Flere vildsvin dræbt i trafikken - Printviselig Version: +- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com) +-- Forum: Jagt- og våbennyheder (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=3) +--- Forum: Danske nyheder (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=41) +--- Tråd: Flere vildsvin dræbt i trafikken (/showthread.php?tid=2447) |
Flere vildsvin dræbt i trafikken - Kima - 02-02-2006 Flere svenske vildsvin bliver dræbt i trafikken Sverige oplevede sidste år en markant stigning i antallet af trafikdræbte vildsvin. Stigningen i den svenske vildsvinebestand afspejler sig nu tydeligt i den svenske statistik over vildtulykker i trafikken. I Sverige er det nemlig lovpligtigt at anmelde påkørsler af de større vildtarter, og i disse statistikker ses en tydelig stigning i antallet af påkørte vildsvin. Alene i 2005 er der anmeldt 987 vildsvineulykker, og det er en stigning på hele 47 % i forhold til 2004, oplyser SES-gruppen (TrafikSäkerhet, Eftersök och Samverkan) i en netop offentliggjort oversigt. Til gengæld kan svenskerne glæde sig over, at antallet af ulykker, hvor der er elge impliceret, er faldet. Det er også en af grundene til, at antallet af dræbte mennesker i forbindelse med vildtulykker i trafikken er faldet fra 11 personer i 2004 til otte personer i 2005. SES-gruppen blev dannet for tre år siden, og består af repræsentanter for blandt andet jægere, bilistorganisationer og politiet. Gruppen arbejder løbende på at mindske antallet af vildtulykker på de svenske veje. Det sker dels ved at gøre vejene mere vildtsikre og dels gennem et omfattende informationsarbejde rettet mod landets bilister. I forbindelse med SES-gruppens arbejde er der tilknyttet 5.000 frivillige jægere, der foretager eftersøgninger efter de i alt cirka 35.000 vildtulykker, der finder sted i Sverige hvert år. HK Mvh Kim Jeg er ikke fejlfri,men det er så tæt på at det skræmmer mig. |