Jeg har testet hastighed og hylstervægtvariation i tilgængelige kalibre: 243Win, 6.5x55, 30.06, 308Win and 9.3x62 i rifler fra Viking Arms Sweden (30.06), Tikka (6.5x55 & 308Win) & Schultz & Larsen (243Win & 9.3x62).
Der er udvalgt en ladning for hver kaliber:
![[Image: JlIP5Dc.jpg]](https://i.imgur.com/JlIP5Dc.jpg)
Proceduren kort: alle hylstre vejet, FL-sized, ladet op, skudt/kronograferet og endeligt er hylstervolumen målt ved at veje hvor meget vand de indeholder. 243Win data er fra det tidligere eksperiment hvor der blev brugt en ProChrono Digital, resten af V0 er målt med Magnetospeed.
![[Image: zGPdGLB.jpg]](https://i.imgur.com/zGPdGLB.jpg)
Figur 1 viser Hylstervægt plottet imod hylstervolumen af det afskudte hylster og her placerer alle data trends for kalibrene sig nær-parallelle med en hældning i intervallet 7.3-8.3. Denne hældnings umiddelbare enhed er grains messing per grain vandvolumen og denne hældning er lig massefylde i gram per kubik centimeter, så dette større data sæt peger i retning af massefylde for hylstermessing 7.3-8.3 g/cc.
Det afskudte hylster er ikke en perfekt afstøbning af kammeret pga elastisk 'spring-back', det tætteste man kommer er nok kontinuert necksizing og afskydning indtil man har træg bundstykkeåbning. Dèr kunne man nok få et godt estimat af hylstrets reelle volumen, men det er dog en kende for omstændeligt.
Jeg kan leve med den spredning der er i dette begrænsede datasæt som følge af usikkerhed ved hhv. volumen- og hastighedsmåling såvel som graden af elastisk 'spring back' for de forskellige hylstre.
Da alle hylstre af forskellige fabrikater peger imod groft set samme massefylde, så kan man jo tjekke om hastigheden varierer systematisk med hylstervægten under den antagelse at alle hylstre under affyring bliver sprængt ud til at fylde kammeret med den mængde messing der nu engang er tilstede, se Figur 2. Hylstervægten er en rigtig god indikator for hylsterets volumen.
Figur 2 viser V0 mod hylstervægt og i dette diagram er hældningen for de forskellige datatrends/regressionslinjer 'm/s per grain messing' - dvs hvor meget den ladning ændrer hastighed som følge af 1 grs hylstervægtvariation, med brug af de i tabel 1 viste ladninger. Denne hældning kunne betegnes 'hylstervægt følsomhed'.
![[Image: AQ4xlEV.jpg]](https://i.imgur.com/AQ4xlEV.jpg)
Figur 2. V0 vs Hylstervægt
I rækkefølge fra mest til mindst følsom ser vi 243Win -> 6.5x55 -> 30.06 -> 308Win -> 9.3x62. Og lige præcis den sekvens får dig til at slå øjnene op hvis du har læst artiklen om Overbore Index her:
https://www.accurateshooter.com/technica...y-formula/
Så dette begrænsede datasæt kunne pege på en sammenhæng imellem hvor 'overbore' (=pibebrænder) en kaliber er og hvor følsom det er overfor hylstervægtvariationer, se figur 3.
![[Image: a9Badhm.jpg]](https://i.imgur.com/a9Badhm.jpg)
Figur 3. Hylstervægt følsomhed vs Overbore Index for de undersøgte kalibre.
Tabel 2 viser hvor stor hastighedsvariation der er kommer af at bruge hylstre med 15grs vægtforskel i de 5 kalibre. Tabel 3 viser at den forskel i V0 kan skabe en vertikal spredning på mellem ca 7 til 15 cm på 500m med de til testen udvalgte projektiler.
![[Image: TPVbubY.jpg]](https://i.imgur.com/TPVbubY.jpg)
![[Image: 9DEJsWO.jpg]](https://i.imgur.com/9DEJsWO.jpg)
Der er udvalgt en ladning for hver kaliber:
Proceduren kort: alle hylstre vejet, FL-sized, ladet op, skudt/kronograferet og endeligt er hylstervolumen målt ved at veje hvor meget vand de indeholder. 243Win data er fra det tidligere eksperiment hvor der blev brugt en ProChrono Digital, resten af V0 er målt med Magnetospeed.
Figur 1 viser Hylstervægt plottet imod hylstervolumen af det afskudte hylster og her placerer alle data trends for kalibrene sig nær-parallelle med en hældning i intervallet 7.3-8.3. Denne hældnings umiddelbare enhed er grains messing per grain vandvolumen og denne hældning er lig massefylde i gram per kubik centimeter, så dette større data sæt peger i retning af massefylde for hylstermessing 7.3-8.3 g/cc.
Det afskudte hylster er ikke en perfekt afstøbning af kammeret pga elastisk 'spring-back', det tætteste man kommer er nok kontinuert necksizing og afskydning indtil man har træg bundstykkeåbning. Dèr kunne man nok få et godt estimat af hylstrets reelle volumen, men det er dog en kende for omstændeligt.
Jeg kan leve med den spredning der er i dette begrænsede datasæt som følge af usikkerhed ved hhv. volumen- og hastighedsmåling såvel som graden af elastisk 'spring back' for de forskellige hylstre.
Da alle hylstre af forskellige fabrikater peger imod groft set samme massefylde, så kan man jo tjekke om hastigheden varierer systematisk med hylstervægten under den antagelse at alle hylstre under affyring bliver sprængt ud til at fylde kammeret med den mængde messing der nu engang er tilstede, se Figur 2. Hylstervægten er en rigtig god indikator for hylsterets volumen.
Figur 2 viser V0 mod hylstervægt og i dette diagram er hældningen for de forskellige datatrends/regressionslinjer 'm/s per grain messing' - dvs hvor meget den ladning ændrer hastighed som følge af 1 grs hylstervægtvariation, med brug af de i tabel 1 viste ladninger. Denne hældning kunne betegnes 'hylstervægt følsomhed'.
Figur 2. V0 vs Hylstervægt
I rækkefølge fra mest til mindst følsom ser vi 243Win -> 6.5x55 -> 30.06 -> 308Win -> 9.3x62. Og lige præcis den sekvens får dig til at slå øjnene op hvis du har læst artiklen om Overbore Index her:
https://www.accurateshooter.com/technica...y-formula/
Så dette begrænsede datasæt kunne pege på en sammenhæng imellem hvor 'overbore' (=pibebrænder) en kaliber er og hvor følsom det er overfor hylstervægtvariationer, se figur 3.
Figur 3. Hylstervægt følsomhed vs Overbore Index for de undersøgte kalibre.
Tabel 2 viser hvor stor hastighedsvariation der er kommer af at bruge hylstre med 15grs vægtforskel i de 5 kalibre. Tabel 3 viser at den forskel i V0 kan skabe en vertikal spredning på mellem ca 7 til 15 cm på 500m med de til testen udvalgte projektiler.