Våbenteknisk Forum - VTF
Bukkejagt Sverige 2008 - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Jagt & friluftsliv (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=14)
+--- Forum: Udlandsjagt - jagtrejser (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=72)
+--- Tråd: Bukkejagt Sverige 2008 (/showthread.php?tid=10565)

Sider: 1 2


Bukkejagt Sverige 2008 - Claxel - 20-08-2008

Så er jeg lige vendt hjem, efter en tur på det nye jagtrevir, jeg er kommet med på.

Med mig på turen havde jeg mine 2 nyerhvervelser, min Browning 525'er-tyver og min Rustfri Sako 75, i 7 mm Magnum.

Efter at have prøvet alt muligt i riflen, havde jeg fundet, at den skød hæderligt med Woodleigh 160 grains og godt med Nosler ballistik tip i 150 grains. Med tanke på at man ingen hund har, så valgte jeg at have en Nosler i kammeret, med formodning om masser af schweiss og 4 Woodyer i magasinet, som backup, for de skyder stort set ens.

Vi var enige om at frede småbukkene, og kun skyde seksendere, eller bukke der havde været det ...

Der blev set nogle stykker af de små, men de store var vist trætte efter brunsten, de var som sunket i jorden.

Lørdag morgen havde jeg en lille buk for, jeg så 2 råer med et og to lam, der var masser at kigge på.

Om eftermiddagen var Lennart, Jens og jeg nede på rapsen i et par timer. Det gav 2 duer til dem og 12 til mig.

Lørdag aften var jeg ude i det samme tårn. Bukken fra om morgenen kom forbi igen. Det samme gjorde råerne med deres afkom.

Pludselig så jeg noget sort, nede i slugten.

Op med håndkikkerten, for var det? Jep, det var en gris, så jeg rakte bagud efter riflen, imens jeg tjekkede om der var smågrise.

Det var der ikke, så jeg tog fast anlæg på tårnet og placerede en Nosler, skråt lige foran forbenet, så den gik ned gennem hjertet.

Svimmel, sagde grisen, den døde i knaldet.

Jeg formodede det var en 30 - 40 kilos gris, den så ikke så stor ud i kikkerten. Jeg havde skruet ned på 5 x da jeg kikkede på bukken på nært hold.

Der sad et stykke snor på tårnet, det skar jeg af og mente den kunne bruges til at trække grisen ud med.

Men da jeg om derned, kunne jeg godt se at den fik jeg ikke slæbt op ad skrænten, alene. Den var godt nok større end jeg havde formodet. En keiler på godt 100 kilo, vurderede de kloge den senere til.

Tænderne stikker ca. 4 cm ud, det er mit første vildsvinetrofæ.

[Image: Gris2008.jpg]

Søndag morgen sad jeg i et nyt tårn og frøs. Det var koldt og blæsende, jeg så intet, så jeg gik tidligt hjem.

Om aftenen placerede jeg mig på maven, på en klippe, hvor jeg havde udsyn over et større stykke. Der var 260 meter til skovkanten, så jeg kunne "bestryge" et ret stort område. Regnen piskede ned, jeg havde tape for løbet og lukket kikkertbeskytteren.

Jeg så kun ét dyr den aften. Det forsvandt hurtigt ind bag et gærde. Riflen stod på bipoden, jeg hvilede hagen på hænderne, havde masser af tøj og regntøj på, så jeg hyggede mig.

Pludselig så jeg ræven ud af øjenkrogen, han var kun 6-7 meter væk. Jeg prøvede forsigtigt at åbne butlercreeken, men ræven hørte klikket og stivnede. så sprang den væk.

Jeg svingede riflen i retning af ræven, med den ene hånd, for måske ville den stoppe indenfor skudhold.

Den løb kun 10 meter, så ville den lige se, hvad det var der egentlig havde forskrækket den. Den stoppede og vendte bringen til. Det skulle den aldrig have gjort ...

Mandag morgen sad jeg et andet sted, men så ikke et øje, heller ikke på pürschen hjemad gennem skoven.

Mandag aften sad jeg ved en græsmark op til et majsstykke der er over 1 km lang. Her så jeg 10 dyr, men alle uden stive øjenbryn.

Tirsdag morgen sov vi alle for længe, men jeg nåede i skoven lige inden 5. Efter et stykke tid hørte jeg en "norr-norr" lyd, som jeg formodede var en elg. Frem dukkede da også en ko, derefter en 8-takker, så kalven og til sidst to ungtyre, en pindtyr og et cykelstyr med håndbremse.

Efter at have set på alle dem i over et kvarter, måtte jeg en tur på gåben. Både for at få varmen, men jeg mente heller ikke at man kunne få mere oplevelse lige dér i stigen.

Jeg nåede halvt rundt om stykket, da jeg så Jens B, en af de andre jægere, sidde i en anden stige. Jeg listede tilbage igen og afsøgte forsigtigt området på begge sider af vejen. Halvvejs tilbage, skæver jeg skråt tilbage, længere ind over stykket end der hvor elgene stod og hvad er det? Skulle det mon .... jo, måske, op med kikkerten, som jeg så får ned igen i en fart, for det var da en jagtbar buk.

Med mig havde jeg en dobbelt skydestok, der er ret svær at stille op, men som er dejlig stabil. Holdet var drøjt, så jeg ville slå den rigtigt op og håbe på at bukken havde tålmodighed nok til det.

Først skulle jeg fri af et grantræs top, så skulle jeg fri af en sidegren og måtte derfor samle benene på stokken, for at få mere højde. Men så var støtten da også i orden.

Bukken stod skråt, lige foran en stor grøn busk og havde overhovedet ikke rørt sig. Den kiggede bare stift over mod mig. Måske jeg var så langt væk at jeg ikke var farlig, jeg havde camouflagetøj på, så måske havde han bare anet noget.

Og i mellemtiden havde jeg fået bukkefeber, men jeg kunne da holde sigtet indenfor de vitale dele. Så med al min koncentration, klemte jeg forsigtigt på aftrækkeren.

I skuddet forsvandt bukken, men jeg syntes at korset havde stået lidt, men absolut ikke for langt tilbage. Jeg ventede i godt 10 minutter og havde indprentet mig, hvor den havde stået. Afstandsmåleren viste 151 meter til busken bukken stod ved.

Nu gik jeg derover. Da jeg kom frem til busken var der ingen buk, ingen schweiss, ingenting ...

Øv, hvor havde jeg det dårligt.

Pludselig lød der et drøn fra Jens' 300 Winmag, lige på den anden side af stykket. Hvad var det? tænkte jeg, har han skudt til min buk, som måske kun var anskudt? eleer, eller ... Jeg var ikke mange sure sild værd.

Et eller andet måtte jeg gøre ...

Jeg prøvede at pejle tilbage mod skydestokken, men kunne intet se. Kiggede så rundt og så en anden rund busk, nok 30 meter længere ude.

Med et stille håb gik jeg derover, med riflen skudklar og kikkerten skruet ned på 3x.

Var det ... ja, dér, dér lå bukken, forendt i skuddet.

Jeg havde tabt orienteringen da jeg gik ud i stykket og taget pejling af den forkerte busk, da jeg passerede en grøft.

Nu blev jeg både lettet og meget, meget glad.
Jens havde skudt en ræv, det eneste stykke vildt der blev leveret med riffel, udover mine tre stykker.

[Image: Bukken2008.jpg]

Frøs jeg i stigen, så kogte jeg da jeg slæbte bukken ud, men det er da også meget sjovere.

Hjemturen i bilen gik da også meget nemt, selvom jeg var træt. Jeg skulle hjem og hente mine døtre, lave mad, smøre madpakker, alt det man gør med glæde, når man ikke er på jagt.

Og jo.

Jo, jeg glæder mig til jeg skal til Sverige igen om 14 dage.

PS. Denne buk kommer til at ligge øverst i min papkasse.

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...


Bukkejagt Sverige 2008 - STROM - 20-08-2008

tillykke, goe herre
lyder som et dejligt stykke jagt du er kommet med i. ring endelig når nabostykket er ledigt[Big Grin]

mvh
Strom


Bukkejagt Sverige 2008 - Great Dane - 20-08-2008

Lyder som en fantastisk tur [Smile] Og jeg glæder mig til at læse om din næste tur.

Mvh.
Lars/Great Dane


Bukkejagt Sverige 2008 - Tonny - 20-08-2008

Fin gris ,buk og historie, tillykke herfra.

[Image: modibuk07.jpg]

+GONE2HUNT+


Bukkejagt Sverige 2008 - halvautomat - 20-08-2008

Tillykke med de svenske dyr [Wink]
I hvilket område ligger jagten [?]

"Det eneste, der er kedeligere end at lære ting udenad, er at høre, hvad andre har lært udenad"

[Image: topp_sommar.gif]


Bukkejagt Sverige 2008 - Ugelvig - 20-08-2008

Tillykke med dem. Og mange tak for en god historie - flere af dem tak!

/Ugelvig

Tikka T3 - 308 Win
Bushnell 3-12 x 56 mm


Bukkejagt Sverige 2008 - Høgh - 20-08-2008

Tillykke med begge - der var da noget højde på den buk (måske behøver du en større papkasse?)

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Bukkejagt Sverige 2008 - Claxel - 20-08-2008

Takker for roserne. [:I]

Bukken er 25 cm høj, nogen bud på hvor stor han er og hvad han vejer?

Ikke for at gå Høghs quiz i bedene, men hvad er Jeres bud ... [?]

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...


Bukkejagt Sverige 2008 - Høgh - 20-08-2008

103 cic

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Bukkejagt Sverige 2008 - STROM - 20-08-2008

104,7 [Big Grin]

mvh
Strom


Bukkejagt Sverige 2008 - Høgh - 20-08-2008

[Big Grin]

Steen Breith målte en op for mig sidste år - inden han gik igang sagde han på øjemål: 130 +/- 2 ....... det var jo spændende (og resulterede i en opmåling på 131,3 [:I])

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Bukkejagt Sverige 2008 - Eric A - 20-08-2008

Hej Clax...

Et stort tillykke med begge vildtsvine og bukke ...you lucky dog.[:p][:p][Big Grin]

mvh...Eric

http://www.andersencharters.com


Bukkejagt Sverige 2008 - Tonny - 20-08-2008

105 point[Smile]. Den får også for farve og skønhed

[Image: modibuk07.jpg]

+GONE2HUNT+


Bukkejagt Sverige 2008 - Claxel - 21-08-2008

Da jeg skar hovedskindet af, fandt jeg denne her mellem rosenstokkene:

[Image: Sprosse.jpg]

Der har vist været noget tumult i brunsten [8D]

Samtlige sprosser på min buk er da også skadet, det har gået hedt til.

Min buk er vist hvad man kan kalde en regulær syvender

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...


Bukkejagt Sverige 2008 - lady of the house - 21-08-2008

Hej Claxel.

TILLYKKE med svinet og bukken. Flot.
Det lyder som et fint sted.
Skal selv først til sverige d. 11. sep.
Hvor ligger dit sted ca?
Super god historie.

Lady


Bukkejagt Sverige 2008 - Claxel - 21-08-2008

Jeg tror den er større end de 105 point, Tonny havde som det største bud.

Da jeg var færdig med at koge den af, lagde jeg den på vægten.

Den sagde 674, minus de 90, altså 584 gram, netto.

Men så tørrer den jo ind.

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...


Bukkejagt Sverige 2008 - Høgh - 22-08-2008

I så fald er det jo en magelig guldmedaille - nyt bud herfra baseret på vægten: 138 CIC.

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Bukkejagt Sverige 2008 - halvautomat - 22-08-2008

Jeg har en på 118,25 point (sølv)
Det er også en svensker... den er 25,7 høj har rimelige kraftige stænger - den vejer 420 gram (og det er en pæn vægt) og har 163 cm3 i volume
Det lyder underligt at din er så tung. Jeg synes min virker mere bastant og så skal den veje ca 160 gram mindre?

"Det eneste, der er kedeligere end at lære ting udenad, er at høre, hvad andre har lært udenad"

[Image: topp_sommar.gif]


Bukkejagt Sverige 2008 - Claxel - 22-08-2008

Ja, nu blev jeg da også i tvivl, men har ikke noget eksakt at kontrolveje med.

En liter mælk vejer 1062 gram, så den er vist god nok.

Har så taget et billede af den sammen med en buk Fruen, (nu ex) skød for nogle år siden, den er på 113.4 point. Og Min er noget større.

[Image: bukke.jpg]

Men det er ikke så meget pointene jeg går op i, det var bare den bedste bukkejagt jeg endnu har oplevet.

Det sker når turen, oplevelserne og skuddene går op i en højere enhed.

K&B Clax [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Det er bedre at være kompleks, end at lide af dem ...

Man behøver ikke være tosset for at være her, men det hjælper ...


Bukkejagt Sverige 2008 - Schönauer - 22-08-2008

Jeg vil gætte på at den ender meget tæt på 145 CIC[:p][:p]

Schönauer

Vegetarer??
Det er bare jægere der ikke kan ramme.


[Image: p----blaser.jpg]