent som 10. november, vurderer DMU, at mindst 10% af de danske ringduer i dag yngler i september, sandsynligvis også i oktober. For duer, der har lagt om, forlader de sidste unger sandsynligvis først rederne i slutningen af oktober under normale forhold. Derudover bemærker DMU, at medmindre starten på en jagtsæson skulle indrettes efter individuelle år, så må det være mest rimeligt at vælge tidspunkt i forhold til, hvor sent duerne kan yngle. I denne forstand mener DMU, 2006 har været et repræsentativt år.
Duers reproduktive strategi består i at producere flere kuld pr. år, snarere end satsningen er at producere størst mulige kuld. Duer vil derfor i højere grad end andre jagtbare fuglearter være i stand til at reagere på ændrede klimatiske forhold ved en forlængelse af ynglesæsonen. Når en større del af duebestanden i Danmark i dag producerer tre kuld, så skønner DMU, at dette er en del af årsagen til de sene yngletidspunkter, konstateret i omhandlende pilotundersøgelse. For stort set alle andre jagtbare fuglearter er der aktuelt ingen grund til at tro, det mildere klima aktuelt har ført til problemer med starten på jagtsæsonen. Det er dog overordentligt sandsynligt, der sker tilpasninger i yngletidspunkterne på samme måde som med træktiderne. Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på udviklingen i de kommende år, mener DMU.
Noer, Henning (2006): “Jagtsæsonens start i forhold til ringduers yngletid i Danmark”. Notat, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. 23pp.
Dueregulering, et
dansk anliggende
DMU’s påvisning af, at ringduens nuværende jagttid i Danmark isoleret set ikke harmonerer med Artikel 7 i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, er ikke nødvendigvis udtryk for, at den strider mod direktivets samlede intentioner og bestemmelser. Medlemslandene har rent faktisk under nærmere specificerede omstændigheder lov til at fravige bestemmelserne i Artikel 7. Disse omstændigheder er præciseret i Artikel 9.
I denne får medlemslandene lov til at fravige de generelle bestemmelser i Artikel 5, 6, 7 og 8, når hensynet gælder den offentlige sundhed og sikkerhed af hensyn til luftfarten. De generelle bestemmelser kan endvidere fraviges for at hindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og vandområder, samt for at beskytte flora og øvrig fauna.
Modsat England, hvor ringduen grundet høj bestandstæthed har status af skadevoldende vildt og derfor har jagttid hele året, kan skadevoldende ringduer i Danmark reguleres i henhold til “Bekendtgørelse om Vilstskader”. Uden nærmere tilladelse må ringduer i henhold til denne reguleres året rundt i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. Forudsætningen er dog, at duerne optræder i flok.
Herudover kan Skov- og Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ringduer, der optræder i flok fra 1. februar – 30. april i rapsmarker og 1. marts – 30. april i ærtemarker, rosenkålsmarker og nysåede marker. På uhøstede marker kan endvidere gives tilladelse til regulering af ringduer fra 1. juli – 31. august.
Hvis Danmark eller andre medlemslande finder, at ringduebestanden når op på en uacceptabel høj bestandstæthed, så tillader Kommissionen under særlige omstændigheder indførelsen af almindelig jagttid i den periode (yngletiden, red.), der dækkes af Artikel 7. Det er denne ventil, England benytter for året igennem at have mulighed for at kunne jage og/eller regulere ringduer.
Læg mærke til datoen øverst.
Jeg er ret stolt over at kunne bringe artiklen her før den er skrevet [
]
Mvh Sneppen
Vi vil have![[Image: images1_280406.jpg]](http://www.gamekeeper.dk/images/mellemBilleder/images1_280406.jpg)
Af Henning Kørvel 12.01.2007
Journalist
hk(@)netnatur.dk
Det er en gammel nyhed, at nogle ringduer yngler til hen i oktober, ja, endda først i november. Omfanget er dog ikke fastlagt eksakt. Men et pilotprojekt fra DMU, Kalø, der ligger til grund for Vildtforvaltningsrådets anbefaling til miljøminister Connie Hedegaard (K) af, at jagttiden for ringduen afkortes med september, vurderer i det mindste, at den nuværende jagttid fra 1. september til 31. januar (der menes sikkert starttidspunktet, red.) isoleret set er i konflikt med EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet. Årsagen er, at flere ringduer end tidligere grundet de seneste cirka 15 års mildere efterårsklima producerer tre kuld, og ringduer med succes kan yngle indtil begyndelsen af november.
Indsamlingen af data blev i 2006 udført i et 0,5 kvadratkilometer stort område på Kalø Gods i den periode, Den Europæiske Kommission definerer som yngletid, d.v.s. den tid, hvor fuglene er til stede i yngleterritorierne. I undersøgelsesområdet – parken til Kalø Jagtslot og den nordlige del af Ringelmose Skov – blev de tilstedeværende ringduer optalt efter kortlægningsmetoden fra slutningen af april til begyndelsen af oktober. Alle kurrende hanner blev registreret, og det enkelte territorium defineret ud fra gentagne observationer de samme steder.
Formentlig fordi løvspringet i 2006 grundet kuldet indtraf en-to uger senere end de foregående år, begyndte duerne territoriedannelsen senere, d.v.s. i slutningen af april. Antallet af kurrende hanner nåede toppen i juni, hvor det vurderedes, at der i området fandtes 23 territorier. Antallet af kurrende hanner aftog gradvist fra midten af juli, men til og med september måned hævdede 10-12 hanner, svarende til cirka 50%, stadig territorier i området. Hanners kurren ophørte omtrent totalt i første uge af oktober. En enkelt kurrende han hørtes dog indtil 12. oktober, hvorefter registrering af yngleaktivitet på grundlag af kurren ikke længere var brugbar.
For at få mere viden om betydningen af tilstedeværelsen af kurrende/territoriehævdende hanner blev intense observationer indledt i tre territorier i parken 14. september. I disse var også en hun til stede, og det anses derfor for givet, at dette tillige må have været tilfældet for de øvrige syv-ni aktive territorier i området. Et af de tre observerede par påbegyndte redebygning 17.-18. september og rugning 20. september. En unge, der klækkedes i reden, blev observeret fuldt flyvedygtig 1. november og forlod efter al sandsynlighed reden dagen derpå. I et andet territorium påbegyndtes redebygning 25. september og rugning to dage senere. Her klækkedes to unger, der forlod reden 10. november. I det tredje territorium lykkedes det ikke at finde reden. Parret blev sidste gang set i territoriet 21. oktober, hvorefter det forsvandt – sandsynligvis efter forgæves yngleforsøg. En fjerde han med territorium i parken til Kalø Jagtslot hørtes kurrende så sent som 10. oktober.
Da der efter den generelle kurres ophør i begyndelsen af oktober med sikkerhed fandtes to aktive reder i området, konkluderes det, kurren kan tages som udtryk for, at et territorium hævdes aktivt. Til gengæld kan ophør af kurren ikke tolkes, som om ynglesæsonen er afsluttet.
DMU erkender, materialet ikke er stort. Til gengæld adskiller det sig fra spredte observationer, fordi nogle territorier her er fulgt gennem hele ynglesæsonen. Ud af de 23 territorier, aktive i juni, var tre med sikkerhed aktive indtil 20. oktober, og to indtil begyndelsen af november. De øvrige seks-ni territorier kunne ikke følges efter hannernes ophør af kurren, men det skønnes, at der har været yngleaktivitet i disse efter 1. oktober.
Ynglesæsonen i 2006 afveg fra de foregående år på grund af køligt og sent forår. Alligevel skønner DMU, at en væsentlig del af den danske ringduebestand yngler frem til midten af oktober under også mere normale forhold. Resultaterne fra 2006 vidner efter DMU’s mening under alle omstændigheder om, at ringduer kan yngle succesfuldt i Danmark helt frem til begyndelsen af november. Dette er også påvist gennem observationer i 1970’erne og 1980’erne. Men alligevel vurderes, at fordi de sidste cirka 15 års vintre har været milde, så er det sandsynligt, flere ringduer end tidligere producerer tre kuld. Og da flere ringduer således yngler senere end tidligere, så er ringduejagt i september i højere grad end før er i konflikt med Lov om Jagt og Vildtforvaltning, der fastslår, at vildt ikke bør jages i yngletiden. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet er klarere, fordi det fastlægger, at vildt ikke må jages i yngletiden, d.v.s. den reproduktive periode, defineret som tidsrummet fra yngleterritoriernes besættelse, til de sidste unger er uafhængige af forældrefuglene.
Ringduen er den eneste danske vildtart, for hvilken det er vanskeligt at definere tidspunktet for yngletidens afslutning. Det er da også dette, der ligger til grund for pilotundersøgelsen, som via Skov- og Naturstyrelsen er rekvireret af Vildtforvaltningsrådet, efter der i september 2005 fra Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg blev stillet følgende spørgsmål til miljøminister Connie Hedegaard (K):
“Er det ministerens opfattelse, at den danske jagttid for ringduen – 1. september – 31. januar – er i overensstemmelse med Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7, hvori der står, at der ikke må drives jagt på fugle i deres yngletid, når ringduen yngler helt hen til oktober, og findes der andre arter, hvor ministeren er bekendt med, at der drives lovlig jagt, der ikke er i overensstemmelse med EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv?
“Agter ministeren på baggrund af klimaforandringerne og generelt højere gennemsnitstemperaturer og deraf følgende for visse fuglearter udvidede yngletider at revidere jagttiderne, således at de bringes i overensstemmelse med Fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser for ynglende fugle”?
“Vil ministeren velvilligt se på en eventuel udskydelse af jagttiden på skovduer, som p.t. er 1. september, og hvor skovduerne ofte har unger i rederne”?
DMU erkender, at ringduernes ynglecyklus i 2006 kan have ligget en-to uger senere end normalt. Men med en afslutning på ynglesæsonen i undersøgelsesområdet så sent som 10. november, vurderer DMU, at mindst 10% af de danske ringduer i dag yngler i september, sandsynligvis også i oktober. For duer, der har lagt om, forlader de sidste unger sandsynligvis først rederne i slutningen af oktober under normale forhold. Derudover bemærker DMU, at medmindre starten på en jagtsæson skulle indrettes efter individuelle år, så må det være mest rimeligt at vælge tidspunkt i forhold til, hvor sent duerne kan yngle. I denne forstand mener DMU, 2006 har været et repræsentativt år.
Duers reproduktive strategi består i at producere flere kuld pr. år, snarere end satsningen er at producere størst mulige kuld. Duer vil derfor i højere grad end andre jagtbare fuglearter være i stand til at reagere på ændrede klimatiske forhold ved en forlængelse af ynglesæsonen. Når en større del af duebestanden i Danmark i dag producerer tre kuld, så skønner DMU, at dette er en del af årsagen til de sene yngletidspunkter, konstateret i omhandlende pilotundersøgelse. For stort set alle andre jagtbare fuglearter er der aktuelt ingen grund til at tro, det mildere klima aktuelt har ført til problemer med starten på jagtsæsonen. Det er dog overordentligt sandsynligt, der sker tilpasninger i yngletidspunkterne på samme måde som med træktiderne. Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på udviklingen i de kommende år, mener DMU.
Noer, Henning (2006): “Jagtsæsonens start i forhold til ringduers yngletid i Danmark”. Notat, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet. 23pp.
Dueregulering, et
dansk anliggende
DMU’s påvisning af, at ringduens nuværende jagttid i Danmark isoleret set ikke harmonerer med Artikel 7 i EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, er ikke nødvendigvis udtryk for, at den strider mod direktivets samlede intentioner og bestemmelser. Medlemslandene har rent faktisk under nærmere specificerede omstændigheder lov til at fravige bestemmelserne i Artikel 7. Disse omstændigheder er præciseret i Artikel 9.
I denne får medlemslandene lov til at fravige de generelle bestemmelser i Artikel 5, 6, 7 og 8, når hensynet gælder den offentlige sundhed og sikkerhed af hensyn til luftfarten. De generelle bestemmelser kan endvidere fraviges for at hindre omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri- og vandområder, samt for at beskytte flora og øvrig fauna.
Modsat England, hvor ringduen grundet høj bestandstæthed har status af skadevoldende vildt og derfor har jagttid hele året, kan skadevoldende ringduer i Danmark reguleres i henhold til “Bekendtgørelse om Vilstskader”. Uden nærmere tilladelse må ringduer i henhold til denne reguleres året rundt i erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. Forudsætningen er dog, at duerne optræder i flok.
Herudover kan Skov- og Naturstyrelsen give tilladelse til regulering af ringduer, der optræder i flok fra 1. februar – 30. april i rapsmarker og 1. marts – 30. april i ærtemarker, rosenkålsmarker og nysåede marker. På uhøstede marker kan endvidere gives tilladelse til regulering af ringduer fra 1. juli – 31. august.
Hvis Danmark eller andre medlemslande finder, at ringduebestanden når op på en uacceptabel høj bestandstæthed, så tillader Kommissionen under særlige omstændigheder indførelsen af almindelig jagttid i den periode (yngletiden, red.), der dækkes af Artikel 7. Det er denne ventil, England benytter for året igennem at have mulighed for at kunne jage og/eller regulere ringduer.
Læg mærke til datoen øverst.
Jeg er ret stolt over at kunne bringe artiklen her før den er skrevet [
]Mvh Sneppen
Vi vil have