Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Alle gode gange tre ...
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Det er hvad man kan kalde denne proces.

Jeg købte for nogle år siden en Beretta tyver, til at gå på jagt med. Lækker lille klein skyder, jeg kunne blot ikke ramme med den. Jo på lerduerne gik det godt, men på jagt var der rigtig mange "døde fasaner" der fløj videre ...

Den røg i skabet i én sæson, hvor træfprocenten igen var høj, når jeg brugte min gamle 12'er.

Forsøgte så endnu en sæson, hvorefter den blev byttehandlet til en anden tyver, nemlig Browning 525 i jagtmodel.

Nu gik det meget bedre, men stadig følte jeg at skyderen manglede noget "pondus". Det skyldes nok at jeg har skudt mange lerduer med en Miroku, der vejer tæt på 4 kilo.

En af mine gode venner, mente selv han skulle have en snild jagtbøsse, hvorfor han gerne ville prøve min Browning.

Det må have gået godt, for jeg fik en sms' der meddelte, at den skulle jeg ikke regne med at gense.

Og sådan gik det, vi mødtes og aftalte en pris, hvor vi begge kunne se hinanden i øjnene og så måtte jeg på jagt igen.

Nu vidste jeg jo hvad jeg måtte have, en tyver der var længere end normalt.

så nu står der en Browning sporter 20/76'er med 30" løb i skabet, som skal afprøves søndag.

Den blev testet på lerduer lørdag, men var 2 cm for lang, så det er den nu kureret for.

Så jeg glæder mig [:p]

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...
Ja Claxel - vi er 2 forskellige steder i tilværelsen [Wink]

Jeg er bare så glad over, at jeg den anden dag med enkeltskud fik 7 af 8 sideduer med min Beretta i version 12..., ,måske kan jeg med tiden blive rimelig god til lerdueskydning [^]

"Det eneste , der er kedligere end at lære ting udenad, er at høre, hvad andre har lært udenad"

[Image: topp_sommar.gif]
Så er den afprøvet.

Den er lidt mere krum end min lerduebøsse, men det dur. jeg skød 36/40, det var i doubleerne, der var noget med manglende foranhold [8D]
Denne skyder bliver jeg helt sikkert dus med, eneste anke er de ringe patroner til en opskruet pris.

Har nu afprøvet Kent, jaguar, Eley, Wildgame, Danarms og Express med 24 gram stålhagl.

Og det er kun den sidste der skyder jævnt og dermed rigtig godt.

Måske var de Eleypatroner jeg købte på banen i dag opbevaret for koldt, for de svinede fælt og brændte slet ikke rent.

Har også prøvet nogle 21 grams hjemmestrikkede 7'ere til lerduerne, det er helt anderledes godt [:p][:p][:p][:p]

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...