Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
In the Moment of Truth !
#1
Pa opfordring vil jeg skrive om udfordringer indenfor sport. De erfaringer jeg har gjort samt lart af gennem 35 ar.

Hvordan bliver man bedre indenfor en sportsgren ? Hvordan tilegner man sig nye egenskaber, samt bevarer evnen til og anvende dem under stress ?

For at forsta tilegnet egenskaber og evner til og anvende disse pa kommando under alle forhold, bor man forst pa individets parat kunnen, som afhanger i hoj grad af engagement og interesse for hvad man taler om.

Alt starter med en interesse for noget. Hvis motivationen for at forbedre sig ikke mangler, samt man har tid og penge nok, er resten kun op til en selv. Dog skal man indse hvad man onsker at opna ! Vil man vinde verdensmesterskaber, eller blot dyrke sin interesse pa det et alvere niveau som hobby og for sjovt.

Uanset, sa opdeles kompetance i disse kategorier:

Ubevidst inkompetance. Dette er det laveste niveau. Her er personen slet ikke klar over, hvordan en egentlig prastation skal udfores. Man er ikke bevidst om vigtigheden af hvordan en ny ting lares rigtigt fra starten.

Bevidst inkompetance. Man indser der er ting der skal lares. Man er heller ikke helt sikker pa hvordan de lares. I det mindste ved man noget skal adresseres inden man kommer videre. Derfor soger man information og traning.

Bevidst kompetance. Nu ved man hvad man kan. Alligevel skal man koncentrere sig meget hver gang man udforer det. Selvom dette niveau har kravet meget traning fra din side, burde det ikke satte stop for personlig udvikling.

Ubevidst kompetance. Nu er du i stand til at udfore en top prastation, uden at skulle koncentrere dig til dode. Det foles blot naturligt og stresser dig aldrig.
Fordelen pa dette niveau er mange. Nu har du optimalt kontrol over situationen. Din energi slides ikke op. Du bliver ikke distraheret eller forvirret. Din fokus pa det mal du vil opna er total. Foles sommetider som at klo dig i nakken, ja faktisk for nemt og uden problemer osv.

Alt efter ens mal og interesse, kan man valge hvilket niveau man vil opna ud af disse 4 beskrevet.

Inden jeg blev topskytte pa verdensplan og sponsoreret osv. havde jeg alle slags op/nedture.

Faktisk kom skydning forst senere i mit liv. Inden da korte jeg cykellob i ABC i Husum i 70'erne. Jeg korte pa ungdomshold sammen med Jens Veggerby, da vi var 13-17 ar gamle. Vi tranede gerne 4-5 timer dagligt. Dette hele aret rundt. Korte pa Ordrup Banen i et ars tid ogsa. Herefter lidt i Spanien, men blev aldrig super god til det.
Desvarre havde jeg nogle grimme styrt og uheld. Pengene var ikke store, sa jeg stoppede til sidt. Ogsa fordi jeg startede i Sovarnet.

Havde indtil da aldrig betragtet hverken skydning eller jagt som en serios sport. Her sa jeg personer med en cigaret i den ene hand og en ol i den anden.
Det var en god ven der introducerede mig til konkurrenceskydning i 77. Kunne de forste mange ar, slet ikke forsta dette blev betragtet som en "rigtig" sport. Samt det at mange blev nervose inden stavner osv.
Ogsa det at man kun tranede 2-3 timer om ugen. Jeg var jo vant til at trane mange flere timer om dagen for min tidligere interesse.

Havde godt syn og super kondition, og vandt alle lokale klub mesterskaber indenfor kort tid. Endeligt kom dagen hvor jeg kunne fa tilladelse til min egen 22 konkurrencepistol, som jo for kendere til sporten betyder en del.

Tiden gik, og gennem de naste 13 ar, vandt jeg de fleste konkurrencer i Sovarnet med vores Neuhausen pistol i 9mm. Udover 5 SVN mesterskaber med 3 nye rekorder, var jeg den forste i SVN historie, der vandt Tordenskjolds pokalen til evigt eje. Donerede den dog senere til SVN MP klub. Min rekord i duelighedsskydning, er sa vidt jeg ved aldrig blevet slaet med 293 points ud af 300 mulige.

Det var vel forst efter jeg rejste til USA, Norge, Sverige, England, Tyskland osv. jeg begyndte at fa rigtig modstand og konkurrence nervositet. Inden da havde vi jo blot skudt om pokaler og Holmegaard glas. Nu skod jeg internationalt, og sommetider mange penge pa spil.

Nasten som jageren der efter 5 ars andejagt, nu er pa bukkejagt med han nye 308 riffel samt vennerne der kigger pa.
Endeligt er trofa bukken i tradkorset pa kikkerten. 1000 tanker strommer igennem hjernen. Er dette virkeligt ! Er den ikke for flot og perkekt til at skyde! Er det her jeg skal sigte! Blev den nu skudt ordenligt ind, eller rammer den stadigvak lidt for lavt! Hvad nu hvis jeg skyder forbi.........

Blev for trat af miljoet og flyttede til USA i 96. Skod nu for alvor IPSC og alle former for action skydning. Blev sponsoreret de naste 5 ar, og skod for 4 forskellige vabenfirmaer. Stoppede med sponsorering, da det var tidskravende, samt ikke betalte nok i sidste ende til og leve af.

Havde faet smag pa hvad top plan var, men var slet ikke helt pa samme konstante plan som verdensmesterskytter. Vidste jeg var oppe imod helt andre krafter og muligheder, end det jeg kendte fra tidligere i DK.
Vaklede i noget tid mellem forskellige discipliner og vabentyper, men indsa til sidst at jeg blev nodt til at specialiserer mig samt fokuserer pa hvad jeg virkeligt ville.

Fortsatter...........

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#2
Selvom jeg forberedte mig godt til diverse skydekonkurrencer, led jeg meget af nervositet nar det galdt. Dette forte til elendige resultater, og jeg begyndte at tvivle meget pa mig selv. Maske man alligevel ikke var sa dygtig, som man selv havde gaet og troet i langere tid.
Begyndte at tanke meget alvorligt over dette, da sporten nu betod sa meget og opfyldte sa stor en del af mit liv og dagligdag.

Efter min helt store nedtur ved VM i steel challenge i Californien i 91, hvor al min forberedelse faldt fuldstandigt til jorden pa sekunder, var jeg totalt blank i sindet og nedtrykt. Hvis jeg ikke havde varet 27 gammel, ville jeg have gradt pa vej hjem i flyveren. Maneders forberedelser under svare traningsforhold, opsarret ferie og en masse penge var fuldstandigt spildt pa jorden som en spytklat.

Det var nu pa tide at gasse lidt ned pa ego'et og starte pa selverkendelse. Noget min entusiastiske personlighed ikke havde det ret nemt med. Jeg havde i alt for lang tid, varet alt for selvcentreret, istedet for at se, lytte og lare af andre.

Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at ens prastationsevner kunne afvige SA meget, bare fordi forholdende var anderledes, men opgaven stort set den samme i sidste ende. Herefter begyndte jeg at lase diverse boger om idrat og personlig udvikling.

Sogte med lys og lygte efter de "gyldne" ord. Hvordan kan man undga prastationssangst. Hvordan kan man larer at leve i "nuet"og ikke lade omgivelserne have nogen indflydelse pa det man er i gang med?

Mesterskytten Jerry Miculek, fortalte mig iovrigt engang folgende. Forestil dig en planke pa 10 meters langde og 10 cm. bredde som lagges pa jorden. Folk skal blot ga fra den ene ende til anden, uden at rore ved jorden! 9 ud af 10 kan gore dette uden problemer.
Sat planken op i 1 meters hojde, og nu kan kun ca. 50 % gore det samme. Loft planken endu 10m op, og nu kun 1% gore det. Giv personen en 40 kg. rygsak pa, og denne % del falder til evt. 0.02 % som eksempel.

Intet har andret sig i svarhedsgrad, kun de ydre omstandigheder opgaven foregar under. Sa alt er faktisk kun mentalt. Man bliver simpelthen bange for at fejle. ok ved planke eksemplet kan man komme til skade, men ved et skydestavne er det kun ens ego der rammes. Sa meget kan ego forhindre prastationsevner. Den mentale sindstilstand er altdominerende i top sport.

Vejen til et sundt sind begynder med en sund krop. Sa jeg begyndte helt fra bunden med sund mad og masser af lobetraning, svomning osv. Begyndte alternative traningsmetoder pa skydebanen. Bad min makker om at distraherer mig sa meget som muligt, men jeg tranede. Indsa ogsa, at man kan aldrig blive god til at vinde, hvis man ikke kan accepterer at tabe. Nar man forst accepterer denne situation, forsvinder meget af den tidligere forberedte "selvmedlidenhed", der altid hviler i baghovedet pa idratsudovere over nederlag.

Tog til US Nationals i bowling pins shooting i 93. Undgik for mange unodige tanker pa skydelinien. Gik blot pa auto pilot mode, hver gang jeg skod og havde aldrig set mit frontsigte sa skarpt og fokuseret pa et mal tidligere. Vandt skydningen i amatorklassen og en masse penge og vaben. Blev selvfolgelig glad over de kendte 15 min. of fame, men havde lart lektien nu, og brugte ikke sejren som hovedpude eller forstorret ego, men som springbrat og forsmag pa at blive endu bedre.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#3
Jeg syntes jeg har set en del udvise ubevidst inkompetence (de tror de kan - men gu' fa'en ka' de ej og er til fare for sig selv og andre.)

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Svar
#4
Ogsa her, men der er skrappe regler indenfor de discipliner jeg skyder. Inkompetance viser sig hurtigt, og hvis det ogsa er usikkert, bliver man diskvalificeret fra et anerkendt skydestavne.

Kun sjaldent kommer disse personer tilbage, og hvis de gor, er det med et helt andet mindset og kompetance niveau. Desuden bliver de ogsa trat af, at aldrig vinde noget sa problemet loser ofte sig selv.

Det optimale er ubevidst kompetance, som jeg vil komme ind pa senere. Arbejder her lige nu, og skal have en fandens masse vaben ud af doren i dag.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#5
Hvordan bliver man sa en bedre konkurrenceskytte!

Skydning er vel 90 % mentalt mener mange. Teoretisk afhanger alt kun af kvalitietsudstyr og perfekt sigtebillede samt aftrak. Sa hvis udstyret kun er 10%, skal der vel fokuseres pa de sidste 90 %, hvilket vil sige en selv.

Bare fordi man kober et godt kvalitetsvaben, betyder ikke man ogsa automatisk er en skytte. Ligesa lidt som kobet af et nyt piano gor en til en musiker. Der skal meget mere til....meget mere.

Vi har vel alle varet i cirkus og beundret artisternes kunnen. Man tanker inderst inde, hvordan i al verden har de lart dette, og hvor lang tid har det taget at blive sa dygtig.
Vi marker spandingen samt intensiteten i artisternes ojne, inden de udforer deres kunnen. Tanker om det er et spil for galleriet, eller faktisk kravet af personen for udfaldet.
Intet falder ned fra himlen, og hvis man vil opna noget skal der arbejdes for det. Eller sagt pa en anden made. Man far som regel det ud af tingene som man investerer i dem.

Mange skytter mener de har tranet nok inden et stavne. De ved godt konkurrencen bliver hard, da mange ovrige deltagere har slaet dem forhen.
Midt i konkurrencen bliver presset for meget, og man forsoger desperat at vinde ved og prasterer et resultat, man aldrig har kunnet udforer tidligere. Det gar selvfolgeligt galt, og man bliver nr.8 istedet for at vinde den sikre andenplads man ellers la pa.

Det er nasten umuligt at opna et resultat under konkurrenceforhold, man ikke har tranet sig til under almindelige og daglige traningsforhold. Her larer man hurtigt, at der er stor forskel pa ego og virkeligheden.
Opgaven er istedet at prasterer det samme under konkurrenceforhold, som man ved man kan under traningsforhold. Bare fordi det er en konkurrence, gor bare ikke man pludseligt bliver bedre pa selve dagen.
Problemet er, at man som konkurrenceperson gerne vil vinde. men ikke har egenskaberne i sandhedens ojeblik. Her skal man lare og accepterer, at ovrige konkurrencedeltagere simpelthen er bedre end en selv.

Mange forstar ikke dette koncept, og bliver ved indenfor sporten. De forbliver den gennemsnitlige deltager. Nogle brokker sig over deres egne resultater forevigt, og ovrige giver blot langsomt helt op.

Mange i denne kategori er enten ubevidste eller bevidste omkring egen kompetance. Uanset, hvis man vil vinde skal der noget andet til..........

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#6
Da jeg startede med IPSC skydning i 86, var der ingen forbund for denne sport i DK. Traningsmulighederne eksisterede ikke rigtigt pa davarende tidspunkt. Det var svart at blive guided i den rigtige retning, uden ovrige skytter man kunne se op til og lare noget fra.
Rejste derfor konstant til Norge og Sverige som allerede var godt organiseret indenfor IPSC skydning. Efter 2-3 ar, steg mit niveau fra ubevidst inkompetance til bevidst inkompetance.

Nu var jeg klar over mit eget niveau, som stadigvak var meget lavt sammenlignet med topskytterne i disse lande. Min interesse for sporten var enorm, men havde ingen ide om effektive traningsmetoder og savnede en larermester.
Sa jeg begyndte istedet og mere simpelt pa situationen.

Startede med at kobe det absolut bedste udstyr, man kunne fa pa davarende tid. Dette alene motiverede mig til mere malrettet traning. Nu kunne man i hvert tilfalde ikke bruget udstyret som undskyldning over elendige resultater mere.
Det naste var og lare at trane struktureret. Traning kan opdeles i 2 elementer. Traning som blot vedligeholder eksisterende niveau, og avanceret traning, som bringer een op pa et nyt og hojere niveau.

Begyndte at studere de skytter som altid vandt konkurrencerne. Hvordan de altid havde sat sig fuldstandigt ind i reglerne. De havde altid udstyr der kun meget sjaldent svigtede, samt hvor lidt fejl de lavede mens skydningen stod pa.
Vinderne havde altid de samme karakter trak over sig. Udviste stor selvtillid. Man kunne simpelthen ane deres fokuserede og malrettede mindset konstant. De fumlede aldrig med deres udstyr pa skydelinien, og alle deres bevagelser var ubesvaret, som var det second nature hele vejen igennem konkurrencen.

Herefter satte jeg mig ind i alle regler for sporten, saledes der aldrig var uventede overraskelser under stavneforhold. Pa det tekniske plan, larte jeg at vedligeholde mit udstyr til perfekthed. Ogsa at genlade kvalitets ammo, som gik hand i hand med mit ellers dyre udstyr. Stort set forberede og planlagge alt som jeg selv havde indflydelse pa inden det gjaldt.

Med dette i posen steg mit niveau i lobet af 1-2 ar fra bevidst inkompetance, til bevidst kompetance. Dette forte til jeg ofte vandt mindre stavner, og endte op i top 10 i storre stavner. Min sogen efter at blive endubedre var nu narmest blevet til en religion. Det ultimate var jo ubevidst kompetance, og blive ligesa god og konstant, som de samme personer man sa vinde igen og igen.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#7
Mens du taler til din familie og skal pa vej ud af doren, tager du skoene pa og snorer en god slofe saledes de sidder godt pa fodderne...

Hvad du lige udforte er ubevidst kompetance ! Forstil dig nu, at du skulle forklare i detaljer hvordan du snorrede dine sko. Helt nojagtigt hvad du gjorde med hver finger step for step....nasten umuligt ikke.

Det er pracist det samme topskytter udforer i en konkurrence. Hvis man forst skal til at tanke over, hvordan pistolen trakkes sikkert fra hylsteret, samt hvordan sigtemidlerne lines korrekt pa malet, har man tabt konkurrencen inden den begynder. Taler for sig selv !

Jeg har vundet mange stavner, og sagar flere nationals og et VM. Alligevel indser jeg, at jeg aldrig bliver en absolut topskytte. Grunden til jeg ved dette, er fordi jeg kender nasten alle topskytter i verden, og indser jeg ikke nar dem til sokkeholderne pa langere sigt.

Har skudt meget bullseye pracisionsskydning tidligere, men interesserer mig kun for action programmer i dag. Den generelle forskel er, at i bullseye kan man opna en perfekt score, men i action skydning eksisterer den perfekte score ikke. Hvis en bullseye skytte ved en score pa X antal points vil vinde et stavne, er det kun dette personen straber imod og traningen er gearet derefter.
Hvorimod en actionskytte indenfor IPSC eller steel challenge (forovrigt blevet lovligt i DK nu), aldrig bliver helt tilfreds med sine traningsresultater, fordi den perfekte score er ukendt. Den der skyder hurtigst og mest pracist pa selve konkurrencedagen vinder.

Enhver bullseye skytte kan ramme en 25 cm. rund stalplade pa 10 m.pa under 5 sek. Kan ogsa ramme 5 plader pa rakke pa under 20 sek. ingen problem. Men hvad nu hvis alle plader skulle skydes pa under f.eks. 5 sekunder ? eller under 3 sek.?

Det er det det action skydning sjovt og mere spandende. Dette ogsa for evt. tilskuere. Nar noget bliver sjovt, har man automatisk lyst til at trane mere. Mere traning betyder forer til gode resultater.

Konkurrencen pa toplan er sa hard, at de fleste topskytter specialiserer sig indenfor visse discipliner. F.eks. har David Tubb specialiseret sig pa langdistance riffel, mens Doug Koenig specialiserer sig pa pistol og Jerry Miculek pa revolver.

Det hjalper ogsa hvis man ikke behover at arbejde til dagligt. Har sponsorer og masser af tid til traning. De har formaet at opna det optimale ubevidste kompetance niveau nar det galder.

Hvordan har de sa opnaet dette? Simpelthen ved traning og atter traning. Nu kender jeg Jerry bedst, og har tilbragt tusindevis af timer sammen med ham. Han fortalte mig engang, at da han var 25 ar gammel, besluttede han sig for at blive den bedste revolverskytte i verden. Gennem de naste 15 ar skod han gerne 3 til 500 skud om dagen. Hver gang han vandt et stavne, mente han selv det kunne have varet et endu bedre resultat. Modsat almindelige skytter, som ville have brugt sejren som ego hovedpude, tranede han blot endumere.
Jerry havde udviklet et niveau, som ved bevidst kompetance ville vinde nasten alle stavner. Han havde udover dette opnaet et ubevidst kompetance niveau og ekstra gear, som blev hevet ud af varktojskassen, de fa gange nogen truede hans ellers sikre vinder format.

Respekterer alle skytter, men er godt trat af og hore tesen " det drejer sig ikke om at vinde, men blot vare med" Folk der siger sadan noget volapyk, har sikkert aldrig provet at vinde, for nar man forst een gang har vundet et stort stavne, er der ingen vej tilbage. En konkurrence drejer sig om at vinde, ellers kunne man ligesa godt bare trakke lod om vinderpladsen. At sige det fornavnte, er blot at give op inden man starter. Herudover har man ogsa begranset sine egne muligheder for udvikling og bedre prastationer fremover.

Skytter pa top plan har nogle falles trak. De har et sundt ego. Er malrettet og energiske. Undskylder aldrig nederlag eller sejrer. Straber efter et endu hojere niveau. Er gode til at analyserer alle problemer samt mere intelligente end flertallet.

Jeg har haft mange gode resultater, men bliver aldrig til en absolut topskytte. Ikke fordi jeg har givet op, men fordi jeg kender mine egne begransninger. Selvmodsigende...ja ok, men nojagtigt ogsa derfor jeg bliver ved med at dygtiggore mig selv.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#8
Hej Jess.

Jeg kan sagtens følge dig omkring dét med træning og konkurrencementalitet, og er grundlæggende enig, og siger ofte at "heldet følger den, som træner meget"!

Jeg træner ikke så meget (som jeg gjorde for mange år siden da jeg skød på et meget bedre niveau end nu), men deltager stadig i konkurrencer.
Men jeg gør det fordi jeg synes at det er sjovt, og for mange er dét at have det sjovt det allervigtigste.

Desuden kan jeg godt li' stemningen ved at deltage i konkurrencer, at jeg så ikke når til finaler eller lignende, betyder mindre for mig.

Just my point - Per

[Image: DRALF-logoRYDSTRM4x4.jpg]
Svar
#9
Hej Per,
Det gor jeg ogsa, og stopper den dag det ikke er sjovt langere. Faktisk tror jeg det er endusvarre at blive dygtigt, hvis det ikke er det sjove element der trakker i en.

For mig var skydning i de tidligere ar, maske lidt mere spandende end sjovt. Denne kombination forte hurtigt til udfordring. Da jeg sa senere hen, begyndte at skyde om storre pramier end blot en pokal eller lille medalje, udviklede min interesse sig blot endumere.

Og da jeg endte op her, hvor mulighederne indenfor sporten er uendelige, forte min tidligere "hobby" til en levestil indenfor konkurrenceverdenen i mange forskellige skyde discipliner. Selve miljoet her gor det ogsa sjovere og deltage, da sportsskydning vel er mere samfundsaccepteret end mange andre steder i verden.

Forend i DK kunne man godt blive lidt nervos sommetider, hvis man f.eks. la pa en andenplads ved et DM i bane eller terranskydning. Specielt hvis det var sidste serie man stod og ladede op til, mens konkurrenterne lurede pa hinanden.

Senere i livet har jeg varet i samme situation, men denne gang blev der f.eks. skudt om 50.000 kr, fine custom vaben eller sagar en sprit ny bil. I disse situationer, har jeg nogengange varet sa nervos, at man nasten ikke kunne sta pa benene.

Denne prastationsangst fandt jeg mere interessant end skrammende med tiden. Det var bla. her jeg larte om "planke reglen" som beskrevet tidligere. Det med at intet faktisk har andret pa sig mht.selve skydeforholdende. Der er stadigvak kun "vaben, malet og dig selv" som er er afgorende for udfaldet. Alt andet er irrelevant i nu'et, de ydre forhold har man alligevel ingen indflydelse pa, sa hvorfor bruge energi pa at tanke over dem. De distraherer kun og kan fore til evt. angst. Lad modstanderen slas med disse problemer istedet, for i 9 ud af 10 tilfalde, er det eneste han tanker pa ego/prastationsrelaterede tanker.

Har man for mange bevidste tanker mens skydningen star pa, har man yderst svart ved at praktisere ubevidst kompetance nar det galder, og falder tilbage pa det sikre plan og bevidst kompetance. Pracist ligesom det gamle ordsprog " Nar man tanker for meget over tingene, gar det ofte galt" eller noget i den retning.

Jeg har vundet mange konkurrencer med arerne. Ikke fordi jeg var den bedste skytte...langtfra, men fordi modparten havde forberedt sig darligere mentalt, eller udstyret svigtede med funktionsfejl osv.

Fornemmelsen i kroppen nar man vinder et storre stavne er ubeskrivelig. Det er vel det tatteste man kan komme pa lovligt narko. Efter denne oplevelse er der ingen vej tilbage.
Det er sjovt at skyde, men endu sjovere nar man vinder pa samme tid.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#10
Sa hvordan kan man lagge en strategi for stavner ?

Det er stort set umuligt,at prastere et bedre resultat under stavneforhold, end end bedste traningsresultater. ok det kan ske, men som regel mere held end kunnen.
IPSC, Steel Challenge adskiller sig fra "bulleye" eller pracisionsskydning, ved at det perfekte resultat ikke eksisterer. Det er blot den person der gor det bedst pa selve dagen der vinder.
Indenfor Steel Challenge findes 8 forskellige stager. Hver stage bestar af 5 stalmal, og disse stages skydes 5 gange og kaldes strings eller runder. Pa hver stage taller kun 4 runder, da man kan smide sin darligste runde vak. Sammenlagt skydes 32 tallende runder ud af 40. Den der har den hurtigste tid sammenlagt vinder stavnet.

Den strategi jeg anvender er meget simpel. Fra traning kender jeg mine "sikre" tider. Disse tider fra hver runde, forsoger jeg at skyde i stavner. Gar det efter planen, satter jeg tempoet lidt op pa 4 runde. Gar det godt skyder jeg i samme tempo pa 5 og sidste runde, men gar det galt skyder jeg sikkert som i de forste 3 runder.
Hvis en runde pa stagen Roundabout kan skydes under traning pa mellem 2.90 og 3.20, forsoger jeg istedet at ligge pa 3,40 til 3,50 sek. nar det galder.

Man ved der altid er nogen der skyder bedre end en selv ved stavner. Og der er her erfaring og planlagning hjalper meget. Mange dygtige skytter vil jo gerne vise hvad de kan. Sa de lagger gerne ud med samme hurtige tider, som de har fra deres traning. Nar konkurrencestresset tager fat, kan de fleste alligevel ikke fa planen i hus.
SC er den ultimate speed shooting format, og mange skyder ofte forbi stalpladerne. Hvis alle 5 stalplader ikke rammes i hver runde straffes skytten med + 5 sek. for hver plade. Forbiere bliver hurtigt fulgt op med traffere, men det tager den gennemsnitlige skytte, mellem ca. 0,3 til 0,5 sek. ekstra pr. plade.
Sa hvis skytten har en sikker traningstid pa f.eks. 3,50 sek. men forsoger sine bedste tider i stavnet pa 3,00 sek, og har 8 forbiere over 4 tallende runder, bliver enderesultatet 16 sekunder istedet for de 14 man ved man kan ellers.

Fordelen ved at skyde en sikker skydning, er at man forbliver i mental balance og bevarer herved kontrollen. Ofte nar man nar det stadie af selvkontrol, afviger man ubevidst fra strategien over sikre tider, og skarer ofte 0,1 til 0,3 sek. fra skydetiden uden dette var tiltankt. En slags positiv sideeffekt i sidste ende.

Det er under traning man kan skal ekperimentere samt bryde granserne. Det er ikke dette vard ved stavner. Det er kun...og atter kun under traning man kan udvikle sig og blive bedre. Herved kan man opna et endubedre fundament, og arbejde sig hen pa en hurtigere "sikre" tider.

Dog vil jeg sige, at der kan vare tilfalde hvor man ligger nr.2 eller 3 fra forstepladsen. Hvis dette er ved stavnets afslutning for sidste galdende stage, og man ligger 3-4 sek. fra de ovrige, kan man evt. gamble lidt og ga efter forstepladsen. En vurdering fra stavne til stavne, specielt hvis forstepladsen udbetaler kassen.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#11
Er der noget bedre end gode venner, vaben og whiskey !

Det hele behover ikke at vare sa seriost na det kommer til skydning. Et par gange om aret, har vi en stor fest i haven her. Alle kommer i pickup trucks, som er fyldt med diverse vaben, sprut, campingstole og grill mad.
Alle former for interessante rifler og handvaben bliver handteret og snakket om. Man kan fa afprovet vaben, som man ikke selv ejer, men altid har haft lyst til at gramse pa.

Afslappet skydning kan vare ligesa sjovt som konkurrenceskydning. Hvis hyggeskydning ikke var sjovt, ville hverken Tivoli eller Bakken have skydetelt...vil jeg tro.

Ofte kommer specielt de aldre vaben med en sjov eller interessant historie bag sig. Der fortalles pa begejstret vis hvor vabene stammer fra, samt hvad de forskellige har jaget med dem. Den ene beretning forer den anden med sig, og det foles nasten som om man var med pa jagtturen. Mange har det typiske foto i tegnebogen, fra den helt store elg jagt i Colorado, hvor de knaler ved siden af en monster elg med stort smil pa laben...

Andre vaben kan vare tidligere gangster vaben eller fra 1 og 2 verdenskrig. Nogle har enda fuldauto og lyddampede vaben. Min have er en stor skydebane, med store sten og stalplader opsat som mal pa afstande ud til 200 m.
4-6 timer gar hurtigt i godt vennelag, nar man skal prove 50-100 forskellige vaben. Selv deres koner og born deltager, og alle har det rigtigt sjovt.

Hen under aften, lagges alle vaben til side. Grill'en fyres op, og der smides nogle mega store steaks pa den. Alle har medbragt deres favorit whiskey, saledes man kan smage nye slags, eller fra private branderier omkring i landet. I baggrunden hores country musik og barnelatter.
Det hele ender med en kampe balfest, hvor aller sidder i ring omkring balet. Mange har telt eller campingvogn med og overnatter.
Naste morgen star den pa stark sort kaffe, og igen lidt hyggeskydning inden det storefarvel og vi ses igen snart.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#12
Det lyder sq rigtigt hyggeligt

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#13
Arkansas er USA's Vendsyssel !

AR er staten som ingen rigtigt kender. Den er een stor naturpark ca. dobbelt sa stor end DK. AR har de fleste stats og nationalparker med over 60 i alt.
Selvom det er en udpraget sydstat som syd for Mason/Dixie linien, har vi faktisk 4 arstider. Gennemsnits temperaturen er over 15 graders varme, og sommeren kan vare brutal varm og luftfugtig. Den faktiske sommerperiode gar fra april til oktober.

AR har stadigvak flere grusveje end asfalterede, og det er nemt at farer vildt. AR bestar af 7 forskellige regioner, som er alt lige fra sumpomrader til mindre bjerglandskaber med traer overalt. Befolkningen er 2,5 millioner, sa AR betragtes som tyndt befolket endu.
Eneste storby er hovedstaden Little Rock som ligger i midten af staten. Ellers er ovrige byer ikke meget storre end odense.
Statens infrastruktur bestar af eksport af grissekod, kyllinger, ris, soyabonner, bomuld. AR er den enste stat som har diamant miner. Her skabtes de store forretninger som Wal-Mart og Tyson's.

Naturen tager gerne pusten fra enhver her. Faktisk ligner hele staten een stor nationalpark, med er dyreliv som var det en zoologisk have. Vildtforvaltningen regner med, at AR har over 1 million white tails. Her findes ogsa elge, bjorne, bjerglover, los, rave, coyoter, vildsvin, kalkuner, alligatore osv. samt alle former for gnavere og pungdyr.
Insekter kan ade en op i sommerperioden, og man skal ogsa passe lidt pa giftige insekter og reptiler. Specielt om sommeren er tager (ticks) og chiggers (hudmider) en kampe plage. Et bid fra en klapperslange, er heller ingen vittighed.

Tiden star stille i AR ! Det foles som om, at at befolkningen helst vil have det sadan. Man hilser pa hinanden pa gaden og i trafikken, som var man tilbage i 30'erne.
Her er flere kirker end tankstationer, og flere afarter af kristendom, end jeg troede eksisterede. Folk er generelt ikke interesseret i politik, men er ofte konservative i deres holdninger. Mange er stadig darligt uddannet, og har det bedst hjemme pa farmen. Ikke unormalt at se bedsteforaldrene leve sammen med resten af familien, eller i huset ved siden af.

Narko er et alvorligt problem her. Udover pot eller hash, er det store problem amfetamin som ader folks hjerner op. Regionen her hvor jeg bor, er een af de storste amfetamin producerende i verden. Og mange har gerne flere tattoveringer end tander. Moonshining er ogsa narmest en tradition for mange, som gar tilbage i tiden som deres tidligere levebrod. En liter koster ca.15$ og kan faes allesteder. For mange nemmere, end at kore 20-30 miles til spritbutikken i dette torre amt (dry county) Moonshine rammer en som en forhammer, og man skal ga meget forsigtigt til varks hmm.

I andre stater snakker alle fodboldt og baseball nar det kommer til sport. Her i AR er "nationalsporten" jagt, og atter kun jagt. Fra oktober til december, gar staten fra fredstid til krigstid ! Allevegne ser man folk i realtree/mossy oak jagttoj. Mange gar direkte pa arbejde i jagttoj, bare for at spare tid nar de far fri.
Pick up trucks ses allevegne med rifler i bagruden, og en white tail pa laddet. Hver eneste weekend bliver jeg inviteret pa den ene jagt efter den anden. Store fester omkring bjalkehytter langt ude i skoven, sammen med 20-30 personer kladt i jagttoj. Store boffer grilles, jagthistorierne satter ind sammen alkoholen og lejrbalet....en livsstil for mange.

Lige under overfladen, er AR starkt racistisk stadigvak. Her et kampe antal af privat militse, som er en grundlovssikret rettighed. Det er en slags privat hjemmevarn, som overvager deres hjemegn. De har forsogt at rekrutterer mig pa. af mine skydefardigheder og vabenindsigt flere gange. Noget jeg dog holder mig langt vak fra samt forbliver neutral overfor dem.
Bliver sommetider stoppet af dem, nar jeg er ude at lobetrane eller pa mountain biken. De kender mig efterhanden, og lader mig i fred.

Ide'en med disse grupper er principielt god, og virker som en slags borgervarn mod potentiel kriminalitet. I virkeligheden er halvdelen af dem medlem af neo nazistiske grupper og KKK, som iovrigt har deres hovedkvarter i USA 50 miles herfra.

Er man en naturelsker er AR dog sagen. Med over 20.000 km hiking trails, 14.000km floder og vandlob, er mulighederne uendelige. Vi har nogle af de renste floder og soer i USA, og hvis folk ikke er pa jagt, er de ude at fiske istedet.
Man skal dog ikke glemme at respektere denne natur, som kan sla ihjel pa flere mader end jeg kan huske.Det er vel ogsa med dette i baghovedet der gor det endu mere spandende og udfordrende i sidste ende.

Stort set alle der har besogt mig her fra Europa, er rejst hjem igen, med en helt ny og anderledes opfattelse af staten som ingen rigtigt kender eller ved meget om.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#14
Folk der siger, at det ikke drejer sig om at vinde, men blot deltage og have det sjovt i konkurrencer, har ofte aldrig vundet noget seriost !
Har man forst vundet en storre skydekonkurrence, er der ingen vej tilbage og interessen for at vinde flere stiger. Desuden er det ogsa endu sjovere at skyde konkurrencer og vinde dem pa samme tid.

Jeg skyder kun den slags konkurrencer der virkeligt har min interesse. Dette som regel de mere actionpragede slags som IPSC,IDPA,ICORE,Steel, Pins og Bianchi Cup. Tilmeldte mig tidligere ovrige skydeformer, men hvis det ikke er lysten der driver varket, bliver motivationen og forberedelserne ogsa derefter.

Ja ok, der er vel mange der bare skyder for sjovt. De forbereder sig sjaldent godt, og har ingen planer om at vinde noget. Tror mange gor det, sadan bare for at komme lidt hjemmfra og glemme dagligdagens trivialiteter.

Personligt starter min konkurrence i det ojeblik jeg tilmelder mig. Udover tilmeldingsgebyret som nemt kan komme op pa $300, er der ofte en lang rejse, hotelophold og sommetider lejebil osv. Sa man kan sige det er lidt af en investering.

Hvis jeg ikke kender reglerne 100 % satter jeg mig ind i dem, som nu om stunder kan findes pa websiderne. utroligt mange skytter overser denne detalje, hvilket kan fa store konsekvenser pa selv stavnedagen.
Som alle seriose skytter, genlader jeg al min konkurrenceammo. Ikke kun for at spare penge, men endumere for kvalitetens skyld. Hjemmeladet ammo sikre bedre pracision, palidlighed i vabnet og den anslagsenergi eller power factor man skal have.

Hver eneste patron bliver fremstillet med omhu. Alle fanghatter er checket for korrekt indhold, inden de anvendes. Under ladeprocessen sikrer jeg mig at hylster har korrekt mangde krudt i sig. Mens projektilerne isattes, kontrolleres kvaliteten af samme. Patronlangde og enten roll/taper crimp checkes konstant mens genladningen foregar.

Herefter kammercheckes hver patron i pistoler, eller full moon checkes ved brug af revolvere. Sa bliver ammo'en chronograferet for korrekt hastighed. Pracisionen kontrolleres og vabnet indskydes pa 25 m. afstand. Trafbilledet dobbeltcheckes ogsa pa f.eks. 10, 35 og 50m. lidt afhangigt af stavnets art og krav.

Vaben og udstyr skal ogsa have hele turen, men traning op til konkurrencen, som nemt kan vare 3-5K skud ugen inden, vil selvfolgelig automatisk checke dette. Uanset, sa renses vabnet lige inden afrejsen, og her efterses alt vedr. vabnets mekaniske funktion en gang til.

Ved ankomsten til konkurrencen, sikrer man sig, at man er registreret korrekt i sin division og klasse. Laser diverse opslag vedr. selve konkurrencen og evt. andringer af enhver art. Skader heller ikke at sporge de ovrige skytter, om der skulle vare nogen andringer eller blot interessante nyheder om noget.
Er der allerede mellemreslutater, er disse ogsa vard at studerer lidt. Ankommer altid i god til, saledes man ikke foler sig stresset over noget. Som regel er der ogsa en slags briefing af nyankommende skytter, som man skal deltage i.

Mens stavnet star pa, og jeg ikke selv skyder under pauser, gar jeg rundt og studerer de ovrige konkurrenter. Noget man kan lare en del af gennem tiden. Lader mig dog ikke presse af dem der er dygtigere end en selv, men holder mig blot til min egen plan.

Har efterhanden gjort dette i over 25 ar. En ting jeg har lart med tiden er, at man forst skal lare at vare en god taber, inden man kan blive til en god vinder.

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar
#15
Skydning er en sport ! Sa hvorfor i alverden ses det sjaldent pa TV? Ja det er faktisk en olympisk sport, men alligevel gider ingen at se pa det.

Fordi det er mojkedeligt og uden dynamik. Og hvis interessen er herfor, vil de fleste bare vide ende resultatet osv. Folk vil have action! Sa simpelt er det...

Almindelige mennesker vil se finalen i fodboldt. Hvem moder op til DK mesterskaberne i jagt feltskydning eller teranskydning, udover narmeste familie og venner...ingen.

Skydning i de fleste lande, er begranset af regler, traditioner og kulturer herfor. Modsat os, er flertallet imod vabeneje i private hander, og betragter det narmest som uciviliseret og ude af trit med et moderne samfund.

Vaben er beregnet til krig og ondskab, og har intet med sport at gore....Denne holdning ses selv her i landet, hvor vaben er en levevej bade historisk og kulturelt.

Hvad er sport ? Stort set alle sportsgrene har sine egne rodder i historien. Det startede med marathon lob i Grakenland, hvor loberens prastation, betod forkellen pa liv og dod som kurer mellem krigsledere.

Forud for dette tilbage i stenalderen, samlede en person en sten op fra jorden, og kastede den mod nogen, som truede hans levevej og familie. Senere, efter bade koller og spyd kom pa banen, begyndte diverse stammer og kulturer, at teste hvem der faktisk var bedst til dette.

Konkurrence var blevet til. Forst var det evt. af praventivt karakter. Senere i historien blev det efterhanden mere for sjovt. Uanset kunne man dengang do ved deltagelse i sportsgrene, tank bare riddersport, fagtning og dueller for arens skyld.

Vi spoler filmen frem til nutiden. Mange kampsporter som brydning, boksning og bueskydning, bliver vist i TV fra OL med begranset seertal. Skydning, bliver som regel kogt ned til de endelige resultater.

Action er ok, sa lange moderne vaben ikke er involveret. IOC er utroligt imod vaben af enhver slags. Det er romantisk med bue og pil, fordi vi alle havde en lille Robin Hood i os som born. En 9mm pistol eller AR 15 riffel, er Palle Sorensen eller Breivik om igen...
Det er simpelthen ikke stuerent, at civiliserede personer anvender disse vabentyper indenfor sport. Det er mere humant at stikke og hakke hinanden i stykker, med simple og "romantiske" vaben som falder i trad med hvad IOC anser som som seriose sportsprastationer.

De hviler i mandens gener at forsvare sin familie. Tiden har skabt mere moderne vaben. Disse vaben er for voldlige indenfor medieverdenen. Narmest unfair i bade brug og goremal. Vi kan ikke alle interessere os for spyd og buer, sa er det ikke lidt underligt, at det nu om dage ikke tillades os, at sammenligne vores fardigheder med disse Vaben.

Alle ved jo godt inderst inde, at der er intet praventivt er over disse forhold. Uanset, sa vil en organisation som IOC aldrig nogensinde acceptere discipliner som IPSC eller lignende med jagtvaben i konkurrence ojemed.

Er det kontrol..politisk korrekthed ! Eller Hitler syndromet, vi ved hvad der er bedst for dig og alle andre, der ikke tanker som dig ? Har opgivet at finde svaret, men ma blot lide under stupide lovgivninger som alle andre her.

Har sikkert ikke evnerne til at vinde guld ved OL alligevel, men ville have varet pavestolt af en bronzemedalje. Nu far jeg aldrig svaret pa dette i min levetid, fordi man skal indfinde sig under modbydelige regler og holdninger. Og det varste er, at ingen kan forklarer hvorfor, pa en made der giver mening.
Slutteligt! Tager hatten af for Ole Riber Rasmussen som tog guld i skeet i 84.........

Jess Christensen
Master Pistolsmith
Jess Christensen
Master Pistolsmith
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)