20-03-2013, 11:57 AM
Som I nok alle véd, er der i denne tid speciel fokus på markvildtet, specielt agerhøns og hare, herunder dannelse af markvildtslav.
Derfor synes jeg, der med specifik henblik på dette, er spændende nyt fra EU med den nye landbrugsreform - specielt det med rødt fremhævede:
Sakset fra Landbrugsavisen:
Aftale om reform af landbrugspolitik på plads
Landbrugsavisen.dk
Onsdag 20. marts 2013 06:33
Kvægproducenter kan ånde lettet op: Intern omfordeling holder sig under to procent. Sukkerkvoter udskydes til 2017.
Efter halvandets døgns forhandlinger indgik EU#146;s landbrugsministre kort før midnat aftale om en reform af den fælles landbrugs politik. Den skal nu forhandles med Europa-Parlamentet.
Ministerrådets aftale blev ifølge fødevareminister Mette Gjerskov »et kludetæppe af godt og skidt,« men Mette Gjerskov er især tilfreds med, at fremtiden for de danske kvægproducenter tegner lysere. Hun fremhæver desuden elementer, der fremmer den grønne omstilling og letter byrder for landmænd, der giver sig i kast med frivillige miljøtiltag.
Intern omfordeling
En af de danske mærkesager har været spørgsmålet om fordeling af støtten indenfor hvert land.
Her havde Kommissionen lagt op til en fordeling, der ville indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem danske landmænd, og som kunne rive gulvtæppet væk under de danske mælkeproducenter. Men det har Mette Gjerskov og hendes EU kolleger haft held til at afværge.
»Der er faldet en meget tung sten fra mit hjerte nu, hvor vi er landet på en aftale, hvor fordelingen mellem landmænd holder sig under to procent. Det sikrer eksistensgrundlaget for de danske mælkeproducenter. Det er en udfordring, jeg har været meget opmærksom på under hele forhandlingsforløbet,« siger Mette Gjerskov.
Grøn omstilling
Aftalen i ministerrådet betyder også forbedrede muligheder for at yde støtte til investeringer med gavnlige effekter på miljø og klima. Støtten til sådanne projekter øges betydeligt, da der kan opnås et EU tilskud på 75 pct.
»Den grønne omstilling er et andet af mine hjertebørn, som vi har fået tilgodeset med muligheden for 75 pct. EU finansiering til grønne investeringer. Det kan komme projekter som for eksempel »Månegrisen«, den forureningsfrie svinestald til gode,« siger Fødevareministeren.
Grønne krav
Et led i reformen er også, at 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte vil blive betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav.
Blandt andet skal i første omgang fem pct. #150; med mulighed for en stigning til syv pct. - af landbrugsjorden udlægges til miljøfokusområder, dvs. natur- brak eller randzoner.
Engangsbetaling
En anden af reformens nyskabelser er indførelsen af engangsbetaling for frivillige miljøvenlige tiltag:
»I fremtiden får landmanden mulighed for at langtidsplanlægge miljø- og klimavenlige tiltag og at få hele støttebeløbet udbetalt på én gang. Det er en kæmpe fordel. Både fordi det giver en sikkerhed i planlægningen og fordi det er en byrdelettelse for den enkelte landmand. Desuden er det også en administrativ forenkling for systemet«, siger Mette Gjerskov.
Markedsorientering skuffer
Hvad angår arbejdet med fortsat markedsorientering af det europæiske landbrug, er Mette Gjerskov til gengæld skuffet:
»Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes,« siger fødevareministeren med henvisning til, at afskaffelsen af sukkerkvoterne er udskudt til 2017, og at det igen bliver muligt at gøre flere dele af støtten produktionsafhængig.
Aftale i juni
Den overordnede budgetramme for landbrugspolitikken fra 2014 til 2020 blev aftalt af stats- og regeringscheferne på topmødet i februar. Og med dagens aftale om indholdet i reformen af den fælles landbrugspolitik kan det irske formandskab nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Formandskabets forhåbning er at nå frem til en fælles beslutning mellem ministerrådet, Kommissionen og Europa Parlamentet i juni måned.
Trilogforhandlingerne, hvor Kommissionen også deltager, indledes ifølge en talsmabnd for Kommmissionen 11. april.
Bemærk venligst at jeg alene ser "enøjet" på forliget med jæger og markvildtøjne og med de muligheder det evt. kan føre til.
Specielt med sigte på @rekylling, kan jeg kun udtrykke stor respekt for at landmanden skal leve at erhvervet - hvad vi andre ikke direkte skal - og derfor er det mit håb, at landbruget også kan få lidt ekstra ud af disse tiltag, og det ikke kun bliver noget med; "at spise sin egen hale"
mvh
Korthår
Derfor synes jeg, der med specifik henblik på dette, er spændende nyt fra EU med den nye landbrugsreform - specielt det med rødt fremhævede:
Sakset fra Landbrugsavisen:
Aftale om reform af landbrugspolitik på plads
Landbrugsavisen.dk
Onsdag 20. marts 2013 06:33
Kvægproducenter kan ånde lettet op: Intern omfordeling holder sig under to procent. Sukkerkvoter udskydes til 2017.
Efter halvandets døgns forhandlinger indgik EU#146;s landbrugsministre kort før midnat aftale om en reform af den fælles landbrugs politik. Den skal nu forhandles med Europa-Parlamentet.
Ministerrådets aftale blev ifølge fødevareminister Mette Gjerskov »et kludetæppe af godt og skidt,« men Mette Gjerskov er især tilfreds med, at fremtiden for de danske kvægproducenter tegner lysere. Hun fremhæver desuden elementer, der fremmer den grønne omstilling og letter byrder for landmænd, der giver sig i kast med frivillige miljøtiltag.
Intern omfordeling
En af de danske mærkesager har været spørgsmålet om fordeling af støtten indenfor hvert land.
Her havde Kommissionen lagt op til en fordeling, der ville indebære dramatiske indtægtsforskydninger mellem danske landmænd, og som kunne rive gulvtæppet væk under de danske mælkeproducenter. Men det har Mette Gjerskov og hendes EU kolleger haft held til at afværge.
»Der er faldet en meget tung sten fra mit hjerte nu, hvor vi er landet på en aftale, hvor fordelingen mellem landmænd holder sig under to procent. Det sikrer eksistensgrundlaget for de danske mælkeproducenter. Det er en udfordring, jeg har været meget opmærksom på under hele forhandlingsforløbet,« siger Mette Gjerskov.
Grøn omstilling
Aftalen i ministerrådet betyder også forbedrede muligheder for at yde støtte til investeringer med gavnlige effekter på miljø og klima. Støtten til sådanne projekter øges betydeligt, da der kan opnås et EU tilskud på 75 pct.
»Den grønne omstilling er et andet af mine hjertebørn, som vi har fået tilgodeset med muligheden for 75 pct. EU finansiering til grønne investeringer. Det kan komme projekter som for eksempel »Månegrisen«, den forureningsfrie svinestald til gode,« siger Fødevareministeren.
Grønne krav
Et led i reformen er også, at 30 pct. af den direkte landbrugsstøtte vil blive betinget af, at landmanden overholder nogle grønne krav.
Blandt andet skal i første omgang fem pct. #150; med mulighed for en stigning til syv pct. - af landbrugsjorden udlægges til miljøfokusområder, dvs. natur- brak eller randzoner.
Engangsbetaling
En anden af reformens nyskabelser er indførelsen af engangsbetaling for frivillige miljøvenlige tiltag:
»I fremtiden får landmanden mulighed for at langtidsplanlægge miljø- og klimavenlige tiltag og at få hele støttebeløbet udbetalt på én gang. Det er en kæmpe fordel. Både fordi det giver en sikkerhed i planlægningen og fordi det er en byrdelettelse for den enkelte landmand. Desuden er det også en administrativ forenkling for systemet«, siger Mette Gjerskov.
Markedsorientering skuffer
Hvad angår arbejdet med fortsat markedsorientering af det europæiske landbrug, er Mette Gjerskov til gengæld skuffet:
»Jeg havde gerne set en fortsættelse af den markedsorientering, der har været en rød tråd i reformeringen af landbrugspolitikken de seneste mange år. Det er beklageligvis ikke lykkedes,« siger fødevareministeren med henvisning til, at afskaffelsen af sukkerkvoterne er udskudt til 2017, og at det igen bliver muligt at gøre flere dele af støtten produktionsafhængig.
Aftale i juni
Den overordnede budgetramme for landbrugspolitikken fra 2014 til 2020 blev aftalt af stats- og regeringscheferne på topmødet i februar. Og med dagens aftale om indholdet i reformen af den fælles landbrugspolitik kan det irske formandskab nu indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Formandskabets forhåbning er at nå frem til en fælles beslutning mellem ministerrådet, Kommissionen og Europa Parlamentet i juni måned.
Trilogforhandlingerne, hvor Kommissionen også deltager, indledes ifølge en talsmabnd for Kommmissionen 11. april.
Bemærk venligst at jeg alene ser "enøjet" på forliget med jæger og markvildtøjne og med de muligheder det evt. kan føre til.
Specielt med sigte på @rekylling, kan jeg kun udtrykke stor respekt for at landmanden skal leve at erhvervet - hvad vi andre ikke direkte skal - og derfor er det mit håb, at landbruget også kan få lidt ekstra ud af disse tiltag, og det ikke kun bliver noget med; "at spise sin egen hale"
mvh
Korthår