12-11-2007, 12:11 AM
Den 2 November stod jeg sammen med et par andre på flyveren i Hamborg for at rejse til Kirgisistan og prøve lykken med en Stenbuk.
Efter landingen i Bishkek blev vi modtaget af agenten fra Profihunt.Han fik os proppet i en minibus som skulle transportere os de 3 timers kørsel ud til bjergene vi skulle jage i. Her blev vi modtaget af lejrlederen og et par guider som yderligere skulle køre os de 9 timers kørsel op i bjergene og ud til campen i 4 hjulstrukne biler.
Efter lidt frokost blev vi ladet om og så gik det derud af.
Det var en interresant køretur hvor man bla. skulle passere en masse små floder. Nogle steder var der en bro andre steder ingen.
Op over bjergpas i stor højde
men omsider (midt om natten) kom vi da frem til campen hvor resten af personalet (kokkepigerne og en guide)var kommet frem med alt det tingeltangel som hører til i lastbilen og der var tændt op i en lille sauna, så det var ret lækkert.
Kokkepigerne
Vores allesammens lokum, virker fortræffeligt og utroligt hurtigt i 20 graders frost om natten. Bemærk smart WC stol som hurtigt kan flyttes ind.
Næste dag blev brugt til at vænne os til højden, campen lå i 3300 meters højde og jagten skulle foregå i op til 4000 meter. Vi benyttede så lejligheden til at prøve en tur på vores heste, og geværene måtte vi jo have med, man kan jo aldrig vide hvad der kan dukke op.
Mandag var første rigtige jagtdag hvor man red ud mens det endnu var sort nat [xx(] for at komme så langt op i bjergene så hurtigt som muligt. Da det var blevet lyst fik vi ( Alexsej og lille mig, mest Alexej) øje på en lille flok hvor der var mindst en stor buk.
Flokken befinder sig på knolden midt i billedet og er langt uden for rækkevidde af rangefinderen. Alexej mener at de nok kommer ned til den ene eller anden side, så vi lægger os til at vente. Efter 2 timer trækker de opover bjerget og den chance er væk [V]
Så er det på nakken af krikkerne igen og ca. en time efer parkerer vi hestene under en bakkekam, nærmer os toppen til fods og for pluselig øje på en ny flok længere nede af samme side som vi selv befinder os på, hurtigt ned på maven og kravle frem til kanten igen. Der er 7 dyr i flokken og Alexej siger med håndbevægelser at den yderst til venstre er den bedste. Han er også rangefinder fører og måler afstanden til 322 meter som han skriver i sneen, jeg syntes at de er meget små og vil umiddelbart mene at de er længere væk, men jeg bliver vel nødt til at stole på ham da jeg selv har givet ham den og bedt ham måle . Ifølge ballistiktabellen skal der holdes i ryglinien, men den står med enden til så der kan ikke skydes selvom han hele tiden hvisker shoot[!]. omsider vender den sig, skuddet går af og hele flokken tonser afsted. You miss siger Alexej og peger hen over ryggen på sig selv. Jeg mener ikke jeg kan have skudt over, nærmere under, så vi rider ned for at kigge på sagerne, mig ned til anskudsstedet og Alexej i den retning de flygtede. Vi parkerer hestene igen og jeg giver mig til at undersøge skudstedet, på vej derhen fandt jeg et par gedehorn, de ligger overalt, det er ulvene som tager dem siger guiderne.
På billedet ses hestene og hornet i forgrunden
Fremme ved anskudsstedet er der ingen schweiss at se, men da det var en lille forhøjning var der heller ingen sne, så jeg begyndte bare at at følge sporet og ca. 100 meter fremme lå dyret.
Tilbage op af bakken og hen til Alexej som nu har lokaliseret flokken oppe på en klippehylde hvor de stod og glanede ned på os. Han forklarede nu med fingersprog at der kun var 6 stk. og på anskudsstedet var der 7, det bekymrede ham lidt, så det var jo ret fint at jeg kunne hive ham med hen så han kunne se kadaveret.
Skuddet sad som det skulle, så hans måling var hvist god nok []
Efter lidt frokost stod den på flåning og hjemtransport af kroppen som vi efterfølgende selv kom til at spise.
Jagten var nu forbi for mig og to dage senere også for de 2 andre så vi foreslog at bryde lejren og rejse hjem 3 dage før beregnet.
Det var man helt med på og hurtigt var alle igang med at gøre rent og pakke sammen, det hele blev stuvet på lastbilen/bussen og tidligt næste morgen gik det op over bjergpassene igen, os i Ladaen og personalet i lastbilbussen.
Det er kun nogle meget smalle spor at køre på og nede i bunden lå der flere steder bilvrag, men vi slap da heldigvis uskadt ud.
Det blev en hurtig tur men vi fik hvad vi kom efter og oplevelsen var super.[:p]
MVH
Mugge
Efter landingen i Bishkek blev vi modtaget af agenten fra Profihunt.Han fik os proppet i en minibus som skulle transportere os de 3 timers kørsel ud til bjergene vi skulle jage i. Her blev vi modtaget af lejrlederen og et par guider som yderligere skulle køre os de 9 timers kørsel op i bjergene og ud til campen i 4 hjulstrukne biler.
Efter lidt frokost blev vi ladet om og så gik det derud af.
Det var en interresant køretur hvor man bla. skulle passere en masse små floder. Nogle steder var der en bro andre steder ingen.
Op over bjergpas i stor højde
men omsider (midt om natten) kom vi da frem til campen hvor resten af personalet (kokkepigerne og en guide)var kommet frem med alt det tingeltangel som hører til i lastbilen og der var tændt op i en lille sauna, så det var ret lækkert.
Kokkepigerne
Vores allesammens lokum, virker fortræffeligt og utroligt hurtigt i 20 graders frost om natten. Bemærk smart WC stol som hurtigt kan flyttes ind.
Næste dag blev brugt til at vænne os til højden, campen lå i 3300 meters højde og jagten skulle foregå i op til 4000 meter. Vi benyttede så lejligheden til at prøve en tur på vores heste, og geværene måtte vi jo have med, man kan jo aldrig vide hvad der kan dukke op.
Mandag var første rigtige jagtdag hvor man red ud mens det endnu var sort nat [xx(] for at komme så langt op i bjergene så hurtigt som muligt. Da det var blevet lyst fik vi ( Alexsej og lille mig, mest Alexej) øje på en lille flok hvor der var mindst en stor buk.
Flokken befinder sig på knolden midt i billedet og er langt uden for rækkevidde af rangefinderen. Alexej mener at de nok kommer ned til den ene eller anden side, så vi lægger os til at vente. Efter 2 timer trækker de opover bjerget og den chance er væk [V]
Så er det på nakken af krikkerne igen og ca. en time efer parkerer vi hestene under en bakkekam, nærmer os toppen til fods og for pluselig øje på en ny flok længere nede af samme side som vi selv befinder os på, hurtigt ned på maven og kravle frem til kanten igen. Der er 7 dyr i flokken og Alexej siger med håndbevægelser at den yderst til venstre er den bedste. Han er også rangefinder fører og måler afstanden til 322 meter som han skriver i sneen, jeg syntes at de er meget små og vil umiddelbart mene at de er længere væk, men jeg bliver vel nødt til at stole på ham da jeg selv har givet ham den og bedt ham måle . Ifølge ballistiktabellen skal der holdes i ryglinien, men den står med enden til så der kan ikke skydes selvom han hele tiden hvisker shoot[!]. omsider vender den sig, skuddet går af og hele flokken tonser afsted. You miss siger Alexej og peger hen over ryggen på sig selv. Jeg mener ikke jeg kan have skudt over, nærmere under, så vi rider ned for at kigge på sagerne, mig ned til anskudsstedet og Alexej i den retning de flygtede. Vi parkerer hestene igen og jeg giver mig til at undersøge skudstedet, på vej derhen fandt jeg et par gedehorn, de ligger overalt, det er ulvene som tager dem siger guiderne.
På billedet ses hestene og hornet i forgrunden
Fremme ved anskudsstedet er der ingen schweiss at se, men da det var en lille forhøjning var der heller ingen sne, så jeg begyndte bare at at følge sporet og ca. 100 meter fremme lå dyret.
Tilbage op af bakken og hen til Alexej som nu har lokaliseret flokken oppe på en klippehylde hvor de stod og glanede ned på os. Han forklarede nu med fingersprog at der kun var 6 stk. og på anskudsstedet var der 7, det bekymrede ham lidt, så det var jo ret fint at jeg kunne hive ham med hen så han kunne se kadaveret.
Skuddet sad som det skulle, så hans måling var hvist god nok []
Efter lidt frokost stod den på flåning og hjemtransport af kroppen som vi efterfølgende selv kom til at spise.
Jagten var nu forbi for mig og to dage senere også for de 2 andre så vi foreslog at bryde lejren og rejse hjem 3 dage før beregnet.
Det var man helt med på og hurtigt var alle igang med at gøre rent og pakke sammen, det hele blev stuvet på lastbilen/bussen og tidligt næste morgen gik det op over bjergpassene igen, os i Ladaen og personalet i lastbilbussen.
Det er kun nogle meget smalle spor at køre på og nede i bunden lå der flere steder bilvrag, men vi slap da heldigvis uskadt ud.
Det blev en hurtig tur men vi fik hvad vi kom efter og oplevelsen var super.[:p]
MVH
Mugge