Våbenteknisk Forum - VTF
Afmontering af kikkert - Printviselig Version:

+- Våbenteknisk Forum - VTF (http://mybb.riffeljagt.com)
+-- Forum: Optik og sigtemidler (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=9)
+--- Forum: Optik og sigtemidler (http://mybb.riffeljagt.com/forumdisplay.php?fid=34)
+--- Tråd: Afmontering af kikkert (/showthread.php?tid=9961)



Afmontering af kikkert - Masterbuck - 21-05-2008

Kære venner, jeg har en Schmidt & Bender 1,5-6x42 kikkert på min gamle Tikka riffel som jeg skal have flyttet over på en anden riffel og i en anden montage end den nuværende. I tidernes morgen da kikkerten blev monteret i de nuværende ringe blev den lagt i epoxy, og nu har jeg balladen, for hvordan får jeg nu kikkerten "rykket" af ringene igen ?
Jeg har hørt et forslag som går ud på at "varme" ringene op med en flamme så epoxyen skulle smelte, men hvad mon kikkerten siger til den behandling ? Skulle nogen være i besiddelse af et intelligent forslag hører jeg gerne derom, det burde være overflødigt at nævne at kikkerten gerne skulle være i brugbar stand også efter afmonteringen.

Venligst, Masterbuck.


Afmontering af kikkert - AB - 21-05-2008

Hej Masterbuck

Det med flammen kan du godt glemme, det går ikke godt - heller ikke
en varmepistol.

Jeg vil foreslå en loddekolbe på hver side. Først den øverste halvdel, og giv den ikke for meget - mærk hele tiden efter om den
løsner sig.

Chancen for 100 % succes er ikke god [B)]

Mvh. AB


Afmontering af kikkert - Pingvinen - 21-05-2008

Jeg har lige selv gjort det- Fik råd fra en bøssemager. Pakkede kikkerten ind i staniol. Montagen stadig fritlagt- og så ellers stille og rolig derud af med flammen fra et lys.
Det virkede fint, men jeg var godt nervøs.

K&B

Michael


Afmontering af kikkert - Masterbuck - 03-06-2008

Kære venner,

Nu har jeg så fået afmonteret min "epoxy" kikkert hos bøssemageren. Det gik let og smertefrit, og kikkerten overlevede også. Har jeg forstået bøssemageren korrekt så kan epoxyen (Araldit) "sprænge" når man løsner ringene. For egen regning tror jeg det måske kan sammenlignes med et stykke stål som er hærdet til feks. "Rockwell" 64, det er enormt hårdt men får det et lille slag eller stød springer det næsten som glas, og det er måske det samme som gør sig gældende med Araldit.

Venligst, Masterbuck.