Våbenteknisk Forum - VTF
Ny i genladning - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Genladning (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=7)
+--- Forum: Genladning (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=30)
+--- Tråd: Ny i genladning (/showthread.php?tid=358)



Ny i genladning - Glock - 14-08-2004

Jeg er ret ny inden for genladningen, men jeg syntes der er rigtigt spændende. Jeg lader til min 6.5x55, jeg bruger, vihtavuori N150, cci fænghætter og hornady 140gr interlock sp, dette var det jeg fik da jeg var i en jagtforretning for at købe noget at komme i gang på, jeg lader det i norma hylstre.

Det skyder også ok, men jeg er lidt i tvivl om denne friflugt, projektilet har inden den rammer riffelgangen, kan man sige noget om hvor stor betydning det har for præcisionen?

Men så igen, projektilerne jeg har købt er beregnet til krympning, hylsteret skal lige bukkes ind for at holde projektilet, men hvad er nu vigtigst, at jeg har en kort friflugt, hvilket måske betyder at krympningen ikke passer, eller at jeg har krympet hylsteret korrekt?

Håber i kan hjælpe mig lidt.

Er der ellers nogen der har erfaring med hornady's projektiler, skyder de godt med den rette ladning?


Ny i genladning - JTK (Låst!) - 15-08-2004

Hej Glock,
jeg er også lige startet med at lade til 6,5*55. Jeg har i nogle år ladet til 22-250 og 300 win. mag. Min erfaring er at 6,5*55 er rimelig nem at lade.

Jeg vil dog sige, at N150 giver en forholdvis lav udgangshastighed sammenlignet med f.eks. Norma MRP, når det er 140 grains kugler.

mvh. Johannes


Ny i genladning - Dr. Strangelove - 15-08-2004

du behøver ikke at tænke på friflugt. en norma match 8,4gram skyder rigtigt godt, men har en skrækkelig friflugt...
en del "eksperter" vil sikkert prøve at overbevise dig om at du skal ud og røre bommene, men det er ikke tilrådeligt med en jagtladning.
hvis nu kuglen får kontakt med bommene, kan du risikere at kuglen bliver siddende når du aflader. ikke fedt i en jagt situation. du får krudt i hele låsestolen samt magasin.

jeg kan anbefale startladning:
V160 40 grains
cci 200
hornady 160 gr rn
totallængde: til midten af krymperillen, 76,5 mm

happy hunting


Ny i genladning - Supermule - 17-08-2004

hej gutter

det lader til at der er en del eksperter på dette forum, så jeg vil gerne høre jeres mening om mit næste valg af riffel.

pt. lader jeg ikke selv, men det kommer jeg sikkert til hvis jeg køber en sauer 202 i kal. 375 H&H.
patronerne koster en formue, men hvad kan de lades for?
hvad skal jeg bruge af udstyr?
hvilke kugler skal jeg vælge?

kan man ligge ned og fyre en magnum af?

jeg har en 6,5x55 i forvejen som jeg træner flittigt med og så skal den store bruges til storvildt, havde jeg tænkt

jeg er modtagelig over for alle råd.

I de blindes rige er den enøjede kong

så ka' i lære det!

Supermule


Ny i genladning - JTK (Låst!) - 18-08-2004

Du skulle gerne kunne genlade en 375 H&H til omkring 6 kr.

Hvilken riffel har du i 6,5*55. Hvis det er en Sauer 202, så kan du jo vælge en 9,3*62 (vekselpibe), den ligger tæt på 375 H&H.

mvh. Johannes


Ny i genladning - Supermule - 18-08-2004

hej JTK

hvis jeg kan lave mine egne patroner til 6kr. pr. stk, så må våbenhandleren sør'me tjene mange penge, hva'?

jeg har som de fleste herhjemme en ombygget otterup baneriffel. den skyder godt så længe jeg kan holde den stille.

en 9,3x62?
det er da et mærkeligt kaliber...er det også en magnum?
eller er 375 bedre og mere flexibel?

der er så mange gode våben, hvilket skal man vælge? jeg syntes at sauer er flot, men det er jo ikke nok. jeg har bare indtryk af at sauer er kvali som man ikke går galt i byen med.

I de blindes rige er den enøjede konge

Supermule


Ny i genladning - JTK (Låst!) - 19-08-2004

Hej Supermule,

flexibel kommer an på hvad du skal skyde. Hvis det er europisk vildt du skal skyde så er 9,3*62 et mere fleksibelt valg. 375 er mere fladskydende, det betyder at du har fordel på længere hold, hvilket de færreste egentlig benytter sig af. 9,3 er ikke en magnumpatron. Den har en lidt mere krum bane. 9,3 har vundet mere terræn herhjemme de sidste år. Det skyldes ikke mindst Sauer 202. Her kan man veksle mellem 9,3 og en række mediumkalibre. Hvad skal du skyde?

Jeg skal iøvrigt selv have en 9,3*62 til min Sauer 202.

Der er rigtig mange gode rifler. Jeg har selv Sako 75 og Sauer 202. De har hver deres fordele. Aftrækket vil jeg til enhver tid foretrække fra Sako. Sauer er nok en lidt mere elegant riffel, og dens låsegang er nok lidt finere (låsegang har nogen gange fået lidt for meget opmærksomhed, man vil opleve stor forskel, når man sidder og fingere med en riffel, på skydebanen og jagten vil du sikkert ikke registrere den helt store forskel). De er i samme prisleje. I et lidt billigere prisleje (5-7000 kr.) er der også gode rifler som Ruger, Winchester, Remington, Browning, Tikka. De kan naturligvis også fås i dyrere udgaver. De amerikanske rifler, vil du sikkert ikke så nemt finde i 9,3.

mvh. JOhannes


Ny i genladning - Dr. Strangelove - 20-08-2004

hej mule

375 er king!

9,3x62 kan ikke noget som 375 heller ikke kan...
det er ikke nogen tilfældighed at 375 er mere udbredt end 9,3. den er også taknemmelig at lade.
man skal bare huske på at det ikke er en "vanlig magnum"
forstået på den måde at den har ikke magnum hastigheder og den blev i tidernes morgen født til at blive fodret med cordite... N 202/V 140 erstatter cordite rigtigt godt.

desuden erder et rigtigt godt kugle udvalg til 375'n

180 grains og op til 380 grains... 380 grains rhino bullets er vist også det tungeste
ja, 375 styrer.
9,3 er ganske udmærket til alm. jagt, men smag og behag er jo forskellig

Et æble om dagen holder lægen væk...
hvis du kan ramme mig!


Ny i genladning - sharpsole - 31-12-2006

Citat:quote:

Originally posted by Dr. Strangelove

hej mule

375 er king!

9,3x62 kan ikke noget som 375 heller ikke kan...
det er ikke nogen tilfældighed at 375 er mere udbredt end 9,3. den er også taknemmelig at lade.
man skal bare huske på at det ikke er en "vanlig magnum"
forstået på den måde at den har ikke magnum hastigheder og den blev i tidernes morgen født til at blive fodret med cordite... N 202/V 140 erstatter cordite rigtigt godt.

desuden erder et rigtigt godt kugle udvalg til 375'n

180 grains og op til 380 grains... 380 grains rhino bullets er vist også det tungeste
ja, 375 styrer.
9,3 er ganske udmærket til alm. jagt, men smag og behag er jo forskellig

Et æble om dagen holder lægen væk...
hvis du kan ramme mig!



sharpsole


Ny i genladning - JBN - 08-01-2007

Hej Clock

Som svar dit oprindelige indlæg bruger jeg Hornadys 140 grain SP interlock i min 6,5*55. Jeg bruger dog Norma 204 krudt, 42 grain og CCI magnum fænghætter som Norma anbefaler. (Brugen af magnum fænghætter er diskuteret meget i andre tråde). Ladningen blev udviklet af en kammerat før jeg selv fik ladetilladelse; men jeg er fortsat med den efter jeg selv er begyndt at genlade.

De går godt i min riffel med gode grupper på skydebanen og min begrænsede erfaring på 5 stk råvildt, 1 lam, 2 smaldyr og 2 bukke, skudt på afstande mellem 60 og 130 m er ok. Begrænset kødødelæggelser og vælter i knaldet.

JBN


Ny i genladning - yeti - 11-01-2007

Hvis du gerne vil skyde tykhuder, så er der i en del lande lovkrav der gør at mindste tilladte kaliber er 375 H&H, og så dur en 9,3x62 ikke. Hvis du skal "bare" skal jage vildt der et mindre end tykhuderne så er 9,3x62 et glimmerende valg. Det er et meget brugt kaliber til vildsvin og og elg (selvom elge falder for stort set hvad som helst du kan ramme dem med). Jeg har selv en S&L riffel med 6,5x55, 308 win og 9,3x62.

Min 6,5x55 har jeg alene fordi man kan købe super billig ammunition til den på skydebanen 110-130 for 50 stk. Det betyder også at jeg endnu ikke har ladet til dette kaliber selv. Jeg har derimod lavet en skydebane patron til min 9,3x62 og her kunne jeg konstaterer at friflugten betød en del for præcisionen. Ved at mindske den UDEN at projektilet rører ved noget! Så kunne jeg stort set halvere egenspredningen.

Inden du går ud og køber en 375 H&H eller et andet større kaliber, så prøv at skyde med det. Der er STOR forskel på rekylen - hvilket du kan se lidt om på http://www.riffeljagt.com/Undermenu-kaliberfakta.htm - her er 375 H&H dog ikke med, men den ligger et stykke over 200 i 3006 indekset. Det vil sige at 375 H&H her en del mere rekyl end 9,3x62. For de fleste betyder det lidt mere upræcis skydning at skyde med et kraftigt kaliber, men for nogen er det et så stort problem at det ikke vil være forsvarligt at skyde til levende mål. Og så er der endeligt "tosserne" der synes at rekyl er sjovt og slet ikke kan få nok - dem tilhører jeg ikke...