Jeg sad i aftes og så Ull Huntings film nr. 7, som omhandlede jagt på Grønland.
Det var især jagten på Moskusokser der fik mig til at krumme tæer. [xx(]
Det foregik på den måde at jagtgæsten blev sejlet ud til en ”Camp” hvor han blev modtaget af jagtføreren, som i forvejen havde andre jægere i Campen. En af de andre jægere havde netop nedlagt en Moskusokse (som de nyankomne havde spottet under indsejlingen, så den må havde været tæt på Campen).
Da det så blev vores nyankomne jægers tur, begav han sig sammen med jagtføreren ud i fjeldet, som på filmen virkede ret åbent. Efter ca. 1000 meters ”Pyrch” fik de kontakt med to Moskusokser.
De ”pyrchede” ind på ca. 100 meter af Moskusokserne. Når jeg sætter ”pyrchede” i anførselstegn er det fordi at det foregik fuldt oprejst i det forholdsvis åbne terræn, og det var endda muligt at tale højlydt til hinanden uden at det tilsyneladende påvirkede Moskusokserne.
Imens gik okserne uforstyrret og gnaskede videre. Jeg ved ikke om det er mig der har fået et forkert indtryk, men på mig virkede det som om at de var meget tillidsfulde over for mennesker, ja nærmest tamme.
Det endte også med at okserne lagde sig ned, således at jagtføreren måtte råbe af sine lungers fulde kraft for at få dem op at stå.
Der stod de så og gloede uforstående indtil jægeren skød den ene af dem.
Jagtføreren var så hurtig til at gratulere, og lykønske med det flotte skud, således at jægeren ikke fik tid til at tænke over hvor utroligt let det hele havde været.
I mine øjne var den eneste udfordring med denne jagt de ca. 1000 meters spadseretur, (i et utroligt smukt landskab) og tilbageturen med trofæet og kød læsset i rygsækken.
Jægeren var imidlertid ovenud tilfreds, for nu havde han skudt en Moskusokse, men helt ærligt. [
]
Nogle vil måske blot trække på smilebåndet over episoden, men jeg syntes at det er utroligt at der er nogen der vil betale penge for sådan en form for jagt, hvor selv det største fjols, og den mest uduelige jæger kan være med.
Det kan godt være mig der er forkert på den, men for mig er det den jagtlige udfordring der er drivkraften. Trofæet (hvis der er et sådant) kan man så ha´ hængende således at man senere kan huske tilbage på netop denne jagtoplevelse.
Swift
Jagttrykket i Grønland er ret lavt, så hverken Moskus eller Rensdyr hører til de Sky dyrearter. (Og Moskus er ofte ligeglade med mennesker)
Udfordringen er sjældent at "snige" sig ind på dyrene, udfordringen er at finde dem.
Med Moskus er det et ret begrænset område de lever i, så der er der sjældent problemer med at finde dem.
Rensdyrene kan derimod flytte sig meget, og jeg har flere gange været af sted, uden at få bytte med hjem.
Glædelig Jagt fra Grønland
Jesper Rex
E-mail: jrex@ofir.dk
Enig JRexA, Det kan være svært og kræve nogle traveture der tager luften ud af de fleste at finde renerne.
Hvis man så ovenud er så dum, at man skyder mere end en voksen ren pr. mand laaangt fra lejren kommer den reelle udfording - nemlig at bære ligene hjem over den kuperede tundra. Så vidt jeg husker her, ca. 15 år efter min sidste renjagt, er det noget der virkelig trækker tænder ud og kan man ikke huske jagten for sin spænding eller sværhedsgrad, kan man i hvert fald huske hjemturen i mange år.
mvh
Anders
Hej swift
Det var da sjovt du lige har set den film, det er nemlig mig der skød den første okse lige da filmholdet kom i land ( det er mig med den blå skjorte på).
Jeg giver dig ret i, at den okse var nem, den gik vel 1500 m. fra lejren.
Forud var imidlertid gået en dag på 9 timers stroppetur rundt i fjeldet hvor jeg virkelig kunne mærke at jeg har en krop. Da vi var længst væk fra campen gik jeg næsten og ønskede at vi ikke ville finde okser, for at bære 40 kg. hjem på ryggen i det terræn er nok til at koste mig det gode humør, så jeg synes langt hen ad vejen jeg havde fortjent at det blev nemt til sidst.
Den moskus du ser blive skudt blev forresten nedlagt efter et lignende forløb, men de har valgt at redigere de timelange gåture ud af filmen, det har nok noget med den dramatiske effekt at gøre [
].
Jeg har tit tænkt på, at jeg nødig ville være outfitter her i Grønland. Det er meget tit sådan, at jeg enten kan gå rundt i mange dage uden at se noget, eller også finder jeg rener en halv time efter jeg er gået i land. Ingen betalende jagtgæst vil bryde sig om nogen af delene.
Spørgsmålet er nok mere om man kan tilpasse sine forventninger efter forholdene. Selve jagten er som du er inde på ikke altid specielt udfordrende. Til gengæld foregår det i et vidunderligt smukt landskab. Når vi ikke var på jagt fangede vi ørreder fra stranden som giver den vildeste kamp jeg nogensinde har været ude for. Man kan også sidde ganske stille udenfor hytten og nyde en whisky mens solen ikke går ned ( det er nord for polarcirklen).
Alt i alt havde jeg en fantastisk tur uden krumme tæer [
] der er endda et par billeder fra turen under en anden tråd, dem finder du her
http://www.riffeljagt.com/forum/code/topic.asp?TOPIC_ID=5932&SearchTerms=eloxering
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Hej LasseScout!
Nå, det var dig i den blå skjorte – det kan man jo bare se. Du kom nok til at svede, hva` [
]
Jeg er da ikke i tvivl om at det har været en fantastisk god tur. Det er jo en imponerende natur.
Som Jesper Rex skriver er dyrene i Grønland ikke så sky, så man skal jo nok også passe på ikke at sammenligne jagten der, med andre steder.
Du skriver at der forud lå timelange gåture, som var klippet fra. Fornuftigt nok!
Jeg fik bare det indtryk (og det vil andre sikkert også få hvis de ser filmen) at det at skyde en Moskus var en let sag, som blot krævede at man bevægede sig 1000 meter væk fra lejren. [B)]
Hvh.
Swift
Citat:quote:
Jeg fik bare det indtryk (og det vil andre sikkert også få hvis de ser filmen) at det at skyde en Moskus var en let sag, som blot krævede at man bevægede sig 1000 meter væk fra lejren.
Det er det også nogen gange. Andre gange er det sværere.
I lige det terræn, på lige den tid skulle man som hovedregel gå langt efter okserne, fordi erhvervsfangerne havde været hårde ved bestanden der. Det skal de være, for der er for mange okser til at græsningen kan bære det i længden. Hvis du kommer med et andet sted hen eller på et andet tidspunkt kan det have ændret sig.
Anyways, det er ufatteligt få jægere der vender hjem fra trofæjagt efter moskus uden et trofæ, så lang hen ad vejen har du da ret.
Jeg så nogle billeder fra jagt i Afrika, det kunne jeg også godt tænke mig at prøve, jeg har bare ikke prioriteret at bruge pengene til det endnu. Der sad de i en bil der kørte inde i en (stor) indhegning. Når der var skudt var der personale til alt det grove, så jægeren behøvede sådan set ikke at få blod på hænderne. Hmmm, det lyder da også temmelig komfortabelt eller hvad?
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Citat:quote:
Originally posted by LasseScout
[quote]
Jeg så nogle billeder fra jagt i Afrika. Der sad de i en bil der kørte inde i en (stor) indhegning. Når der var skudt var der personale til alt det grove, så jægeren behøvede sådan set ikke at få blod på hænderne. Hmmm, det lyder da også temmelig komfortabelt eller hvad?
Tja, det er der jo nogen der tilstræber, men vi er jo så forskellige. [
]
En af de ting som jeg finder tillokkende ved jagt er at det ikke må være for let.
Den ultimative jagtoplevelse for mig er når jeg f.eks. ved mine sansers fulde brug virkelig har ydet en indsats, og det så endeligt lykkedes at nedlægge byttet, uanset om det er trofæbærende eller ej.
Jeg ved godt at det nogle steder ikke lader sig gøre, men jeg vil helst jagte på egen hånd, og gider ikke gå i r…. på en Stalker.
Dette er nok årsagen til at jeg aldrig har været f.eks. i Polen på et af de såkaldte ”fyld væggen op” arrangementer. [xx(]
Swift
Jeg kan godt følge dig, så tag og flyt herop. Her kan man gå på jagt ligeså langt man orker, og der kommer ingen springende og fortæller hvor du må være.
Selv har jeg det lidt svært med fællesjagter i Danmark. De skal være så pi**efornemme med knæbukser og korrekte løft på hatten så det er til at få spat af. Når så den gamle fiskal med tårer i øjenkrogen siger " den gamle rå oh lad den gå" selvom bestanden er ved at eksplodere, så står jeg af.
Jeg var engang i den situation ude for, at et stykke råvildt kom for til mig. Jeg kunne ikke nå at afgøre hvad det var, så jeg undlod at skyde, men nabojægeren hamrede den ned med et velrettet skud. Da såten blev blæst af viste det sig at være en ussel lille knopbuk. Den gamle fiskal frydede sig og sagde: " hvor var det godt den blev skudt, hvordan kunne du dog se det var en afskudsbuk?" så sagde jægeren tørt:" det kunne jeg heller ikke, men jeg var squ da ligeglad med hvad det var!"
Hi hi, det var sjovt.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
halløj Lasse
en sådan afskydning ville resultere i et smukt vink ud over terrænet med følgende kommentar: "kik dig godt omkring, du kommer her aldrig mere"
mvh
Strom
Det var selvfølgelig også derfor jeg ikke skød, jeg var gæst på jagten og så klapper man i og følger reglerne selvom de sidst var aktuelle i 60´erne.
Manden der skød var konsortiemedlem, og det var sådan set ikke forbudt at skyde råer, men det kostede 200 kr. til konsortiekassen. Det var han ligeglad med, for hvis man på de smalle skovspor i vestjylland skal nå at afgøre både at det er råvildt, at der ikke er mennesker eller hunde i nærheden og om det er råvildt af det rigtige køn, så får man aldrig skudt. Derfor er min reaktion når den slags begrænsninger lægges ind, at jeg bare ikke skyder råvildt.
Andre (som dette konsortiemedlem) tænker anderledes. Bestanden kan sagtens bære afskydningen. Ja faktisk skader det bestanden at lade være. Så han vælger den modige holdning hvor han gør det han mener er rigtigt, og så stiller op og tager skraldet hvis nogen vil kritisere det. Det har jeg stor respekt for.
Det morsomme var måden han udtrykte det på.
Citat:quote:
...ville resultere i et smukt vink ud over terrænet med følgende kommentar: "kik dig godt omkring, du kommer her aldrig mere"
Det er bl.a. risikoen for den besked der gør mig utilpas ved fællesjagter. Magen til arrogant "jeg har altid ret" holdning kan jeg bare ikke snuppe. Det er som regel udtalt af en mand med helt korrekte knæbukser, fasanfjer i hatten og Bla**r riffel i læderkuffert. Øv.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Citat:quote:
Det er bl.a. risikoen for den besked der gør mig utilpas ved fællesjagter. Magen til arrogant "jeg har altid ret" holdning kan jeg bare ikke snuppe. Det er som regel udtalt af en mand med helt korrekte knæbukser, fasanfjer i hatten og Bla**r riffel i læderkuffert. Øv.
Venlig hilsen Lasse
Hvor har du ret.
Mvh
knerik
------------------------
Where all think alike, no one thinks very much.
Citat:quote:
Originally posted by LasseScout
Det var da sjovt du lige har set den film, det er nemlig mig der skød den første okse lige da filmholdet kom i land ( det er mig med den blå skjorte på).
Jeg sad lige og læste i Jæger, og sørme om du ikke er blevet lagt mærke til. Filmen er anmeldt af Else Ammentorp, og jeg tror ikke at hun synes at du er korrekt jagtligt påklædt [
]
"Oksen bliver imidlertid nedlagt af en jæger, som allerede er i lejren. De nyankomne går ind for at hjælpe med at bære ud, som det nu er skik og brug. En nydelig fyr i blå skjorte og jeans har nedlagt en fin okse, jægeren kunne have rejst sig direkte fra kontorstolen!"
Sejren venter den der har alt i orden.......... Det kaldes HELD! Citat: Roald Amundsen.
halløj
det er meget muligt jeg har en arrogant holdning, men jeg kan ikke acceptere skydning til råvildt uden at vide hvad det er.
det er også derfor min mening at afskydning af råvildt skal foregå i ro og mag med kugle.
hvis man overtræder regler som konsordiet er blevet enige om, var et "undskyld" mere på sin plads end "jeg er sku da ligeglad"
mvh
Strom
@ ujensen
Ha ha, det glæder jeg mig til at læse. Jeg sidder tit på kontoret i det antræk ! Det er også meget praktisk til fjeldvandring. Har haft et par bukser af "M84" typen, men det er ikke strengt nødvendigt efter min mening [
].
@Strom:
O.K. det kan godt være jeg ikke får nuancerne med. Han vidste 100% at han skød til råvildt. Han var ligeglad med at han skulle betale 200 kr. hvis det havde været en rå, for der var alt for meget råvildt på terrænet. Han var også ligeglad med, at nogle ville rynke på næsen, for det han gjorde var bestandsmæssigt 100 % i orden.
Når konsortiet ikke havde forbudt at skyde råer, men bare forsynet det med en bøde var det sikkert udtryk for et kompromis mellem forskellige holdninger, og han var mand for sin.
Jeg er principielt enig med dig i, at det var bedst om alt råvildt blev skudt med kugle, men jeg tror bare det vil medføre, at der bliver skudt endnu mindre råvildt totalt, og det er mange steder ikke godt for bestandene.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
En af vennerne var på Moskus jagt sidste år.
Han skød sin lige ved Camp'en, men de andre ville have mere med hjem.
Så 4 mand gik nogle timer ind og op.... De skød 6 okser(godt 1000 kg slagtet vægt), og brugte 20 timer på at slæbe.....
Glædelig Jagt fra Grønland
Jesper Rex
E-mail: jrex@ofir.dk
Hæ hæ hæ, så er der fast arbejde.
Eller hvad med de der gik 10km. ind og skød en bunke rensdyr som de så måtte slæbe ud. Da de kom tilbage til gummibåden var der rensdyrspor hele vejen rundt om den !
Så er det jeg med tanke på min fremskredne alder og kropsvægt foretrækker " slumrestensjagt". Det forgår ved at man finder en behagelig sten at sidde op ad. Hvis det er solskin gør det ikke noget man slumrer lidt ind imellem, deraf navnet. Når rensdyrene kommer forbi er man helt rolig og kan nappe de bedste kalve og kvier ud af flokken og så ligesåstille trille dem ned i båden.
Udfordringen består i, om man har tilstrækkeligt med ro i sjælen til at lade være med at fare rundt og forstyrre naturens sagte rytme, og de der aldrig har prøvet ved ikke hvor svært det er.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Hvad kan der fortælles om naturoplevelsen. Overnatning i terrænet. Gåafstande... Slagtning og udbringning af kød til opsamlingspunkt... Skal man være supermand, eller kan man klare sig uden vægttræning... Det lyder fantastisk hvad angår naturoplevelsen, men det synes at være så som så med udfordringen i at pyrsche sig på skudhold...?
McMogens
One shot - One kill er mit motto... De andre kalder mig Otto
Hej Otto
Jeg kan godt li´ dit motto [
]
Der gælder jo det samme her som ved al anden jagt: Det bliver hvad du gør det til.
Vi er da en del som bestemt ikke er supermænd, men som alligevel kommer hjem med vildt af og til.
Så er der nogle som kan gå solen sort, og som ikke skyer nogen anstrengelser for at finde dyr og få dem med hjem. De får selvfølgelig mere med hjem end vi almindelige mennesker. Jeg beundrer deres ildhu og "vindermentalitet", men jeg kan ikke rigtig mobilisere den selv.
På den jagt der omtales i denne tråd overnattede vi i en gammel hytte som alle må bruge og som ingen derfor vedligeholder. Køn var den ikke, men man bliver skam glad for at se den efter en hel dags stroppetur.
Der er ingen tvivl om, at du vil få en bedre tur hvis du forbereder dig med nogle gåture med rygsæk på, og jo bedre form du er i, desto bedre kan du nyde turen, men det giver jo sig selv.
Naturen, tjae, det har mange forsøgt at beskrive, som kan gøre det langt bedre end jeg, men overvej at se det selv! Hvis man kun skal til Sdr. Strøm er det slet ikke så dyrt, og du kan jo både køre med hundeslæde, se rensdyr og moskusokser og besøge indlandsisen og meget meget mere.
Der findes nogle ture hvor man er 4 dage i Sdr. Strøm incl. udflugter, og så har man da snuset til det, og kan bedre vurdere om man vil vove de lidt større beløb en trofæjagt koster.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.
Er der en af i Grønlandsfarere som kan fortælle mig hvad som kræves af en Dansker som evt. skal udstationeres i grønland i to år hvad angår Jagttegn, våbenindehav osv. det drejer sig om min svigersøn som er blevet tilbudt 2 år i Grønland (søværnet) i en lille by i sydlige Grønland.
The Shootist
Jeps, den er nem.
Han skal gå på posthuset og betale 50 kr. for et jagttegn, så ligger 2 mio kvadratkilometer af jordens skønneste jagtterræn åben for ham.
Tidligere var der kun småvldt i sydgrønland, men nu har Ivittuut (hvor han skal bo) en fin bestand af moskus. Der er også et par renopdrættere hvor han kan aftale sig til noget trofæjagt. Før i tiden var en salonriffel det mest oplagte våben i sydgrønland. den er fin til harer og ryper. Hvis han drømmer om de store må han også have noget "ordentligt", f.eks. en .30-06 eller deromkring. Vil han på havjagt efter edderfugl m.m. skal han også bruge et haglgevær.
P.S.
Riffeltilladelse hvad er det? han køber bare de våben han skal bruge, ligesom når han skal bruge en hammer eller en skruetrækker.
Venlig hilsen Lasse
...komfort kan ikke overdrives.