Våbenteknisk Forum - VTF

Fuld Version: Kombikugle 308win og 30.06
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Hej..

Vi har i vores lille jagt, fest og skydeklub haft lidt diskussion om det bedste fælles kuglevalg til 308win og 30.06 - altså hvis man nu absolut skal finde noget til der passer til begge. Kuglerne skal bruges på jagt i Danmark (primært råvildt) og Polen (grisebasser og hjortevildt). Efter at have udvekslet forholdsvis mange divergerende synspunkter, lukkede jeg munden på de "klogeste" af gutterne ved at "true" med mine venner på VTF. Så kunne et par af jer ikke lige komme med et par synspunkter og jeres forslag til kugle :-)

Hilsen
Palmer :-)
Jeg giver da gerne mit bud, men det er ikke helt entydigt.

Med 150 grains kugler er hastigheden næsten den samme, og her kan de sammenlignes. Det vil være til skud på langt hold efter mindre arter, måske noget Failsafe?

30.06'eren har overtaget med de tungere kugler, hvor 308'eren ikke vil kunne skubbe dem op i samme fart og derved få mindre ekspansion.

165-8 grains kører rigtig godt i en 308'er og 180 i en 30.06

Et kompromis kunne være 165 grains Swift A-frame ...

Skulle jeg vælge noget andet med en så tung kugle til begge, ville valget falde på Oryx eller Mega i 180-185 grains.

Der er ingen af de kalibre der kan præstere så store hastigheder at de kugler vil fragmentere.

Men de er ikke til langskud.

Andre der har et bud?

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...
Jeg holder jo meget af Nosler Partition-så dét bliver mit bud(vægten må i selv slås om......)

Hilsen Ulrik
Hejsa
Jeg og en kammerat går meget på jagt i Polen - han med 30.06 og jeg med 308W. Jeg lader til os begge, og det bedste vi er kommet om med som tilfredstiller begger er 180 grains Norma Vulcan - Den virker fantastisk på både svin og kronvildt. Den kan være en smule hård ved rådyr ved knogle træf - men det er de fleste kugle som bekendt.

Det er også den kugle hvor jegf har oplevet den bedste knaldeffekt / mindste flugtafstand.
Som bruger af 308 og tidligere 30-06 er jeg ikke i tvivl om, at
kuglevægten skal være 165 grains.

Den skyder rigtigt godt/præcist i stort set alle piber med kaliber 308(diameteren) uanset den bagved liggende ladning(hylstervolumen).

Sidder kuglen rigtigt skal den nok slå ihjel.

Valget af projektil skal enten være BTHP til træning eller en bonded med polymer tip til jagt. Kan man få en Scirocco til skyde tæt er den i mine øjne rigtig god, ellers er der jo et udvalg.

Alternativt en alm BTSP. Fordi de hastigheder de 2 nævnte patroner leverer er ikke så høje, at projektilet splittes af
og ikke har bare en rimelig restvægt.

Uanset kuglevalg og vægt er de nævnte i det øvre lag for bukke og 308 er ikke ideel til grise, hjorte på drivjagt, hvor man ikke kan forvente optimal kugleplacering i hvert skud.

Alternativt kan man for at få lidt mere energi gå i en lidt tungere kugle. Det giver(specielt i 308) lidt lavere hastigheder, men den har stadig fin nok kuglebane til at kunne bruges.
USMC og US Army bruger nu 175 grains BTHP i deres match ammo til 308, så det skulle nok kunne gå på.
Nu er den kugle jo ikke interessant til jagt, men Hornady laver en A-max i 178 grains, som måske er for let ekspanderende til 30-06, men næppe vil være det i 308. Jeg tror bare ikke, at det giver bedre restvægt end en 165 grains bonded.

VH Søren

Big Green for ever
Jeg tror også at 165gr kugler (eller deromkring) er løsning.

Jeg har brugt 165gr CDP og Interbond til det hele i 30-06, hvor CDP-en den gik 860m/s og IB "kun" 830m/s.
De virkede rigtigt godt, både til svin og råvildt

Nu har jeg 308W, og vil bruge 165gr Partition eller Interbond, hvis den vil skyde med den.

Ellers kugler af god kvalitet og ikke for hårde er godt valg.

A-frame, Interbond, Accubond, Scirocco, Oryx, TSX,Partition, Super Hammerhead, Grand Slam og masse andre (ikke i prioriteret rækkefølge).

Alternativ er natrligvis 180gr, men tror neppe der er stor forskel i sidste ende.

Buba

Så længe der er Blasere, er der underholdning.
WWW://bubajagt.dk
Hej alle..

Tak for input vi har lige testet...
Valget er nok ikke overraskende faldet på 165 gr. kugler - Accubond og Hornady SP.

Hilsen
Palmer

"Vi laver jagtpartiet..."
- Lægeordineret ammunition til stærkt afhængige riffeljægere
- Skattefri kørsesls- eller rejsegodtgørelse til jagtrejser
- Jagtfamilieydelse
- Kikkerttilskud
- Kommunal tilskud til nødvendige hjælpemidler