Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Problem med Sauer BBF
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
En forsigtig forespørgsel til ekspertpanelet.

Jeg er (eller var) den lykkelige ejer af en klassisk Sauer BBF fra en gang sidst i 60'erne eller først i 70'erne. Cal. 16/6,5x57R. Jeg har skudt ca. 30 haglskud og godt hundrede riffelskud uden problemer. For et par dage siden opdagede jeg efter et riffelskud at der var mærkbar og synligt "slør" der, hvor kolbehals møder bascule (ved ikke hvad det korrekte anatomiske navn for dette "led" er).

I år har jeg skudt en del med Kent tungsten str. 3 og hjemmebrændte kugler - Nosler Partition ladet med 47,5 gr. mrp i rws hylster. Jeg er tæt på totalt ord- og farveblind hvad angår ballistik (lader ikke selv - bare rolig) - men jeg har svært ved at tro andet, end at årsagen til defekten er at der er afskudt kugler/patroner med større tryk end det lette våben kan kapere.

Patienten er pt. indlagt hos Nystrøm & Krabbe og forventes at komme sig efter intensiv behandling.

Men fremadrettet vil jeg være sikker på at jeg ikke voldtager den sarte lille sag mere end godt er.

Vil være meget taknemmelig for et par ekspertanbefalinger vedr. valg af ladning og evt. også haglpatron.

Pfh tak

/bundgaard
Nu er der ikke et billede af vidunderet - derfor bliver det kun et gæt!

Mit bud er våben olie og åbne porrer i ende træet. Våben olie kan/vil mørne skæfte træet. Hvis ende træet ved basculen ikke er mættet med skæfte olie, så suges våben olien eller fedtet ned i træet. Det kan være en gammel skade.

På ældre våben kan man nogle gange se netskæringen der ligesom er sunket med og totalt afrundet - det er slid, men godt hjulpet af våben olien af ældre typer, som har ændret strukturen i træet.

"Hårde" ladninger tror jeg ikke er forklaringen.

Mvh Thorlak

Correct first shot placement, the rest is bullshit!