Tråd vurdering:
  • 0 stemme(r) - 0 gennemsnitligt
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Ny bekendgørelse om jagtvåben og ammu i høring
#1
UDKAST TIL
Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v.
I medfør af § 23, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009 med senere ændringer, samt § 30, stk. 1, og § 45, stk. 1, i lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 med senere ændringer, fastsættes:
Kapitel 1
Skydevåben
§ 1. Følgende skydevåben må anvendes til jagt og til regulering efter reglerne i bekendtgørelse om vildtskader, når de er i forsvarlig stand:
1) Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 patroner.
2) Riflede våben, bortset fra helautomatiske rifler. Halvautomatiske rifler må dog højst kunne indeholde 2 patroner.
Stk. 2. Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de forsynes med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner.
Stk. 3. Haglgeværer må kun anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 - 5. Jagt på råbuk med haglgevær må dog ikke finde sted i perioden 16. maj - 15. juli.
Stk. 4. Haglgeværer af kaliber mindre end 20 må alene anvendes på de vildtarter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5. I riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter.
Stk. 6. Skydevåben, der anvendes til jagt og regulering, må ikke være forsynet med lyddæmper.
Stk. 7. Revolvere og pistoler må ikke anvendes til jagt og regulering.
Kapitel 2
Ammunition
§ 2. Haglpatroner til glatløbede haglgeværer må anvendes til jagt og regulering, når følgende krav er overholdt:
1) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 7g/cm3 eller derover.
2) Patroner med hagl, der har en vægtfylde på 9g/cm3 eller derunder, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 400 m/sek.
3) Patroner med hagl, der har en vægtfylde større end 9g/cm3, skal have en udgangshastighed (V1,5) på mindst 375 m/sek.
Stk. 2. Hagl i haglpatroner må maksimalt have en diameter på 4 mm.
Stk. 3. Kuglepatroner (Brenneke-kugler og lignende) i glatløbede haglgeværer må ikke anvendes til jagt eller regulering.
Stk. 4. Haglpatroner med hagl af bly, må ikke:
1) forhandles, medtages eller anvendes til jagt eller regulering, eller
2
2) medtages eller anvendes til flugtskydning, herunder på skydebaner.
§ 3. Jagtammunition til riflede våben må anvendes til jagt på og regulering af de nævnte arter, når følgende krav er opfyldt:
1) Til kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon, vildsvin og spættet sæl samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 2 - 5, enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J.
2) Til råvildt samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 3 - 5, kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J.
3) Til ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, sumpbæver, gæs, fiskehejre og skarv samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 4 - 5, anslagsenergi E100 mindst 175 J.
4) Til husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder og måger samt de vildtarter, der er nævnt i nr. 5, anslagsenergi E0 mindst 150 J.
5) Til ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek.
Stk. 2. Jagtammunition til riflede våben til jagt på eller regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, muflon, vildsvin eller spættet sæl skal være ekspanderende.
Stk. 3. De anvendte måleenheder er følgende:
E0 = anslagsenergi ved munding
E100 = anslagsenergi ved 100 m fra munding
V0 = hastighed ved munding
V1,5 = hastighed 1,5 m fra munding
g = gram
gr = grain ( 1 g = 15,432 gr)
J = Joule (9,81 J = 1 kgm)
m/sek = meter pr. sekund.
Kapitel 3
Jagt med bue og pil
§ 4. Den, der har bestået buejagtprøven eller tilsvarende prøve, jf. bekendtgørelse om jagttegn § 19, har ret til at anvende den buetype, der er aflagt prøve med.
Stk. 2. Alle jagtbare arter af pattedyr og fugle, bortset fra kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin må jages med bue.
Stk. 3. Under buejagt må der kun anvendes bue og pil, som opfylder de krav, der er angivet i § 5.
Stk. 4. Gyldigt jagttegn med påtegning ”buejagt tilladt” skal medbringes under buejagt tillige med fotolegitimation.
Stk. 5. Bevis for bestået buejagtprøve er i den resterende del af det jagtår, hvor prøven er bestået, sidestillet med den påtegning, der er nævnt i stk. 3, såfremt det medbringes sammen med jagttegnet i forbindelse med udøvelse af buejagt.
§ 5. Krav til buen og pilen
a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 25 g, - dog skal anslagsenergien ved brug af pil med mekanisk spids være mindst 70 Joule,
b) ved jagt på andre vildtarter skal anslagsenergien (E0) være mindst 40 Joule og pilevægten mindst 20 g, - dog skal anslagsenergien ved brug af pil med blunt være mindst 70 Joule,
3
c) en evt. stabilisator må højst være 35 cm,
d) pilehylder og andre anordninger, der tillader afskydning af mere end én pil ad gangen, må ikke anvendes,
e) anordninger, der fungerer ved at forspænde strengen, må ikke anvendes,
f) ved jagt på flyvende vildt med skarp od, skal der anvendes flu-flu pile.
Stk. 2. Krav til jagtodden (pilespidsen)
a) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 3-bladet og have en skærende diameter på mindst 25 mm,
b) ved jagt på råvildt, ræv, hare og gås må der ikke anvendes blunt,
c) ved jagt på andre vildtarter end råvildt, ræv, hare og gås skal jagtodden mindst være 2-bladet og have en skærende diameter på mindst 20 mm eller en blunt med mindst 16 mm på anslagsfladen,
d) jagtodden skal være fremstillet af stål og må ikke være forsynet med modhager,
e) jagtodden må ikke være forsynet med eksplosiver eller gift.
Kapitel 4
Dispensation, straf og ikrafttræden
§ 6. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2, § 3, stk. 1 og § 5. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i § 2, stk. 4, nr. 2.
Stk. 2. Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 7. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 3-6, § 2, stk. 3 og 4, § 3, stk. 2, eller § 4, stk. 1 og 3.
2) til jagt eller regulering anvender andre skydevåben eller anden ammunition end tilladt efter § 1, stk. 1, § 2, stk. 1-2, og § 3, stk. 1,
3) til buejagt anvender anden type af bue eller pil end tilladt efter § 4, stk. 4, eller
4) udøver buejagt på andre vildtarter, end tilladt efter § 4, stk. 2
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1010 af 9. august 2007 om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. ophæves.
Miljøministeriet, den xx 2012
Ida Auken
/Agnete Thomsen
4
Bilag 1
Eksempler på, hvilke riffelkalibre der må anvendes til jagt på og regulering af de enkelte vildtarter:
§ 3, stk. 1, nr. 1 (+ nr. 2, 3, 4 og 5)
(F.eks. kaliber 6,5 x 55, 308, 30-06 og større/kraftigere)
Kronvildt
Dåvildt
Sikavildt
Muflon
Vildsvin
Spættet sæl
§ 3, stk. 1, nr. 2 (+ nr. 3, 4 og 5)
(F.eks. kaliber 222, 243 og større/kraftigere)
Råvildt
§ 3, stk. 1, nr. 3 (+ nr.4 og 5)
(F.eks. kaliber .17 Rem, .22 Hornet, .221 Rem og større/kraftigere - anslagsenergi E100 mindst 200J)
Ræv
Vaskebjørn
Mårhund
Hare
Sumpbæver
Fiskehejre
Skarv
Gæs
Sort svane
§ 3, stk. 1, nr. 4 (+ nr. 5)
(F.eks. kaliber .17 HMR og større/kraftigere - anslagsenergi E0 mindst 150 J)
Husmår
Ilder
Mink
Vildkanin
Bisamrotte
5
Agerhøne
Fasan
Blishøne
Ænder
Sølvmåge
Svartbag
Sildemåge
§ 3, stk. 1, nr. 5
(Hvis drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter - mundingshastighed V0 mindst 200 m/sek)
Ringdue
Tyrkerdue
Kragefugle
Vadefugle
Stære

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det
Svar
#2
Hmmm. Jeg håber da Jægerforbundet protesterer vildt og inderligt over §1 stk. 6. Den er helt unødvendig, og i strid med både dansk og EU- arbejdsmiljøret.

M.v.h. Lasse.
...Regulering er jagt !
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#3
Læser jeg noget forkert eller har de sat anslagsenergien på ræv mfl ned til 175 joule? Det står der øverst, men i den nederste "tabel" står der 200 joule..... !?

MvH
Morten

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG]
.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
MvH
Morten


.22lr, .22wmr, .17hmr, .243Win, 6,5x55, .308Win, 9,3x62
Svar
#4
De 175 Joule vil være et godt skridt i den rigtige retning, men det ser ud som om de radikale har været "inde over" her[Big Grin]

K&B Claxel [Wink]

[Image: hunt-an3.gif]

Beware of a man with customised rifles ...
K&B Claxel Wink




Svar
#5
Vil set gøre 17hmr lovlig til ræv?

Mvh.

Yeti
Mvh.

Yeti
Svar
#6
Er de eneste ændringer den med lyddæmper og så måske 17HMR til ræv?

Det var da noget spinkelt at ændre loven for :-)

Kan det tolkes at de udtrykkeligt skriver om dæmpere i jagtloven fordi der så kan åbnes for tilladelse til sportsskytter? Det er da tosset, det er jo i forbindelse med jagten der er mest at hente ved en dæmper.

Nuvel, idag skal man vel være glad efter en lovjustering, hvis man stadig må beholde sine våben...

Stort knald = stort smil :-D
Stort knald = stort smil :-D
Svar
#7
Den paragraf med lyddæmperne tror jeg er endnu et forsøg fra "den gamle garde" på at modarbejde at både jægere og sportsskytter får lov til at bruge lyddæmpere.. De personer i "Embedsværket" der er imod lyddæmpere er så forbenede i deres holdning, at jeg tilskriver dem allehånde skjulte (og åbne) dagsordner i den forbindelse...[V][xx(]

Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
Hilsner
Dravis aka:FMJ
"Sapere Aude: Dare to KNOW!"
"Do not adjust your mind, there's a fault in reality"
"Når to deler et ansvar, så er der to procent til hver"
Svar
#8
Ang. lyddæmper så åbner den vel op for at sportskytter kan få en tilladelse...og jægere kan ikke...

[Image: Tikka-T3-Sporter-24-inch.jpg]
Svar
#9
Eller forhåbentlig første skridt mod at lyddæmpere kun må bruges til JAGT ?!?

Men det er netop ved regulering at lyddæmpere kan være gode, da det er mange skud i et relativt isoleret område - men det falder åbenbart til jorden.
Måske man direkte ønsker at folk der regulerer, også til dels skal være "synlige"/"lade sig bemærke". ?!?

Men det er måske snarere en barriere mod spørgsmålet omkring lyddæmpere, og at det kan være folk der er hyret ind til opgaven - som dermed kan ansøge om lyddæmper til arbejdsmæssig brug, med opbakning i at lyden børskal dæmpes ved KILDEN.

Men det kan godt virke som om at spørgsmålet omkring lyddæmpere bliver modvirket ret kraftigt - for jo flere individuelle love der skal fjernes, jo mere trægt bliver sagsbehandlingen.

Lovændringen på dét område bør i hvert fald ikke foretages, det er helt sikkert.

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)

Polarbears walk a lonely path..

But we sometimes do kick back, relaxes and downs a beer. =o)
Svar
#10
Håber sgu 17 hmr bliver lovlig til ræv, for jeg lige købt en[^]
Svar
#11
Den passus om forbud mod brug af lyddæmper ved jagt og regulering er ikke en ændring. Den står på præcist samme måde i den nugældende bekendtgørelse af 9. august 2007, men forbudet er langt ældre.

Og det er det fortsatte forbud der falder mig i øjnene, for Beskæftigelsesministeriet har for mere end tre år siden informeret Justitsministeriet om, at det forbud er i strid med arbejdsmiljøreglerne, fordi det forhindrer at støj kan dæmpes ved kilden. Jeg videresendte for en sikkerheds skyld brevet til Miljøministeriet da det kom, så Miljøministeriet har i mere end tre år vidst, at bestemmelsen er ulovlig. Alligevel fastholder de den også i den nye bekendtgørelse.

Det er det der undrer mig.

Derfor har jeg lige vedhæftet brevet ved nedenstående mail, som nu er sendt til jægerforbundet:
Citat:quote:

Til Jægerforbundet

Jeg kan se, at en revideret bekendtgørelse om skydevåben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. er i høring. Jeg går ud fra, at DJ naturligvis er høringspartner.

Jeg har i lang tid kæmpet for at få lovliggjort brugen af lyddæmpere til jagt og skydning. I den forbindelse har Arbejdstilsynet på vegne af Beskæftigelsesministeriet sendt vedlagte brev til Justitsministeriet for mere end tre år siden. Da jeg modtog brevet i kopi, sendte jeg det straks videre til Miljøministeriet. Så de har altså i mere end tre år vidst, at forbuddet i §1 stk. 6 mod brug af lyddæmper til jagt og regulering er ulovligt.

Derfor undrer det mig meget, at forbuddet er opretholdt fuldstændig uændret i den reviderede bekendtgørelse der nu er i høring. DJ er velkommen til at vedlægge brevet som argument, såfremt I vælger at bemærke til Naturstyrelsen, at §1 stk. 6 er ulovlig og bør fjernes eller ændres.

Jeg vil meget gerne have svar på denne mail om, hvad I vælger at gøre ved sagen.



P.S. Der står lidt om, hvorfor bekendtgørelserne ændres i høringsportalen:
Citat:quote:

Ændringerne i jagttegnsbekendtgørelsen er hovedsageligt af teknisk, administrativ karakter og hænger sammen med indførelsen af et nyt jagttegnssystem. Samtidig sker der en sammenlægning med bekendtgørelse om buejagt, som dermed ophæves. Ændringerne i bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. vedrører ligeledes sammenlægningen med buejagtbekendtgørelsen og mindre ændringer af mere teknisk karakter.


M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet,
men præcisionen er religionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#12
DJ høringssvar

[Image: dralflogoKim1.jpg][Image: Asgrdlogo.gif]
Jeg har nået den alder hvor jeg ved hvad der er værd at vide, og på en god dag kan jeg faktisk huske noget af det
Svar
#13
Nej hvor godt. De har da virkelig lagt sig i selen denne gang. Fedt at blive hørt når man henvender sig!

M.v.h. Lasse.
Ikke mærket, modellen eller materialet.
Men præcisionen er ambitionen!
[Image: ajbutton.gif]
Hilsen Lasse

... Buy the best and cry once.
Svar
#14
Ja lad os endelig krydse fingre for at der nu er nogen på borgen (og deres "konsulentgruppe") som nu får et reelt forklaringsproblem og bliver sat til vægs så vi kan bringes ud af den mørke middelalder Smile

Zeb
Svar
#15
ja det bliver spændende at følge med i [Smile]

hilsen H.S.Jensen
Svar
#16
Og hvorfor skal det så lige våre ulovligt at jage med pistoler og revolver hvis bare energi/joule er der??[:p][Sad!]
Svar
#17
Det bliver sku spændende og se hvad der sker omkring lydpotter[Smile]

" Lange tunge kugler "

[IMG] http://img.photobucket.com/albums/v603/S...rdlogo.gif [/IMG][Image: th_c336.gif?t=1296486615]
[Image: trijicon.png]
Heller 2 i dunken, end dunken i 2'eren
 



Svar
#18
Citat:quote:

Originally posted by Marion Morrison

Og hvorfor skal det så lige våre ulovligt at jage med pistoler og revolver hvis bare energi/joule er der??[:p][Sad!]



Det vil jo kræve en ny skydeprøve.. Jeg ville nødig have at mine jagtnaboer render rundt og leger dirty harry med en revolver, de ikke kan ramme en ladeport med. Jeg kan se de har rigeligt i at håndtere haglgeværer på et ike-livsfarligt niveau. Vi skal selvfølgelig ikke bedømme ud fra laveste fællesnævner, men tage et vist hensyn til denne. Pistoler og revolvere er desuden nemmere at skjule= mere velegnede til kriminalitet. Selvom man bare er jæger, så er der jo nogen der pludselig får gode ideer.
Svar
#19
Citat:quote:

Originally posted by TheDarkside
[

Det vil jo kræve en ny skydeprøve.. Jeg ville nødig have at mine jagtnaboer render rundt og leger dirty harry med en revolver, de ikke kan ramme en ladeport med. Jeg kan se de har rigeligt i at håndtere haglgeværer på et ike-livsfarligt niveau. Vi skal selvfølgelig ikke bedømme ud fra laveste fællesnævner, men tage et vist hensyn til denne. Pistoler og revolvere er desuden nemmere at skjule= mere velegnede til kriminalitet. Selvom man bare er jæger, så er der jo nogen der pludselig får gode ideer.



Det er da godt, at du forholder dig fordomsfrit til pistol/revolver jagt og ikke mindst dine jagtnaboers skydefærdigheder. Jeg har ingen personlig erfaring med denne type skydning, og det er heller ikke noget der interesserer mig nævneværdigt. Men det er mit klare indtryk, at i hænderne på en veltrænet skytte, så er pistol/revolver mindst lige så effektivt og sikker på omkring 25 meter afstand, som min riffelskydning er på 100 meter. Så fint nok at indføre en selvstændig skydeprøve, men der er altså ikke noget rent skydeteknisk ,hverken i forhold til præcision eller terminal ballistik der taler imod denne form for jagt.

Med hensyn til at lovgive mod ting der kan bruges til kriminelle handlinger, så har jeg lige fundet er par andre ting som ligeledes burde forbydes: Nylonstrømper, elefanthuer, hættetrøjer, solbriller, styrthjælme, køkkenknive etc. Listen kan faktisk gå hen og blive rigtig lang, men jeg syntes faktisk ikke, at det er det rette grundlag at lovgive på.

Christian
Svar
#20
Citat:quote:

Originally posted by CFR

Citat:quote:

Originally posted by TheDarkside
[

Det vil jo kræve en ny skydeprøve.. Jeg ville nødig have at mine jagtnaboer render rundt og leger dirty harry med en revolver, de ikke kan ramme en ladeport med. Jeg kan se de har rigeligt i at håndtere haglgeværer på et ike-livsfarligt niveau. Vi skal selvfølgelig ikke bedømme ud fra laveste fællesnævner, men tage et vist hensyn til denne. Pistoler og revolvere er desuden nemmere at skjule= mere velegnede til kriminalitet. Selvom man bare er jæger, så er der jo nogen der pludselig får gode ideer.



Det er da godt, at du forholder dig fordomsfrit til pistol/revolver jagt og ikke mindst dine jagtnaboers skydefærdigheder. Jeg har ingen personlig erfaring med denne type skydning, og det er heller ikke noget der interesserer mig nævneværdigt. Men det er mit klare indtryk, at i hænderne på en veltrænet skytte, så er pistol/revolver mindst lige så effektivt og sikker på omkring 25 meter afstand, som min riffelskydning er på 100 meter. Så fint nok at indføre en selvstændig skydeprøve, men der er altså ikke noget rent skydeteknisk ,hverken i forhold til præcision eller terminal ballistik der taler imod denne form for jagt.

Med hensyn til at lovgive mod ting der kan bruges til kriminelle handlinger, så har jeg lige fundet er par andre ting som ligeledes burde forbydes: Nylonstrømper, elefanthuer, hættetrøjer, solbriller, styrthjælme, køkkenknive etc. Listen kan faktisk gå hen og blive rigtig lang, men jeg syntes faktisk ikke, at det er det rette grundlag at lovgive på.

Christian



Hvad mener du med at jeg skal forholde mig fordomsfrit over for mine jagtnaboer? De er en flok tumper, der skyder alt med en puls og ikke har en skid begreb om jagt.
Jeg ser bare ikke behovet for at lovliggøre brug af håndvåben til jagt. Hvad kan man skyde med dem som man ikke kan skyde med en riffel eller haglbøsse? Hvad så med buejagt, tænker du vel? Tja, nu har man jo gode skydeprøver og en bue er heller ikke egnet til at begå kriminalitet med.
Angående ting der kan anvendes i forbindelse med kriminalitet: Kan de umiddelbart erstattes med noget andet? Køkkenknive er jo nødvendige for at få mad...
Jeg kan helt ærligt ikke komme mig over at nogle gerne vil gå på jagt med revolver. En o/u er lige på grænsen[}Smile][Wink]
Svar


Forum spring:


Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)