Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Bavarian på slagtebænken
#1
[Image: DSC02190.jpg]

Hej.
Så har jeg valgt at gå på med mit Sako 85M projekt. Offerriflen har denne gang været en næsten ny Sako Bavarian 6,5X55. Jeg har valgt at lægge den i Grey Wolf Laminat. Der er planlagt justerbar skæfteryg.
Piben skal være den originale, der, lidt overraskende, kun måler 54 cm.
Systemet er næsten på plads. Jeg mangler at sænke det 5mm. Det kan først gøres, når jeg har taget ca. 5mm af højden ved sikrings knappen og på modsatte side under udløseren til frigørelse af bundstykket.
Jeg har foretaget en del udmåling på Bavarianriflen i samlet tilstand. Vigtigt har det været at kende længde og højde på bundstykkets vandring bagud over skæftet.Det er jo bestemmende for placering af den justerbare del i det kommende skæfte. Den justerbare del begynder 5mm bag "max. bagud bundstykke" ved repetering. Hovedskæftet ligger ca. 10mm under undersiden af bundstykket, når det arbejder.
Der er skitset en del med den hvide voksblyant. Selve hovedskæftet bliver løftet i forhold til det oprindelige.
Walnut
Svar
#2
spændende projekt du har gang i der, hvor har du fået det laminat fra?

westergaard
A. Westergaard
Svar
#3
Citat:quote:

Originally posted by West

spændende projekt du har gang i der, hvor har du fået det laminat fra?

westergaard



Hej West.
Se under Våben+ udstyr: E-handel links.
Her står det linie 2 under CWP
Mvh Walnut
Svar
#4
http://www.riffeljagt.com/forum/code/top...C_ID=14438

--
mvh M@X.
DRALF - opfinder af den
originale -

[Image: wardwarf-1.jpg]
Hard work beats talent, when talent doesn't work hard.....

Mvh  M@X 2.1
Svar
#5
[Image: DSC02219.jpg]

Efter at have kæmpet mig vej gennem bunker af fodlister, gerichter, døre og marmoleumfliser, er der nye og friske klippekort på skæftekontoen. Fruen lyser smukt igen [Big Grin]
Jeg håber på at få systemet helt på plads i morgen. Derefter skal der, inden bagskæftearbejdet, beddes.Til den lille Vixen Varmint købte jeg Brownell´s Acraglas, som jeg iøvrigt finder er Topdollar at arbejde med. I kassen findes fra start to tuber farve, som kan tilsættes. En brun og en sort. Til Vixen projektet brugte jeg den brune, og jeg tilsatte hele den lille tube til et mål beddingglas. Denne gang bruger jeg selvfølgelig den sorte. Efter denne bedding er jeg så løbet tør for farve[8)] Der er formodentlig stadig til en bedding eller to i sættet. Kan farven købes løst, eller er der andet, jeg kan tilsætte? Måske er det ikke nødvendigt at bruge en hel tube?
Mvh Walnut
Svar
#6
Hej Walnut .

http://www.brownells.com/aspx/NS/store/c...10&si=True

Der er ingen grund til at bruge så meget [:0], det farver ganske kraftigt .

Jeg har ikke kunnet bruge alt det brune til en hel pakke [Wink] !.

Ved at tilsætte et par små dråber sort til en brun blanding , for du hurtig en mørkbrun farve uden at bruge alt af den brune tube [Wink] !.

Hilsen A-bolt
Svar
#7
Citat:quote:

Originally posted by A-bolt

Hej Walnut .

http://www.brownells.com/aspx/NS/store/c...10&si=True

Der er ingen grund til at bruge så meget [:0], det farver ganske kraftigt .

Jeg har ikke kunnet bruge alt det brune til en hel pakke [Wink] !.

Ved at tilsætte et par små dråber sort til en brun blanding , for du hurtig en mørkbrun farve uden at bruge alt af den brune tube [Wink] !.

Hilsen A-bolt



Hej A-Bolt.
Og så har den "selvfede" snitter brugt en hel tube brun på en lille feminin bedding [:o)][:o)] Jeg skammer mig, og takker for assistance [:I]
Mvh Walnut
Svar
#8
Hvad koster sådan et stykke laminat egentlig ?

Hilsen Steen
Svar
#9
Citat:quote:

Originally posted by Just shot

Hvad koster sådan et stykke laminat egentlig ?

Hilsen Steen



Hej Steen.
90 euro lige på en studs. Incl. forsendelsen [8D]. Prisen er fra CWP i Finland. Jeg kender ikke andre i Europa, der forhandler produktet.
Mvh Walnut
Svar
#10
Det ender med at jeg må have sådan et stykke at skamfere.

Hilsen Steen
Svar
#11
Citat:quote:

Originally posted by Just shot

Det ender med at jeg må have sådan et stykke at skamfere.

Hilsen Steen



Det er ren Pilgrimsfærd for sjælen [Big Grin] Laminat er, efter min mening, meget velegnet til et førstegangsprojekt.
Det er billigt.
Det er let at bearbejde.
Det er karismatisk med flotte linier.
Det er, efter min mening, acceptabelt at reparere i det i tilfælde af fejl. Det er i forvejen et limet produkt, og det er let at lime stort set usynligt.
Det er, efter overfladeforsegling, stærkt og stabilt.
Minusser er, i forhold til Valnød, større sårbarhed ved kanter og de svagere netskæringer.
Mvh Walnut
Svar
#12
Lige noget for mig. Jeg kunne ikke drømme om at prøve på et stykke flot træ og derved ødelægge noget der har taget mange år at gro.
Jeg prøver at bestille et stykke eller to idag.
Havde tænkt mig at smide det i fræseren, derved minimere muligheden for fejl begået af mine skæve fingre.

Jeg fik allerede i skolen et stort psykisk knæk vedrørende træarbejde.
Efter at have brugt oceaner af tid med udskæring, slibning og polering af en meget fin isbjørn i ædeltræ.
Den store dag kom hvor de fineste resultater skulle udvælges til skolens udstilling, isbjørnen skulle nu bare monteres på den lille polerede fod med graveret mesingskilt. Et stykke metaltråd blev varmet rødglødende og med største forsigtighed, under kyndig vejledning af sløjdlæren sat ned i først foden og så bjørnen oven på.
Bjørnen delte sig i 3 stykker! Da tårene var ved at bryde frem og man jo bestemt ikke, i den alder vil miste ansigt overfor resten af klassen, smed jeg det hele i skraldespanden med ordene "det er fandeme også for ånsvagt med en sort isbjørn ! "

Hilsen Steen
Svar
#13
Citat:quote:

Originally posted by Just shot

Lige noget for mig. Jeg kunne ikke drømme om at prøve på et stykke flot træ og derved ødelægge noget der har taget mange år at gro.
Jeg prøver at bestille et stykke eller to idag.
Havde tænkt mig at smide det i fræseren, derved minimere muligheden for fejl begået af mine skæve fingre.

Jeg fik allerede i skolen et stort psykisk knæk vedrørende træarbejde.
Efter at have brugt oceaner af tid med udskæring, slibning og polering af en meget fin isbjørn i ædeltræ.
Den store dag kom hvor de fineste resultater skulle udvælges til skolens udstilling, isbjørnen skulle nu bare monteres på den lille polerede fod med graveret mesingskilt. Et stykke metaltråd blev varmet rødglødende og med største forsigtighed, under kyndig vejledning af sløjdlæren sat ned i først foden og så bjørnen oven på.
Bjørnen delte sig i 3 stykker! Da tårene var ved at bryde frem og man jo bestemt ikke, i den alder vil miste ansigt overfor resten af klassen, smed jeg det hele i skraldespanden med ordene "det er fandeme også for ånsvagt med en sort isbjørn ! "

Hilsen Steen



Hej igen Steen.
Husk mindste salg er 1 Blank (2 skæfter) Kan du ikke bruge begge, tror jeg den anden halvdel er let at afsætte herinde [Wink]
Mvh Walnut ( der nærmer sig en bedding [:p] )
Svar
#14
vedr. Bedding

jeg beddede min S&L den anden aften med acraglas. Efter adskillese kan jeg se at der mangler lidt et sted. Kan man efterfølgende bedde oveni?
Svar
#15
Citat:quote:

Originally posted by Poulsen

vedr. Bedding

jeg beddede min S&L den anden aften med acraglas. Efter adskillese kan jeg se at der mangler lidt et sted. Kan man efterfølgende bedde oveni?



Hej Poulsen.
Jeg har ikke selv erfaringer med bedding af 2 omgange. Det kommer formodentlig an på flere ting.Belastningen i området må være afgørende. Skulle jeg forsøge mig, ville jeg sørge for at reparationen får bid i det allerede eksisterende. Fræse nogle små spor for at øge kontaktfladen. Måske der er nogle af de andre snittere, der har erfaring med problemet.
Du kan vel også vurdere på, om det har betydning, at der mangler lidt. Altså: Er det hele stabilt i den nuværende udgave, eller kan det flytte sig ved sammenspændingen?
Mvh Walnut
Svar
#16
Det bliver nok ikke noget problem, da de første 10 nok ender i brændeovnen [Big Grin][Big Grin][Big Grin]

Hilsen Steen
Svar
#17
Citat:quote:

Originally posted by Just shot

Det bliver nok ikke noget problem, da de første 10 nok ender i brændeovnen [Big Grin][Big Grin][Big Grin]

Hilsen Steen



Nej Steen [Wink] Så må jeg på snitterstandens vegne og som selvfed snitter sige, at brændeovnen ikke er en accepteret og kalkuleret mulighed. Mindstekravet er et fuldt funktionsdygtigt skæfte i et hæderligt design og med tilladte mindre skønhedspletter.
Der skal arbejdes med selvværdet [Wink][Big Grin][8D]
Mvh Walnut
Svar
#18
[Image: DSC02231.jpg]
[Image: DSC02233.jpg]

Der er arbejdet lidt med " kontrast" på det første billede, da beddingen åd al lys i hullet [:o)]

Egentlig var det meningen først at gå på igen, når jeg tog fat på den justerbare skæfteryg på 85éren. Jeg er næsten færdig med at rydde op omkring beddingen, og synes, at jeg ville bringe et par billeder af området. Jeg forsøger at få min bedding til at gå hånd i hånd med det originale rekylstop. Jeg forsøgte at bremse bedningen ved forkanten af det to skruer, der fastholder rekylstoppet. Jeg lagde et tæppe af modellervoks på skruerne.Beddingen fandt alligevel vej rundt om min modellervoks [:o)] Jeg kan fjerne det, men har valgt at bevare det, da det giver en fin støtte til det øverste tunger, der rækker længere bagud. Den bageste bedding blev stærk, og har givet en større bæreflade end den originale. Jeg har dog fjernet en forkant, for lettere at kunne samle og adskille.
Denne gang har jeg, ud over v formede riller, boret 3mm huller ned i beddingområderne, så materialet får rigtigt fat i laminaten. Det hele ligger stabilt og i den rigtige position. Jeg mangler nu blot at forsænke underrammen med et par mm, for at systemet kan samles korrekt.
Timingen er optimal med en Påskeferie om hjørnet [Smile] Jeg håber på at kunne få grovformet og få lavet den justerbare del. Jeg er ikke under pres [Smile] 85éren skal først indsættes i Sverige i august. Det bliver den lille, der skal vælte forårsbukken, hvis jeg skulle være heldig at få en for [Smile]
Beddingen er et vendepunkt [:p] Flaget er oppe [Smile] Fortsat god solskinsdag til alle [Smile]
Walnut
Svar
#19
Så er grovformen blevet pakket ud. I går aftes blev der tegnet og målt op til formen. Inspirationen har denne gang været et Sako M591 skæfte, som jeg synes er virkeligt godt proportioneret.Forskæftet er bredt og smaller ind ved låsestolen.
[Image: DSC02245.jpg]

Hullerne til de to bærende stolper og hullerne til de to skruer er boret før formen er savet ud. Det har jeg valgt for at have rette former at spænde og måle på. Ikke nogen dikkedarer med at udsave det justerbare stykke og så have to stykker at måle og bore i. Der er boret lige igennem fra oven. Det har jeg valgt for at få perfekte stolpehuller og en god og parallel vandring ved justering. De to 10mm huller vil så til sidst enten blive skjult total med 2 drejede laminatpropper, eller de vil blive fremhævet på en eller anden måde.
Stolpernes vinkel, i forhold til skæftet, er lavet så den justerbare del ikke ved justering flytter sig mærkbart i forhold til skæftelængden. På billedet er anvendt 2 rundstokke i stedet for stålstolperne, der vil komme.

[Image: DSC02250.jpg]

Der er selvfølgelig optegnet præcise sigtelinier til at styre boringen af hullerne. Vigtigt at man bruger tid på at sikre sig, at hullerne mødes, så tilspændingsskruerne lander rigtigt på stolperne.

[Image: DSC02249.jpg]

Jeg mangler stadig at gøre linien på undersiden, fra systemet og frem til forskæftesnuden, lidt stejlere i vinklen. Jeg har heller ikke lagt mig fast på skæfteryggens afslutning mod skæftekappen endnu. Egentlig var det meningen traditionelt at sænke den de sidste 5-7 cm, men det er egentlig heller ikke så tosset, som det ser ud nu. Det er formodentlig forårsaget af, at jeg har taget lidt af undersiden af skæftet i forhold til det originale Bavarianskæfte. Det er gjort for at mindske det samlede indtryk af skæftemasse, når den justerbare del er oppe og på plads.

Walnut
Svar
#20
Kig lige på denne justerbare kolbe, da jeg mener at det er den mest optimale måde at justere højden på. Du kender vel en metalsnedker der gider udføre det? [Wink]

[Image: otr_19.jpg]

Mvh.
Lars/Great Dane

'Citat M@X' Udnævnt til "autonom bandit" af "jeg er ikke nærtagen" Blasergun

...So What - Jeg er udnævnt til skødehund af Miss Speedy Jegsnupperentudekikstil
Great Dane

Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)