Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Browning A-5 Projekt!
#1
Jeg har længe været på udkik efter en halvautomatisk Browning, og endeligt er de nu lykkedes mig at få fingre i et eksemplar, til rimelige penge. [Smile]

[Image: FNBrowningA-5.jpg]

Den er fremstillet i 1963, og er mekanisk i en utrolig god stand. Den mangler dog en kolbekappe, og for- og bagskæfte træet matcher farvemæssigt ikke helt sammen.

Lidt historie:
Browning Auto-5 haglgevær.

Browning Auto-5 blev produceret af den legendariske våbendesigner John Moses Browning, og var en rekyl-opererende halvautomatisk haglbøsse. Den blev den første masseproducerede halvautomatiske haglbøsse, som fungerede fuldt ud tilfredsstillende, og man kan med rette kalde den for ”Stamfaderen” til den automatiske haglbøsse.

[Image: JohnMBrowning.jpg]
John M Browning.

Browning Auto-5 var betegnelsen på den halvautomatiske haglbøsse, som blev designet og fremstillet af John Browning i 1898, og patentanmeldt i år 1900.
Våbnet blev produceret i næsten 100 år, helt frem til 1998. Haglbøssen havde et ret karakteristisk udseende i form af en ret stejl baskylebagende, hvilket var årsagen til at den fik det tvivlsomme kælenavn ”Humpback” (Pukkelryk)
Det øverste af låsen går ret bagud i samme linie som løbet, indtil den går skarpt nedad imod kolbehalsen. Dette karakteristiske udseende gør at det er nemt, selv på lang afstand, at identificere en Browning A-5ér.
Browning A-5éren blev produceret i flere forskellige kalibrer, selvom det var kaliber 12 og 16 der var de mest dominerende.

A-5érens historie.
John Browning præsenterede sin nydesignede A-5ér (som han i øvrigt selv betegnede som sin bedste konstruktion) for G.T. Benneth som var chef for Winchester, hvor han tidligere havde de fleste af sine hidtidige våbendesigns. Benneth udviste megen skepsis angående denne revolutionerende nye konstruktion, og afviste John Brownings tilbud om samarbejde omkring A-5 systemet. Denne afvisning gjorde Browning frustreret, idet han tidligere havde haft et årelangt samarbejde med Winchester fabrikken.
Efter at han have sundet sig lidt, henvendte Browning sig til Marcellus Hartley, som var Præsident for Remington. Der skete imidlertid det tragiske, at Hartley døde af et akut hjerteanfald, imens Browning sad og ventede på et møde i hans kontor. Et møde som sandsynligvis ville have medført at Remington på daværende tidspunkt, havde startet en produktion af A-5éren.
Der blev derpå ikke nogen aftale med Remington, så Browning så sig nu om efter en samarbejdspartner uden for USA, som kunne producere hans haglbøsse. Valget faldt på Fabrique Nationale(FN) som lå i Liège i Belgien.
Her spildte man ikke tiden, og produktionen af Browning A-5 startede på FN fabrikken i 1902, og i 1903 var A-5éren klar til at blive præsenteret for offentligheden.
John Browning havde i første omgang bestilt 10.000 stk. som blev sendt til Amerika og solgt igennem det nystartede ”Browning Arms Company”.
Senere (i 1905) indgik FN fabrikken og John Browning et licenssamarbejde med Remington, ang. en produktion af A-5ére til det Amerikanske marked. Disse Remingtonér blev solgt som ”Model 11”.

Browning A-5 var en haglbøsse, som egentlig var beregnet til jagt. Den blev udviklet i en tid hvor jagt i USA i overvejende grad drejede sig om at skaffe kød på bordet. Derfor blev A-5éren med sine 5 skud, hurtigt populær blandt de amerikanske jægere.
Udover at være et populært jagtvåben, blev den også senere anvendt som militært våben, under den 1. verdenskrig, hvor den især ifm skyttegravskampene, viste sig at være et pålideligt, og et yderst effektivt, og dødbringende nærkampsvåben.

Browning A-5 blev fra starten i 1902, til produktionen stoppede i 1998, fremstillet i over 2,5 millioner eksemplarer. Den er dermed den halvauto. som ligger på 2. pladsen (antalsmæssigt) efter Remington 1100, som i 1999 rundede de 4 millioner stk.

Browning A-5 Projekt!
Min plan er at gøre denne Browning A-5ér til genstand for mit næste renoveringsprojekt. Med den dybeste respekt for John Moses Browning´s geniale konstruktion, har jeg ærbødigst besluttet mig for at bevare haglbøssens oprindelige look. Det vil sige at skæftefacon, netskæringsmønster osv. svarende til 1963 modellen, men skåret ud af et lidt mere ædelt stykke valnøddetræ. Der vil dog blive tale små afvigelser i overfladebehandlingen af metaldelene, idet jeg vil lade aftrækkeren, forgylde, og bundstykke og bundpladen (patronelevatoren) hårdtforkrome.

Mvh.
Swift
Svar
#2
En A-5ér består af mange enkeltdele, som (til min store tilfredsstillelse) i vid udstrækning er fremstillet af stål. - Ikke noget med aluminium og plastic her! [8D]

[Image: BrowningA-5009.jpg]

Efter et nøjere gennemsyn af ”indmaden” kunne jeg konstatere at slitagen på bøssen var lig nul. [Smile]

Mvh.
Swift
Svar
#3
Hej Swift.Spændende projekt[:p]. Lige præcis denne model har jeg overvejet at gå i gang med. Den er dejlig retro og er tynget af et stort navn. Den er, ikke overraskende, også fyldt med ordentlig gods. Jeg fravalgte, fordi jeg pt. har rigeligt at bakse med.Glæder mig til at se det spændende resultat.
Mvh Walnut
Svar
#4
Du følger vel op med fotos[:p]

mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
mvh H.C
-------------
Hva Ka,Baikal Ka.
Svar
#5
Swift - Noter dig lige at ikke nok med at det er ståldele, så er de tilmed bearbejdede på alle flader [:p]

Mvh.
Lars/Great Dane
Great Dane

Svar
#6
Nu du har splittet den ad, er du sikker paa du kan samle den igen?
Hogmeister
Hogmeister
Svar
#7
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Nu du har splittet den ad, er du sikker paa du kan samle den igen?
Hogmeister


Det vil jeg da håbe! - ellers er der vel en eller anden her på VTF der kan hjælpe mig - ik`[Big Grin]

Et lille tips i den forbindelse! [Wink]
Når jeg adskiller en kompliceret mekanisme, som jeg ikke i forvejen kender, tager jeg for en sikkerheds skyld altid en række fotos, inden jeg skiller skidtet ad. Hvis jeg senere har glemt hvordan det skal samles, er det jo bare at finde billederne frem.

Swift
Svar
#8
Så ankom den endelig! [:p]

I sidste uge modtog jeg pakken fra ”CHIRON” i Portsmouth, indeholdende det stykke Tyrkiske valnød, som jeg skal bruge til A-5 projektet.

[Image: 1skridt001.jpg]

Træet er egentlig groft udskåret til et riffelskæfte, (dobbelt så lang som på fotoet) så der er rigeligt træ til både et for- og et bagskæfte til en haglbøsse.

[Image: ValndBlanks.jpg]

Mvh.
Swift
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by hogmeister

Nu du har splittet den ad, er du sikker paa du kan samle den igen?
Hogmeister


Ikke et problem for Swift,han har et...mechanical minde...for disse forskillige våbenprodjekter.[^][^][Smile]...Eric

http://www.andersencharters.com
Soldt all my guns...I'm entering priesthood..:-))
Svar
#10
Swift - du skriver at kaliber 12 og 20 var mest almindelige. Det var 12 og 16 der var mest almindelige. Kaliber 20 kom først til efter krigen (WWII)og er i forhold til de to andre kalibrer særdeles sjælden.

Glæder mig til at se, hvad du får ud af den gamle motorbøsse!

[center][Image: topl.jpg][Image: eye-10.gif][Image: topr.jpg][/center][center][Image: gandalf2.jpg][/center]

Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.


Assumption is the mother of all ****ups... and anything is possible if you don't know what you are talking about.
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by Høgh

Swift - du skriver at kaliber 12 og 20 var mest almindelige. Det var 12 og 16 der var mest almindelige. Kaliber 20 kom først til efter krigen (WWII)og er i forhold til de to andre kalibrer særdeles sjælden.



OK - Høgh! [:I]

Tak for rettelsen! [Big Grin]

mvh.
Swift
Svar
#12
[Image: 1skridt008.jpg]

Her er skæftetræet udskåret. Bagskæftet (som jeg i udskæringen har forlænget i bagenden) bliver der nok ikke de store problemer med. Udfordringen kommer til at ligge i forskæftet, hvor jeg skal have fremstillet nogle borestænger. Udboringerne i forskæftet er på henholdsvis 25,8 og 33 mm, og i 281 mm dybde.

Mvh.
Swift
Svar
#13
Det ser dæleme godt ud.

Glæder mig til at følge projektet.............

By the way.......hvad koster sådan en "træpind"...med fragt fra Staterne, und alles........

Knæk og bræk

Med venlig hilsen
Best regards
Mit freundlichen Grüssen

C.B.Andersen

"Plus Esse Quam Simultatur” - "mere at være end at synes"
Med venlig hilsen
Charlie-Bravo-Alpha


Svar
#14
De kan findes i alle prisklasser op til flere tusinde dollar.

Den jeg fik hjem her, står mig i ca. 1600 kr.

Mvh.
Swift
Svar
#15
Hej Swift.........................det er vel også okay................hvis vi dividerer ud i de uger du har det herlige stykke træ i hånden, så er det vel trods alt en billig hobby...................den må du godt ta´ med videre til din udkårne........[Big Grin]..............Glæder mig til flere billeder..............i øvrigt en kanon beskrivelse af våbenets oprindelse........mere af det......[:p]

Knæk og bræk

Med venlig hilsen
Best regards
Mit freundlichen Grüssen

C.B.Andersen

"Plus Esse Quam Simultatur” - "mere at være end at synes"
Med venlig hilsen
Charlie-Bravo-Alpha


Svar
#16
Citat:quote:

Originally posted by Great Dane

Swift - Noter dig lige at ikke nok med at det er ståldele, så er de tilmed bearbejdede på alle flader [:p]


Det er noteret GD, og uden at jeg har været inde og måle på overfladeruheden, kan jeg meddele at finishen er OK! [Smile]

Mvh.
Swift
Svar
#17
Citat:quote:

Originally posted by Baikal

Hej Swift.........................det er vel også okay................hvis vi dividerer ud i de uger du har det herlige stykke træ i hånden, så er det vel trods alt en billig hobby...................den må du godt ta´ med videre til din udkårne


Er du da gal mand!!!

Fortælle min kone at jeg har betalt 1600 kr. for et stykke træ! [:0][B)]

Nå - nogle oplysninger er det klogest at holde (måske ikke for sig selv men så) inden for en snæver kreds. [Big Grin]

Mvh.
Swift
Svar
#18
Da jeg nu havde besluttet mig får at bevare A-5 ´erens originale look, begyndte jeg at undersøge mulighederne for at fremskaffe en kolbekappe magen til den som oprindelig havde siddet på bøssen.

Jeg fandt frem til at man hos > ”MidWestGunworks” kunne købe to udgaver af kolbekapper til Browning A-5 - en tidlig og en senere udgave.

[Image: kolbekappe.jpg]

Problemet var bare det at firmaet, (som havde adresse i USA) ikke eksporterede våbendele ud af landet, og en kolbekappe (hvor harmløs den end måtte være) er en våbendel! [Image: NoNo.gif]

Nå – noget måtte der gøres, så jeg kontaktede ”happy Harry” i Texas. Jeg havde tidligere hjulpet Harry med at skaffe nogle reservedele til hans gamle S&L baneriffel. Intet problem svarede Harry. Jeg bestiller kolbekappen hjem, og videresender den til dig! – Sådan! – efter ca. en uge havde jeg kappen. [Image: smiley20.gif]

mvh.
Swift
Svar
#19
Spændende projekt[Smile]

Herligt med en "hjælper" i USA-internettet er sgu smart ind imellem.
Iøvrigt nogle rigtigt flotte bagkapper,de ser helt rigtige ude.Er de fremstillet i plast eller bakkelit[?]

Jeg har altid syntes godt om sådan en Auto-five,når det nu skal være en halvauto,så har den gamle Belgier sjæl.Held og lykke med den fremover.

PS.Er du nu helt sikker på at du vil forgylde aftrækkeren.....[?][Sad]

Hilsen Ulrik
Hilsen Ulrik
Svar
#20
Det er plast!

PS.Er du nu helt sikker på at du vil forgylde aftrækkeren.....Ja lidt gejl ska´ der være! [Smile]

mvh.
Swift
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)