#16/5 #kanikkevente #sommerbuk

[Lars M. L.]

[/url]Intet er som forventningens glæde, men det er nu også fedt når det lykkes...

Sidste weekend var vi ude at sætte en to-personers skydestige op samt beskære buske og træer, så der var var frit skudfelt fra stigen.

[url=https://ibb.co/vxCXCQM]

I går morges var jeg så på plads i stigen. Børnene var i skole og Viggo håbede inderligt, at jeg ikke ville skyde noget . Morgenen var klar og kølig. Naboen har lige slået græs på nogle omkringliggende marker og på vej på plads så jeg en ræv. Efter tre timer i stigen måtte jeg konstatere, at Viggo havde fået sit ønske opfyldt, idet jeg blot havde set en smalrå.

I aftes var vi helt klar - Viggo og jeg. På vejen i bilen blev chancer, kalibre og skudafstande drøftet. Parolen var klar; vi håbede at få chance til bukken fra vildtkameraet, men mindre kunne også gøre det, da Viggo aldrig har været med at nedlægge en buk. Et ufravigeligt krav var dog at bukken skulle være fejet. 
Vel fremme sneg vi os på plads. Efter cirka 45 minutter opdagede vi en ræv, som sad på engen ca 70 meter fra os. Jeg havde ikke set den komme. Efter et par minutter gabte den og lagde sig ned i græsset, så man kun kunne se spidserne af to trekantede ører. Måske havde den ligget der i solen hele tiden?



Efter yderligere ca 45 minutter opdagede jeg en bevægelse ved en nyplantning lige udenfor mosen. Et dyr kom ud på ca 55 meters afstand og gik skråt væk fra os ind mod mosen. Jeg havde solen i øjnene, så jeg kunne ikke se, om det var en buk. Op med riflen. Jo, det var bukken. Jeg gav et "bav", så bukken stoppede op og drejede sig en smule. Et skud på bladet og bukken lå i græsset... 







Jeg ved ikke, hvem der var mest stolt og glad far eller søn. Døm selv.

Knæk og bræk derude.
Mvh Lars