01-05-2007, 03:30 PM
En gammel dame triller rullatoren ind i hovedsædet for en større dansk bank. Hun henvender sig i kassen og beder om et øjeblikketligt møde med direktøren i anledning af, at hun vil åbne en opsparingskonto.
Kassedamen forsikrer, at dette ærinde ligger inden for de normale rammer for, hvad hun kan klare, og at det normalt ikke er noget direktøren involveres i, men den gamle dame holder fast i sit krav om et møde med direktøren og understreger, at det drejer sig om en meget stor sum penge.
Tilfældigvis er direktøren ledig og da banken er serviceorienteret indvilger han i at møde den gamle dame, der - med personalets hjælp - får flyttet både sig selv og rullatoren op på direktørens kontor på øverste etage.
Direktøren er yderst høflig og spørger den gamle dame, hvilket beløb der er tale om. "Ti millioner kroner" siger hun med knirkende stemme. Direktøren rømmer sig og retter sig op i stolen - både overrasket og skeptisk.
"Må man være så fri at spørge, hvorledes en folkepensionist som Dem, har formået at samle så stor en sum penge?" spørger han uden at kunne skjule sin nysgerrighed.
"Jeg indgår væddemål", svarer den hvidhårede kone promte.
"Væddemål", gentager direktøren om muligt endnu mere overrasket. "Hvilken form for væddemål, kan det dog være?"
"For eksempel vil jeg vædde 150.000,- kr. på at Deres testikler er firkantede!", svarer konen, imens hun stirrer direktøren selvsikkert direkte ind i øjnene.
"Hva'behar'? Firkantede?! Nu tager de vist gas på mig!" svarer han lettere irriteret.
"Jeg kan forsikre dem om, at dette er i fuldeste alvor. Jeg er god for pengene" siger hun og linder på hendes rummelige håndtaske, der bugner af store sedler og kostbare smykker. "Vil de vædde eller ikke?"
Nu bliver bankdirektører generelt ikke bankdirektører, fordi de afskyr penge og dette gælder også for dette eksemplar af slagsen. I dilemmaet mellem at involvere sig i et kostbart væddemål med en kunde, der muligvis ikke er ved sine fulde fem og en sikker kontant gevist i sorte penge, vælger bankdirektøren pengene og indgår væddemålet.
"Jeg kommer tilbage i morgen klokken ti i selskab med min advokat, så han kan bevidne væddemålets afgørelse" siger den gamle dame, hvilket direktøren naturligvis går med på, pengesummen taget i betragtning.
Da direktøren kommer hjem til sin strandvejsvilla, har han svært ved at koncentrere sig om andet end dagens bizarre oplevelser og det første, han gør, er at stille sig foran det store rokokkospejl i hallen og trækker buksernes ned. Han stirrer indgående på sine testikler, vender og drejer dem og triller dem mellem fingrene for at sikre sig at de hverken er - eller kan opfattes som - firkantede. Han sover dårligt den nat.
Den næste mogen på kontoret kan han ikke samle tankerne om andet end at stirre på uret over døren. Minutterne snegler sig afsted, men da klokken er præcis 10:00 banker det på døren. Ind kommer den gamle dame i selskab med en stilig københavnsk advokat.
Direktøren trækker bukserne ned. "Der ser De, de er ikke firkantede!". Den gamle dame triller hen til direktøren og tager brillerne på for at tage direktørens gonader i nærmere øjesyn.
"De er naturligvis indforstået med, at jeg mærker efter og sikrer mig, at Deres testiklers tilsyneladende rundhed ikke er et synsbedrag?!" siger den gamle.
Direktøren rømmer sig og kigger væk. "Naturligvis!"
Damen griber om testiklerne og i det øjeblik begynder hendes advokat at hamre hovedet ind i væggen.
"Hvad er der dog galt med deres advokat?" spørger direktøren forfærdet.
"Måske skyldes det, at jeg har væddet 600.000 med ham om, at jeg ville stå med bankdirektørens testikler i mine hænder i dag mellem klokken 10:00 og 10:30"
[center]![[Image: gandalf2.jpg]](http://www.riffeljagt.com/images/gandalf2.jpg)
[/center]
Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Kassedamen forsikrer, at dette ærinde ligger inden for de normale rammer for, hvad hun kan klare, og at det normalt ikke er noget direktøren involveres i, men den gamle dame holder fast i sit krav om et møde med direktøren og understreger, at det drejer sig om en meget stor sum penge.
Tilfældigvis er direktøren ledig og da banken er serviceorienteret indvilger han i at møde den gamle dame, der - med personalets hjælp - får flyttet både sig selv og rullatoren op på direktørens kontor på øverste etage.
Direktøren er yderst høflig og spørger den gamle dame, hvilket beløb der er tale om. "Ti millioner kroner" siger hun med knirkende stemme. Direktøren rømmer sig og retter sig op i stolen - både overrasket og skeptisk.
"Må man være så fri at spørge, hvorledes en folkepensionist som Dem, har formået at samle så stor en sum penge?" spørger han uden at kunne skjule sin nysgerrighed.
"Jeg indgår væddemål", svarer den hvidhårede kone promte.
"Væddemål", gentager direktøren om muligt endnu mere overrasket. "Hvilken form for væddemål, kan det dog være?"
"For eksempel vil jeg vædde 150.000,- kr. på at Deres testikler er firkantede!", svarer konen, imens hun stirrer direktøren selvsikkert direkte ind i øjnene.
"Hva'behar'? Firkantede?! Nu tager de vist gas på mig!" svarer han lettere irriteret.
"Jeg kan forsikre dem om, at dette er i fuldeste alvor. Jeg er god for pengene" siger hun og linder på hendes rummelige håndtaske, der bugner af store sedler og kostbare smykker. "Vil de vædde eller ikke?"
Nu bliver bankdirektører generelt ikke bankdirektører, fordi de afskyr penge og dette gælder også for dette eksemplar af slagsen. I dilemmaet mellem at involvere sig i et kostbart væddemål med en kunde, der muligvis ikke er ved sine fulde fem og en sikker kontant gevist i sorte penge, vælger bankdirektøren pengene og indgår væddemålet.
"Jeg kommer tilbage i morgen klokken ti i selskab med min advokat, så han kan bevidne væddemålets afgørelse" siger den gamle dame, hvilket direktøren naturligvis går med på, pengesummen taget i betragtning.
Da direktøren kommer hjem til sin strandvejsvilla, har han svært ved at koncentrere sig om andet end dagens bizarre oplevelser og det første, han gør, er at stille sig foran det store rokokkospejl i hallen og trækker buksernes ned. Han stirrer indgående på sine testikler, vender og drejer dem og triller dem mellem fingrene for at sikre sig at de hverken er - eller kan opfattes som - firkantede. Han sover dårligt den nat.
Den næste mogen på kontoret kan han ikke samle tankerne om andet end at stirre på uret over døren. Minutterne snegler sig afsted, men da klokken er præcis 10:00 banker det på døren. Ind kommer den gamle dame i selskab med en stilig københavnsk advokat.
Direktøren trækker bukserne ned. "Der ser De, de er ikke firkantede!". Den gamle dame triller hen til direktøren og tager brillerne på for at tage direktørens gonader i nærmere øjesyn.
"De er naturligvis indforstået med, at jeg mærker efter og sikrer mig, at Deres testiklers tilsyneladende rundhed ikke er et synsbedrag?!" siger den gamle.
Direktøren rømmer sig og kigger væk. "Naturligvis!"
Damen griber om testiklerne og i det øjeblik begynder hendes advokat at hamre hovedet ind i væggen.
"Hvad er der dog galt med deres advokat?" spørger direktøren forfærdet.
"Måske skyldes det, at jeg har væddet 600.000 med ham om, at jeg ville stå med bankdirektørens testikler i mine hænder i dag mellem klokken 10:00 og 10:30"
[center]
[/center]Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
][![[Image: dralflogoKim1.jpg]](http://img.photobucket.com/albums/v603/Santo/dralflogoKim1.jpg)