Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Endnu engang rabler det for DMU
#21
@Ran. Hvad jeg opponerer imod er at i resten af EU er gravede grøfter klassificeret som afvandingskanaler og behandles også som sådanne. I Danmark prøver man på at gøre dem naturlige ved at omdøbe deres navn. Og ja jeg er godt klar over at de har en god indvirken på biodiversiteten. Men igen så holder Grøn Vækst tallene ikke. De dokumenter som skulle bevise at mere dyrkningsfrie bræmmer skulle give renere vand er ikke eksisterende. Altså der er ikke nogen dokumentation. Det er ren og skær ønsketænkning. Og vi jordejere skal betale gildet.

Hvad var der i Jylland før heden? Lige efter sidste istid? Hvor skal vi stoppe skønmaleriet og tilbageføre hele landet til dengang? Inklusiv Århus, Ålborg, Herning, Odense, København ja Amager.

Jeg kender godt forskellen på kultur og natur, men det er der åbenbart mange andre der ikke gør. Og i Danmark har vi næsten ikke noget vild natur. Det der vil komme langs med åer og vandløb, remiser og vandhuller er altså kultur fordi der er nogen der vil bestemme hvordan der skal se ud og hvilke arter der skal være de pågældende steder.
Svar
#22
@Christensen. Rapporten er noget værd hvis du printer den ud og bruger papiret som optænding til grillen i aften.
Deres postulater er i kategorien. Landbruget bruger udelukkende diesel som drivmiddel. Hvor er den blå benzin henne? Det gik bedre dengang vi brugte blåt benzin i landbruget.
De tager nogen specialiserede rapporter og og klipper dem i stykker så de passer til deres verdensbillede. Eksempelvis de lukkede boringer. For 1½ år siden postulerede Rene Lacour Sell at 100 vandboringer blev lukket om året på grund af landbrugets sprøjtegifte. Men han kan ikke dokumentere dette. Ja der er lukket 100 boringer om året men mange er lukket på grund af sammenlægninger eller på grund af bynære bebyggelser. Han mangler "the smoking gun" Ej heller nedbrydningsstoffet AMPA kan specifikt henvises til roundup og landbrug. Fordi AMPA bliver dannet under nedbrydningsprocesser af vaskemidler til klædetøj, altså tøj til mennesker og opvaskemidler. Der er også AMPA lignende stoffer i beton. Tankevækkende.

Vinterhvede ødelægger biodiversiteten på markniveau. JA, landbruget blev nødt til at dyrke deres marker med 65% vintergrønne afgrøder. Samtidig med et hav af andre underregler er blevet implementeret. Dette gjorde det nemmere og mere overskueligt kun at dyrke en afgrøde. Det var billigt, nemt og bekvemt og opfyldte lovens krav. Prisen var forårssåede afgrøder som forsvandt, hvor især agerhøns og hare trives bedre. Viber mv. Årsagen til vintergrønne marker er at så længe marken er grøn så optager afgrøden næringsstoffer som så ikke kan vaskes ud til vandmiljøet. Men vinterhvede kræver 160 til 190 kg N/ha og gerne 2 ukrudtssprøjtninger samt 3 svampesprøjtninger. Vårbyg kræver til sammenligning under 100 kg N/ha og 1 ukrudtssprøjtning samt 2 svampesprøjtning. En udsåning af efterafgrøde koster tid og masser af energi(diesel) derudover så koster det udbytte når det skal pløjes ned om foråret. Fordi såbedet ikke bliver så bekvemt.

Rapporten fremhæver økologisk mælkeproduktion som eneste driftgren i Danmark der giver overskud. Men tager ikke hensyn til den skævvridning der er i forureningen fra køernes tarmgasser(vist nok lattergas). Ej heller at majs er et rigtig godt grovfoder, et andet sted i rapporten disser de majs som værende en katastrofe for markvildt og med stort forureningspotentiale.

Behøver jeg at tage fat i historien om de braklagte marker igen?

Åh ja, så fandt jeg ud af i dag at luftformig kvælstof er uskadelig for miljøet. Det er godt nok nyt for mig. I modsætning til det nitrat eller "kvælstof" der udledes gennem drængrøfter og og drænrør. Men det er teori igen. Landbruget har gennem de sidste 2 år taget masser af prøver af drænvand og det opfylder kriterierne for drikkevand i Danmark. Faktisk så er der et kuldsejlet projekt på Lolland, hvor man troede på rygterne om de store mængder kvælstof i drænvand. Uden yderligere sværdslag brænder man omkring 35 millioner kroner af for efterfølgende at finde ud af at man ikke kan dyrke alger i drænvand fordi der ikke er nok kvælstof i dette.

Lidt mere modstand
http://maskinbladet.dk/artikel/baeredygt...er-rapport

http://maskinbladet.dk/artikel/kirke-kra...i-landmand
Svar
#23
Citat:quote:

Originally posted by rekylling

Hvis vi kigger på seneste bankkrak, så er det ikke dårlig landbrugsdrift der betydet bankens død.


Fordi de har ladet landmændene låne for meget?
Det minder lidt om argumentet med, at det er dagligvarerforretningernes egen skyld, at der bliver stjålet så meget - de kan jo bare lade være med at la' varerne stå fristende fremme................

Er landmændene børn som bare skal blive ved med at låne indtil nogen siger stop?

Come on rekylling, du kæmper mod vejrmøller.

Nu kom jeg til at argumentere positivt for bankerne, det beklager jeg, det var sandelig ikke meningen!

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#24
Jammen. Investering i "grøn energi" i Tyskland har da intet med landbrugsdrift at gøre. Det har da ikke været en del af min pensum da jeg gik i skole. Direktøren for banken har selv været i nyhederne og fortalt om en generel forkert eksponering af bankens udlånspolitik. At banken så vælter fordi en enkelt landmand går konkurs er rystende.
Bankerne tager sig faktisk betalt for at beregne om de har lyst til at låne penge ud til hvert enkelt projekt. Jeg har i hvert enkelt tilfælde lagt budgetter, 5 års planer mv frem for banken. Prisen er hver gang forhandlet i forbindelse med projekter.

Til Ran her jeg lige googlet Skjern Å og fandt den her hjemmeside. http://www.landbrug-ph.dk/skjernaa.htm
Den helt store vinder var Staten som tjente enddog rigtig mange penge på udretningen. Taberen var landbruget i lokalområdet. Læs venligst også indlægget omkring politikerne i vedrørende genopretningen.
Svar
#25
Opsummerer lige et par steder:

Rekylling: Du har stadig ikke svaret på de simple spørgsmål fra LANI - det blev, som LANI forudsagde den "sædvanlige udenomssnak"... :-)

Det handler i øvrigt ikke om religion - når man snakker økologi. At nogle pladderromantikere så vælger at gøre det til religion eller alternativ livsførelse må være deres egen sag. Økologisk landbrug er i øvrigt ikke forureningsfrit - det er der ingen der har påstået - ligesom der heller ikke er nogen der har påstået at økologi er løsningen på landbrugets forureningsproblemer eller forretningsproblemer for den sags skyld). Der kan sagtens nedsive kvælstofforbindelser til drikkevandet fra økologisk markdrift, når timingen på nedbrydningen af naturgødning ikke passer med regnvejr etc...... økologiske køer og grise skider og prutter også...

Der er ingen,der har påstået eller foreslået, at hedeopdyrkningen ikke burde have fundet sted - eller at landet skulle føres tilbage til tilstanden omkring istiden. Men det rokker ikke ved det faktum, at det i sin tid var landbrugsinteresser, der medførte opdyrkningen af heden, udretning af mange km vandløb m.m. - nuvel - fortidens synder - men det var stadig landbrugsinteresser - ligesom den gang Slivsøen blev tørlagt. Nu har man så brugt masser af skatteyderkroner på at genetablere Slivsøen (Og Skjern Å, Vejle Å, ja sikkert mange flere åer - der blev rettet ud af "afvandingshensyn", gydevandløb i form af småbække, oprensning og biomanipultion af søer med algesupper pga. gødning udvasket fra landbrug også videre... Vandløbenes udretning har også skadet vandmiljøet i fjordene - fordi engenes rensende funktion ved oversvømmelse ikke længere kunne lade sig gøre...
Alt sammen noget der er sket på grund af landbrugsinteresser. Nu betaler skatteyderne for landmænds tidligere synder.
At det også koster skatteyderne penge at rydde op efter forurenende industrivirksomheder er i den henseende ligegyldigt. Diskussionen handler ikke om at de andre også forurener - og det handler ikke om miljøfascisme - eller hvad der nu blev nævnt. Det handler om landbrugets forurening.
Uanset om man "ejer" noget jord - har man det kun "til låns". Hvis landbruget foruener så meget med deres produktion, at det betyder, at resten af landet ikke længere har rent drikkevand,så står den enkelte landmands rentabilitet/profit i forbindelse me effektiv drift ikke længere mål med samfundsomkostningen. Landbrugerne udgør en mindre og mindre andel af befolkningen. Og hvis driften ikke længere er rentabel på grund af internationale markedskræfter - uden at man ødelægger naturressourcer af stor betydning for den samlede befolkning (dom f.eks. drikkevand og vandmiljø) - så burde lanbruget faktisk nedlægges i sin nuværende form - eller omlægges til andre produktoinsformer. Selvom diskussionen ikke omhandler andre brancher eller sektorer - så gælder betragtningen sådan set også der... (Dermed er argumentet om at andre gør osv.. overflødige...)

Helt generelt:
Der er ikke nogen, der peger fingre af nulevende landmænd for fortidens synder begået af andre landmænd - men objektivt set har landbruget som sektor en ikke uvæsentlig del af skylden for lukningen af de fleste drikkevandsboringer/grundvandsforurening.

Når jeg en gang imellem "gnider kæphest" med Rekylling, er det fordi jeg altid møder en holdning, der er noget i retning af: "Det er altid de andres skyld - det er aldrig landbrugets skyld - alt sammen med udgangspunkt i "den hellige ukrænkelige ejendomsret". Og hvis ikke det er de andres skyld - så gør de andre i hvert fald også noget slemt - og derfor skal vi ikek straffes i landbruget for det slemme vi gør her...
Men hvad andre gør er dybest set uinteressant i denne diskussion.
Alt forurening er noget "skidt"... også helt bogstaveligt - uanset hvem der gør det. Og alle bidrager til det i større eller mindre omfang... lige fra man tager bilen i stedet for cyklen osv.. til man vælger det billige discount produkt i stedet for det, der er frembragt på ordenlig vis...

Hvad EU finder på at kalde vandløb eller ej - er heller ikke interessant - det interessante er, at dansk natur er forringet på grund af landbrugsinteresser (og givet vis også andre samfundsinteresser).

Hvis et naturligt vandhul omkranset af marker pr. definition er kultur - og "nogen" skal bestemme, hvad der skal leve i det - vil jeg være dybt bekymret, hvis den beslutning overlades til landmænd...

Det er muligt, det er træls, som landmand, når myndighederne puster en i nakken med miljøkrav, dyrkningsfri zoner og overvågning - men historien har nok vist, at det genrelt er nødvendigt - for ellers bliver alt pløjet ned og overhældt med gødnig og gift for at holde småkravl og i øvrigt naturligt forekommende fauna og flora væk fra "produktionsarealerne"... (Det var ikke et personligt angreb eller beskyldning rettet mod rekylling eller andre enkeltstående landmænd herinde).. men mere en generel betragtning. Jeg nægter at tro på, at store miljøindsatser og miljøovervågning fra samfundets side er blevet etableret fordi der ikke har været brug det...

Og hvad angår linket til Skjern Åens historie: Det er muligt, at enden på det hele blev, at staten tjente og landbruget tabte (hvis det passer - her tænker jeg på passende kildekritik...landbruget er jo god til at præsentere deres interesser i medierne - og på en hjemmeside er der ingen censur...).
Men jeg tror ikke på, at landbruget har stået og søbet i gråd over at åen i sin tid blev rettet ud... med udsigten til mere regulære marker, færre oversvømmelser pga. forbedret vandafledning osv... HVIS det senere hen gav bagslag er det selvfølgelig ærgerligt for landmændende - og som alm. broger er det da kun dobbelttræls - hvis dem, der egentlig skulle have haft udbytte af en sådan naturspolering rent faktisk endte med ikke at få gavn det - så har det hele jo været forgæves - og med en lang række følgeomkostninger - helt op til vore dage.....

.....nu også ejer af en PSE X-force vendetta XL6 (Og nej - det er IKKE et grafikkort!!) :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar
#26
Citat:quote:

Originally posted by Lani

@ rekylling. vil du nægte at der pga af dyrkningsmetoder sker udvaskning af næringstoffer fra gødning i åer og vandløb til skade for disse ?Tja, så må du definere skade. Hvis du mener at en reduceret vandgennemstrømning som alternativ gør et vandløb mindre rent så ja. Siden tidens morgen er grøfter og vandløb og åer holdt åbne for vandgennemstrømning for at kunne lede vand og næringsstoffer væk. Ved en korrekt grødeskæring og vækgrabning af materiale hvert år sker der en tilførsel af næringsstoffer. Om det er kategoriseret som forurening kommer an på jordbundsforhold mv. Læs eventuelt Skjern Å linket. Her er en beskrivelse af kvælstof/nitrat problematik
Vil du nægte at sprøjtegifte fra landbruget forurener vores grundvand ?Tja, de midler vi bruger i dag har ikke påvist nedsivning, historisk set så er der sket forurening

Bare simple svar og ikke udenomssnak med at der er andre der også forurener.

Mvh.LANI

Jeg gider ikke diskutere med folk der bruger argumenter....

STILLE!!! du er bare misundelig over at stemmerne KUN taler til Mig...


Svar
#27
Citat:quote:

Originally posted by rekylling

.............Tja, de midler vi bruger i dag har ikke påvist nedsivning..............


Er det da flygtige gasarter i bruger?

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#28
@Ran. Skjern Å, opdyrkningen af heden blev ikke foretaget fordi landmænd bad om det. Det blev gjort fordi nogle politikere havde ambitioner. De landmænd som oprindelig blev berørt af Skjern Å projektet sagde nej til dette. De havde brug for hø i deres produktion. Den mælkeproduktion som der var på stedet blev omsat til planteavl og mere intensivt drevet markdrift, nøjagtig som på heden.
Landmændene blev nødt til at gældsætte sig og ændre dyrkningsteknikker for at kunne dyrke jorden på grund af ændringerne. Derudover så blev der lagt et rimelig stort pres på landbruget efter ww2. Vi skulle være selvforsynende og Europa skulle aldrig mere sulte.

Prøv nu engang mere at læse hele Skjern Å linket. Politikerne anede ikke hvad de gjorde. De brugte blot det som markedsføring af egne ideologier.

Angående økologi og religion. http://maskinbladet.dk/artikel/kirke-kra...i-landmand. Derudover så behøver vi vist ikke køre mere i det spor.

Kan du dokumentere dette. Og hvad er en ikke uvæsentlig del af skylden?.
Helt generelt:
Der er ikke nogen, der peger fingre af nulevende landmænd for fortidens synder begået af andre landmænd - men objektivt set har landbruget som sektor en ikke uvæsentlig del af skylden for lukningen af de fleste drikkevandsboringer/grundvandsforurening.
Den kemi der blev brugt på pågældende tidspunkt var lovlig, og godkendt efter alle kloge menneskers vurdering håndteret på bedste vis. Mener at kunne huske at det gamle DSB har lukket flest boringer ved deres brug af atrazin på banearealerne. Vi har stadig banearealer i Rødby hvor der ikke gror ukrudt 10 år efter at arealerne er taget ud af produktion. Det samme med banen mellem Slagelse og Næstved. Men hvis man tager planteværnsmidler under en hat og siger at al planteværns forurening tillægger vi landbruget så har du helt ret. Tankstationerne har også en finger med i spillet, ligeså renserier, bilværksteder og mange andre virksomheder. Bare for sjov så forklar hvorfor at KBH henter vand fra Kalundborg af.

Den her kan jeg ikke finde hoved og hale i. Forklaring udbedes.

Hvis et naturligt vandhul omkranset af marker pr. definition er kultur - og "nogen" skal bestemme, hvad der skal leve i det - vil jeg være dybt bekymret, hvis den beslutning overlades til landmænd...

Til sidst. En ejendom på midsjælland planter i 1990 45 ha til med egeskov. Den bliver kategoriseret som fredskov. Er det natur?
Svar
#29
Lige et lille indspark omkring grøfter -> åer -> paragraf 3. Her i området blev der gravet dræningsgrøfter for ca. 30 år siden. Det var ikke noget, som lodsejerne kunne modsætte sig, men derimod noget, som de blev tvunget til at medfinanciere. Nu, d.d. er talen om at oversvømme området igen og sløjfe dræningsgrøfter/åer, dvs. ophøre med grødeskæring, afbryde dræn og hæve vandstanden - alt sammen mod at betale en engangserstatning for tabt dyrkningsjord. Erstatningen ligger på ca. 2000 kr. pr. ha og er skattepligtig. Nåh ja, lodsejerne har stadig pligt til at forhindre, at det oversvømmede område springer i skov osv. En forpligtigelse som meget hurtig er noget dyrere end 2000 pr. ha. pr. år, da der i sagens natur ikke kan køre maskiner i et oversvømmet område. At man så omdanner området til et biologisk meget ringere område, er der ligesom ikke nogen, der tager notits af. Og ja, selv de besøgende biologer fra diverse konsulentfirmaer bekræfter, at man får en enorm rør- og pilesump som resultat. Men vådområder er åbenbart den store lykke... Go figure. Så foretrækker jeg de nuværende ekstensivt dyrkede marker, med en mangfoldighed af markvildt og fugle, og enge med masser af insekter.
Store, intensivt dyrkede marker, er alle enige om, er ørkener. Men der er masser af randområder i landbrugslandet, som sagtens kan og bliver holdt som natur. Det er ikke landbrugsmæssigt rentabelt, men til gengæld godt for jagtlejen og godt for insekterne - både til bestøvning og til skadedyrsbekæmpelse. Landbruget i DK er ikke sort og hvidt. Der er rabiate forkæmpere hos både landbrug og hos de "grønne". Og så så er der den store midterskare, som af bedste hjerte forsøger at få dagen og vejen til at hænge sammen, samtidig med at naturen får lov. Hvad med at give dem lidt kredit?
Panthera

[Image: Img_2757-1.jpg]
Sic bisquitus disintegratum

Jake - min bedste hund - RIP.
Sic bisquitus disintegratum
Svar
#30
Citat:quote:

Originally posted by ID

Citat:quote:

Originally posted by rekylling

.............Tja, de midler vi bruger i dag har ikke påvist nedsivning..............


Er det da flygtige gasarter i bruger?

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]


Kemikalier bliver omsat ved biologisk aktivitet. Der er biologisk aktivitet i humus altså jorden overflade. Eller det vi normalt kalder pløjelaget. Den gruppe af kemikalier som er jordmidler binder sig fast på de enkelte jordpartikler bliver herefter omsat. Andre midler bliver hovedsalig sprøjtet ud på afgrødemassen og rammer i mindre grad jorden. Den del som rammer jorden bliver også opsuget af jordpartiklerne.
Ved en punkt forurening kan der ske det at et skybrud eller lignende kan få store mængder jordpartikler til at skylle sammen med vandet ned i lavninger omkring boringer og derved trække ned i grundvandet.
På steder hvor der ikke er normal biologisk aktivitet altså humus, er der heller ikke de jordpartikler som kan binde kemikalierne. Her er der stor sandsynlighed for at kemikalier trækker ned i jorden sammen med regnvandet. Tænk på gårdspladser eller fortove mellem fliserne, gangstier mv. For 20 eller 30 år siden var det normalt at man holdt kemisk rent omkring vandboringerne. Det har så ikke været nogen god ide. Fordi en boring netop åbner en portal gennem hele jordens eget filter. Det er også derfor at de danske vandværkers sammenslutning i dag prøver på at kræve 300 meter sprøjtefri randzone omkring boringer. Det svarer vist nok til 28 ha jord som ikke må dyrkes konventionelt pr boring. Det vil skabe en del faglige udfordringer for en del del landmænd. Det vil svare til at der skal være 100 meter mellem bilerne på samtlige veje i hele tiden for at undgå trafikuheld.
http://maskinbladet.dk/artikel/grundvand...gifte-byer
http://maskinbladet.dk/artikel/jagten-pa...e-pesticid
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighe...apport.htm
http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighe...Golfbaner/

@Panthera. Det er da noget op ad bakke for dig. Gad vide hvad Ran mener om det?
Svar
#31
Hvis det kræver en 300 meter sprøjtefri zone for, at vi ikke skal få forurenet vores drikkevand, så er det det som skal til - det er fuldstændig indiskutabelt og så er det uinteressant hvilke faglige udfordringer det skaber for de berørte landmænd (hvis det er en faglig udfordring at lade være med at sprøjte???).
Så vidt jeg er orienteret ligger vandborringerne her på Sjælland i forvejen i nogle uopdyrkede engarealer.
Din trafikale sammenligning virker en anelse luftig................

Det er forøvrigt lidt paradoksalt at en landmand skoser forskere for at ville styre naturen med "hård hånd"...................det første jeg kommer til at tænke på er ordet "selvmål"..........

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7315
http://www.vandognatur.dk/Emner/Vandplan...ylland.htm
http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbr...egift.aspx
http://www.okobarn.dk/baeredygtigt-forbr...andet.aspx
http://ibog.teknologihistorie.systime.dk...php?id=165
http://ing.dk/artikel/108702-rapport-mer...dsboringer

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#32
Jammen du glemmer altså at jeg har købt og betalt for den den ejendom jeg har. Det burde vel give mig en vis brugsret. Eller er dine penge mere værd end mine og din have mere værd end min. Der kræves ikke en 300 meter sprøjtefri zone omkring boringer for at undgå at forurene drikkevandet. Hvis du vil have rent drikkevand på burde city i KBH da lige være stedet der har ikke været drevet landbrug derinde i over 500 år.
Hvis du nu fjerne fingerne fra tastaturet indtil du har læst mine fire henvisninger og bagefter finder ud af hvad DU er villig til at betale for rent drikkevand. Køber du forresten nogensinde vand på flaske, eller drikker kaffe, te eller alkohol?
Du er fejlorienteret omkring vandboringerne på Sjælland. Alene i kbh har der været langt over 10.000 boringer. Hvor mange af disse er lukket og beskyttet imod forurening i dag?
Prisen på 28 ha jord er 5,6 mio.
Men den største fjende imod rent drikkevand er der ikke nogen der har lyst til at snakke om. Det hedder befolkningstilvækst. De steder der bliver pumpet vand op, der sænkes grundvandsspejlet og herved laves der et vaccum og det vil give mulighed for indtrængen af saltvand.
Svar
#33
Jeg glemmer ikke at du har købt og betalt din ejendom og jeg anfægter ikke din (begrænsede) brugsret men som en af få som forvalter 60% af Danmarks samlede areal oppebær du et særligt ansvar. Fordi du har købt og betale en kolonihavegrund på 200 kvm. giver det dig jo heller ikke ret til at brænde bildæk af på grunden.

Byerne ligger ved vandløb eller havet, menneskene bor i byerne, vandværkerne ligger derfor ved byerne og har (eller har haft) deres boringer i byerne eller tæt derved. Men grundvandet siver dybt ned ved vandskel og kommer op igen ved vandløb eller havet. Den forurening, der sker i byerne forurener derfor kun en meget lille del af grundvandsressourcen, mens det er de store arealer mellem vandløbene der batter i grundvandsdannelsen - især hvad angår de dybe grundvandsmagasiner.
København får ikke drikkevand fra borringer i København men fra andre steder og det samme gælder for de fleste andre store byer.

Vandets kredsløb

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#34
Hvad vil du betale for rent vand og har du læst mine links? Prøv lige at trække et kort frem og læg mærke til hvor stor KBH er. Der er masser af grundvandsresurcer derinde. Det er bare forurenet. Vandspejlet er sænket mange meter på grund af rovdrift af grundvandet. Et for stort forbrug af vand generelt samt mange mennesker på et for lille sted. Her bliver også spildevandsanlæggene boosted fordi de ikke har været dimmensioneret til den mængde mennesker der bor i byerne samt deres alt for store vand forbrug.
[Image: vg05_maengder2.jpg]
Der findes enddog rigtig gode systemer til at rense forurenet vand, man har dog politisk besluttet at det vil man ikke gøre brug af på trods af at man godt ved man driver rovdrift på grundvandsresurcerne.

Jeg er en meget bedre miljøforvalter end en ligegyldig embedsmand på Christiansborg eller en eller anden forsker. Rigtig mange forskere har en politisk agenda samt et behov for at fastholde og gerne udvikle deres forskerstilling.
Forskere, embedsmænd og personer som Morten DD kan komme med en buket af gode ideer til mig og så udfolder jeg mig inden for lovens rammer. Resten er religion.
Forresten så tæller mine 3 km læbælter ikke med som natur eller beplantnings% i de officielle statistikker, ej heller mine remiser. De er netop fjernet fordi nogle embedsmænd og politikere/forskere har behov for at beskrive landbruget som nogle miljøforurenere der ikke gør noget for naturen. Hvis jeg lægger et areal ud som fredskov så bliver det lige pludselig til værdigfuld natur. Jeg fatter ikke en meter. På mine nærmeste 15 ha har jeg 3 rugende agerhønsepar et ukendt antal fasaner. Masser af harekillinger. Mere end 1 pr ha. Ifølge pointsystemet til udsætning af fasaner scorer jeg over 250 point. Men ingen af disse ting tæller med i de officielle rapporter eller statistikker, fordi det ikke viser det verdensbillede man vil vise.
Andre landmænd vælger at gøre mere, de fleste vælger at gøre mindre. De fleste gør en forskel i forhold til naturen. eksempelvis har jeg 2 kammerater der hver laver hø på omkring 35 ha græsmark hvert år. Disse små arealer var tidligere golde brakmarker som var besat med grå bynke og tidsler. Nu er de værdifuld natur for en masse småkryb. Ingen kan tvinge dem til at gøre det, det er profitten ved at sælge hø. Den største gevinst for landet er at stykkerne hver især befinder sig på ca 40 marker. Det vil sige at der er rigtig mange små frimærker. Det er meget mere værdifuldt for biodiversiteten end nogen forsker kan forudse eller politiker kan lovgive sig ud af.
Hvornår har du sidst gjort noget for naturen?
Svar
#35
Afværgeboringer som er lavet for at beskytte grundvandet imod forurening.
http://geuskort.geus.dk/GeusMap/index_ju...d=32&debug=
Samtlige vandboringer i Danmark
http://geuskort.geus.dk/GeusMap/index_ju...d=32&debug=
Der bliver ikke ret meget plads til ekspansion. Ej heller for nybyggeri, industri eller nogen som helst anden opretholdelse af livet i Danmark hvis enhver eventuel og potentiel forurening af grundvandet skal stoppes. Men igen de 2 største farer imod grundvandet ligger i forbruget til mennesker og husholdningernes kemikalieforbrug. Ikke landbrugets vandforbrug eller kemikalieforbrug.

I rest my case.
Svar
#36
Vandspejlet i København er ikke sænket p.g.a. forurenet grundvand men alene af den grund at København ellers ville styrte i grus - København (støre dele af byen - fra arvergade og ud), er bygget på fyld.

Jeg kan umuligt nå at læse alle dine link (men det er måske en del af taktiken?) - at jeg postede alle mine link var faktisk for at gøre dig ironisk opmærksom på at så mange link, gør topic umulig at følge med i.

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#37
Ok. Det er fair nok, men du kan jo bare sige det så. Jeg kiggede dit link igennem om grundvandets dannelse. Eneste nyskabelse er de gode forbrugskort.
Grundvandssænkningen i KBH er faktisk udbredt over hele sjælland på grund af at der pumpes mere vand op end der produceres, se forrige kort.
Hovedpointen ved de 4 links var faktisk de analyser der er taget af boringer og testet for glyphosfat de senere år. Jeg vedhæfter det her.

Ny redegørelse om glyphosatfund i grundvandet
24.06.2011
Redegørelsen gennemgår de fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA, der har været i grundvandsovervågningen fra den startede i 1997 til og med 2010, med henblik på at belyse mulige årsager til disse fund. Redegørelsen indeholder de seneste resultater fra grundvandsovervågningen i 2010, som ikke tidligere er afrapporteret.
Redegørelsen viser, at den stigning der blev set i 2009 ikke er fortsat i 2010. I perioden 1997 – 2010 er der udført 9.154 analyser for glyphosat i 978 boringer. Fordeling af glyphosat fund på de forskellige år er vist i tabellen nedenfor:
Årstal 1997 til 2004
Antal analyser 4823
Fund i alt 31
Fund over grænseværdien 1
Jeg kan ikke få hele arket ind her.
Redegørelsen konkluderer at der ikke kan fastlægges entydige generelle årsager til de observerede fund, men der er en række potentielle årsager til fundene af glyphosat og AMPA i grundvandsovervågningen.
Nogle årsager vurderes som mere sandsynlige end andre, nemlig at der kan være tale om analysefejl eller tekniske fejl omkring nogle af boringerne. Andre årsager vurderes på baggrund af den nuværende viden som værende mindre sandsynlige, nemlig forhold omkring prøvetagning, punktkilder eller den almindelige landbrugsmæssige anvendelse af glyphosat. Ifølge redegørelsen kan det ikke afvises, at ekstreme tilfælde af nedbør kombineret med sprækketransport kan forklare nogle af de mest terrænnære fund.
Af redegørelsen fremgår at der i perioden 2007-2010 er anvendt en analysemetode som er mindre sikker. Det er i samme periode, at der er sket en stigning i fundene af glyphosat. I andet halvår 2010 er der ændret på analyserne og i denne periode er der kun 3 fund af glyphosat, heraf ingen over grænseværdien.
For glyphosats nedbrydningsprodukt AMPA er billedet det samme (se tabel 4.8 i redegørelsen).
Redegørelsen konkluderer at de fleste fund er sporadiske og med ingen eller få gentagelser – som dermed ikke indikerer en stigende påvirkning af grundvand.
Se hele redegørelsen her

Generelt er det et meget stort arbejde at følge med i de processer, reguleringer og det informationsflow der omhandler landbruget. Og derfor er det så nemt for de rette mennesker at manipulere med fakta. Men som oftest så mangler "the smoking gun" og derfor kan det for flertallet være nemmere at forholde sig til "intet forurenet grundvand på grund af landbruget" men man glemmer at resten af samfundet forurener ligeså meget eller mere uden at have andre gevinster ved dette end en pæn have, mindre arbejde med skuffejernet mv.
Til sammenligning så vil jeg lige vise et link til dagens ekstrablad. Her er beviset og jeg kunne aldrig finde på at forsvare manden, fremgangsmåden eller hans politik. http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1579139.ece

Sådan noget bør ikke ske i Danmark, at det sker i andre lande er jeg klar over og det er også derfor at jeg altid anbefaler at købe dansk. Netop fordi jeg kender rigtig mange producenter og ved hvad de står for. At jeg så også kender Jeppe gør mig lidt ked af det, og jeg håber at han får rettet op på tingene.

Derudover så syntes efterhånden at vi har været langt omkring, men jeg mangler svar på et spørgsmål. Hvad er du villig til at betale for rent vand?
Svar
#38
Citat:quote:

Originally posted by rekylling

...............Hvad er du villig til at betale for rent vand?


Jeg syntes at det er et mærkeligt spørgsmål; i og med det er livsnødvendigt betaler jeg vel hvad det koster......jeg har jo li'som ikke noget valg. Netop p.g.a. af omkostningerne ved at skaffe rent drikkevand er det også vigtigt at få stoppet kilderne til forurening således at ikke omkostningerne løber løbsk.

I et af dine indlæg taler du om befolkningstilvækst som den største kilde til forurening.......befolkningstallet er steget med 70.000 på tre år (2006-2009).....det kan vel dårligt kaldes tilvækst, det kunne ligesågodt være sæsonudsving.

[IMG][Image: rttstilvtf02.jpg][/IMG]
Svar
#39
Det er den faktisk befolkningstilvækst over generationer, samt det faktum at der er et rigtigt stort vandunderskud især omkring storbyerne som er en fare for grundvandet. Urbaniseringen. Enten løber vi tør for vand eller også så sker der indtrængen af saltvand.
Et system hvor man kunne bruge let forurenet vand til toilet, bilvask mv ville spare rigtig meget på det gode grundvand. Hvorfor skal en lort svømme i verdens bedste vand?
Lidt populært sagt så lever sjællændere på nas, altså de tærer af grundvandsresurcerne. Der bruges op til 250% af den mængde vand der produceres hvert år.
En løsning kan være renset vand. Feks store dele af østkysten i USA bruger overfladevand. Det renses og klores.
Svar
#40
Hvis man vil retfærdiggøre landbrugets (og andres) fortsatte forurening af drikkevandet med henvisning til, at der findes udmærkede systemer til rensning af drikkevandet, tangerer det en diagnose.... Tanken er i hvert fald syg! ...og det er uanset om den har oprindelse hos politikere, ingeniører, byplanudviklere eller landmænd (eller hvor den nu er opstået....)

Danske politikere (eller landmænd for den sags skyld), der ikke har prøvet at besøge en af de riogtig store byer i den tredje verden, aner ikke hvilke perspektiver der kan være på vej, hvis forureningen ikke stoppes og begrænses ved kilden (uanset hvem/hvad/hvor kilden er).

Jeg var på rundrejse i Indien - i 6 større byer i Punjab provinsen (Indiens kornkammer - generelt et rigt område i landet - bl.a. Delhi, Amritsar, Ludhiana, Ahemdabad m.fl.) Millionbyer...
Luften var tyk af forurening og møg. Også på landet 175 km uden for Delhi var det svært at trække vejret... og bønderne gik rundt i skyer af sprøjtegifte, som blev sprøjtet ud over brysthøje afgrøde i hovedhøjde med håndsprøjter... ting og sager, som man formentlig/heldigvis for længst har fået forbudt at bruge i landbruget herhjemme...På grund af sprøjtegifte, møg, besværlige hygiejneforanstaltninger m.m. kan man ikke spise mad, frugter og grøntsager uden risiko for diverse sygdomme og giftstoffer... Hverken luft, mad eller vand var til at holde ud (ikke at maden ikke smagte godt nok - de kan godt lave mad - men tanken om hvad du får ind i kroppen er gyselig! Man kunne skære sig gennem luften med en kniv. Man havde konstant metalsmag i munden fra udstødningspartikler fra køretøjer - også selvom man brugte (flaske)vand til at skylde mund i hvert 5, minut. Der findes ikke rent vand i Indien. Det, der er på flasker, er OGSÅ renset - og ikke rent fra kilden...

Nu ved jeg godt det ikke er et umiddelbart nært forestående scenarie for Danmark - men kunne sagtens være det for visse europæiske storbyer og områder...

Men som sædvanlig er der ikke nogen, der vil gøre noget - men i stedet vil man hellere bruge tiden på at skyde skylden på andre eller snakke uden om - indtil de selv står i lort til halsen og er ved at drukne i det... til den tid er diskussionerne ligesom ligegyldige og handlingens nødvendighed erkendt. Hvorfor skal man helt derud, før man kommer til fornuft??

.....nu også ejer af en PSE X-force vendetta XL6 (Og nej - det er IKKE et grafikkort!!) :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
.....ualmindelig velinformeret i forhold til min alder ... :-)

Favourite Quote: En humlebi ved ikke, at den ikke kan flyve......Gå ud på terrassen og vift med armene...hvis du letter må du være uvidende ;-)
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)